Jeg vidste det jo godt….

Jeg blev dårlig forleden. Rigtig dårlig. Ondt i halsen, ondt i hovedet, feberagtig, svimmel og bare hundedårlig. Rigtig smart, for det var dagen før min fødselsdag, om aftenen. Jeg gjorde alt det, man gør, når man tror, man er ved at få ondt i halsen. Varme drikke, tidligt i seng, og så håbede jeg det bedste, for det var jo fødselsdag dagen efter.

Jeg vågnede, og havde det ikke en dyt bedre faktisk. Nå, men det var der ikke at gøre ved ikke på en dag, hvor der var så meget på spil. Så jeg tog “de gode miner til slet spil” på, og kom afsted, men stadig sløj.

Efterfølgende var jeg glad for, at der ikke var arrangeret mere. Det havde jeg nu været uanset, det var alt rigeligt på en dag til mig. Men hvis ikke jeg var dårlig, så blev jeg det. Mit hoved var ved at eksplodere, jeg kunne intet og lå bare i min seng og var dårlig og sov to dage væk.

Faktisk kom jeg allerede forleden dag i tanke om, hvorfor jeg var dårlig. Nej det var ikke en forkølelse! Jeg havde ikke feber, til trods for jeg følte mig som om, jeg havde tæt på 40 i feber (og ja det har jeg prøvet også over), var ikke rigtig forkølet, nøs bare og halsen gik over igen, men dårlig var jeg.

Søndag var jeg som bekendt på Galopbanen. Da løbene var slut sad jeg med nogle gode venner fra banen og fik noget at drikke (for mit vedkommende sodavand, da jeg var kørende) og en sludder. Og det var superhyggeligt – bortset fra en ting – røgen! Jeg er hyberallergisk overfor røg, og jeg fik den lige i hovedet fra 3 mennesker stort set. Vi sad udenfor (eller havde jeg været gået), men jeg kunne tydeligt mærke, at den generede mig. Hvorfor gik jeg ikke bare min vej? Tjah, set i bakspejlet, var det også hvad jeg skulle have gjort, for det er røgen, jeg er blevet syg af. At jeg ikke også fik et astmaanfald, kan jeg kun være glad for, for det er i den grad rædselsfuldt også.

Det er hyggeligt og dejligt at være sammen med gode venner. Men jeg er nødt til at vælge fra, hvis I skal ryge, for jeg kan simpelthen ikke tåle det. Det nær ved at spolere min fødselsdag, men det gik så lige. Så uanset hvor hyggeligt det er, så er jeg nødt til at sige nej tak, når I skal ryge. Beklager!

Velgørenhed som gave……hvad med de firbenede?


Anciba” og jeg 1991 – han kunne have være kandidat til “Nyt hesteliv”, for allerede da fotoet blev taget var han meget gammel. Desværre var han også helt invalideret i sine hove. Fotoet er iøvrigt taget af min far.

Idag til morgen faldt jeg lige over den her, om en kendis, der hedder Christina Ricci – kender ikke damen, men jeg har også en holdning til det at gå med pels. Jeg har aldrig gjort det, og kommer heller ikke til det. Så selvom jeg fik en rig mand, der ville give mig en pels, så var det det sidste, jeg kunne ønske mig. Jeg ejer heller ikke en læderjakke. Og jo, jeg går i sko, men faktisk prøver jeg i stor udstrækning at købe nogen, der ikke er læder. Af samme grund, har jeg et problem med en person, jeg ellers synes er noget af det smukkeste, det er Rene Toft Simonsen, som også gør det i eller har gjort det i, at reklamerer for et pelsforetagende, faktisk ikke langt fra min bopæl. Det og så ryger hun som en skorsten. Det synes jeg ikke er så godt, men sådan er der så meget.

Dyreværn har altid været min store “kæphest” og det vil det blive ved at være. Især har jeg været med i Forsøgsdyrenes Værn, en meget overset forening, som desværre heller ikke gør ret meget væsen af sig. Når man nu henvender sig til dem, får man ikke engang et svar, og så er det jo lidt håbløst. Vidste du f.eks. at heste bruges som forsøgsdyr, udover katte, hunde og marsvin og meget mere? Men ellers bakker jeg op om flere org., og der er nok at tage fat på, der er dansebjørne, herreløse hunde, og mange, mange truede dyr over hele kloden. Det skær i mit hjerte, når jeg ser sådan noget. Kan slet, slet ikke tåle at se dyr lide. En ny organisation som er kommet på banen er en, som tager sig af din hest, når den ikke kan mere og giver den et godt og værdigt otium. Det er simpelthen et super initativ. Den hedder Nyt hesteliv, og det er bare godt.

Det er jo blevet så moderne at give til velgørenhed, så måske du kunne tænke også på de firbenede, hvis du går i de tanker – og hvis ikke i år, så måske næste år? Jeg har ihvertfald tænkt mig, at gå i de baner til næste år. I år har det været meget omtalt at give dyr som velgørenhed til fattige, men hvad med at påtænke dem som har det svært, lige udenfor din egen dør – de firbenede altså ;-) – her har du lidt at vælge imellem:

Forsøgsdyrenes Værn

Dyrenes Venner

Nyt Hesteliv

Dyrenes Beskyttelse

Har du iøvrigt tænkt på det med julemaden og hvor den kommer fra? Jeg er helt sikker på, at Julemaden smager mig bedre, hvis jeg har købt et dyr, der har haft gode forhold og en god opvæskt, hvad med dig…? Hvis du vil læse mere om det, så se under Dyrenes beskyttelse.
Glædelig Jul og husk velgørenhed som en anderledes Julegave idé, enten i år el. næste år.