En sandhed med modifikationer

Man plejer at sige, at intet nyt er godt nyt. Ikke helt rigtigt. I flere tilfælde, jeg er stødt på, at intet nyt er langtfra, at være godt nyt. Min relative “tavshed” her, er heller ikke nødvendigvis udtryk, for godt nyt, eller nyt i det hele taget. Men der er masser af nyt, det er bare ikke alt, jeg skriver om her, og så er der også lidt dårligt nyt. Dog er det rimeligt sikkert, at er jeg stille, er det sjældent godt nyt.

Jeg har en ryg, der er gået “i smadder” som jeg også var inde på i mit seneste indlæg. Det gør ikke for den mest interessante læsning og slet ikke tilværelse, når man dårligt kan gå. Jeg havde besøg af min “helt egen” (desværre ikke helt) afrikanske massør forleden, og jeg skal da love for, at han er effektiv. Det vidste jeg nu godt, for jeg kender ham så udemærket fra hans arbejde med hestene. At han så også kan mennesker, er jeg kun glad for.

Han er den eneste, jeg betror min efterhånden noget hærgede krop. Jeg har været til mange fysioterapeuter, og det er de færreste, der har vidst, hvad de gjorde i forhold til mig og min skæve ryg, og de problemer det giver – helt udover, at jeg også er hypermobil – Wayne stoler jeg 300% på, og det har da også allerede hjulpet. Det har vist sig, at jeg har betændelse i en muskel der ligger ret dybt lige ovenpå min iskiasnerve, og hele min ryg og hele min muskulatur var som en flitsbue. Jer der har prøvet noget lignende ved, hvor ubehageligt og smertfuldt den slags kan være.

Jeg laver øvelser, jeg har fået, og så skal jeg se ham igen, formentlig i næste uge. Men lige nu er jeg så byldeøm, hvor han har haft fat, at det lige må vente lidt. For når han tager fat, gør han det grundigt. Jeg var helt udmattet ovenpå den omgang og sov det meste af dagen, efter han gik, men hvis det bare hjælper, så er det okay.

Ellers sker der ikke det vilde. Eftersom jeg næsten ikke har kunnet gå, har jeg koncentreret mig om at ordne ting her på computeren – ikke mindst fotos, som jeg har så mange og nye af, at jeg næsten er ved at brække mig. Det lyder ikke pænt, men jeg fik taget alt, alt for mange senest, så jeg betaler prisen. Jeg elsker resultatet, men det kræver ufattelige mængder arbejde at sortere, og uploade til diverse. Men det må komme, som det nu kan, jeg kan ikke mere end jeg kan, og døgnet har stadig kun 24 timer, selvom jeg godt kunne bruge meget mere. Jeg har jo så også det problem, at mit hoved indimellem står helt af, og så er det, ikke computeren, jeg skal sidde og rode med.

Ellers har dagene været fyldt med terror, bomber, dødsfald m.m. i medierne. Man bliver da noget træt og ked af det hele. I dag var det historien om et 2-årigt barn, der ulykkeligt var blevet dræbt på Vestre Kirkegård, der gjorde mig helt vildt ked af det. Hvordan hulen det kunne ske, forstår jeg ikke, men det har kun kunnet lade sig gøre ihvertfald, hvis forældrene har ladt barnet ude af syne. I mit hoved slipper man ikke et barn på 2 år løs, sådan et sted – ikke så meget som et minut. Skrækkeligt er det. Det lader til, at forældre nu om stunder falder i to grøfter, enten passer de slet ikke på dem, eller også forkrøbler de dem fuldstændig og overpylrer. Men at holde nøje øje med en 2-årig falder ikke ind under “overpylren”!

Der er ikke galop i weekenden, så der bliver plads til lidt andet og blandet andet skal jeg se min far og min søster til lidt hyggeligt samvær. Det er ved at være noget siden, så det glæder jeg mig til. Lige nu er vi ved at drukne i regn, men det er godt for banen – ja man er vel galoptosset!

En rigtig mandag

IMG_1674opt2_KøbenhavnTurist

Det har været en rigtig mandag i dag. Jeg var dødtræt, da jeg vågnede ved telefonens insisterende ringen/larm. Op kom jeg og fik mig slæbt afsted. Så skal jeg love for, at jeg vågnede, da jeg kom i stalden.

Mandage er ofte sådan nogle travle dage, og denne var ingen undtagelse. Vi løb rundt om hinanden i små cirkler lettere forvirrede, kun afbrudt af smeden og diverse. For at gøre dagen helt perfekt var der vejarbejde (udskiftning af autoværn) lige ovenfor stalden, hvilket betød, at vi måtte bagom med heste og at biler hverken kunne komme ud eller ind.

Dog endte dagen dejligt med hyggetur med den sødeste Kicker, og så var det hjemover, hvor jeg gik ud som det berømte Julelys. Har faktisk intet lavet siden jeg kom hjem og nu vil jeg gå ind for at hvile mig lidt igen. Min ryg er som den sidste prik over i’et på denne dag bare helt tosset! Øv, jeg er træt af den! Foto er fra Garnisons Kirkegård på min tur i går.

Dyrehaven rundt – kravlende!

Ja jeg ved det!Jeg viste også et foto fra Dyrehaven i går. Men faktisk har jeg også været en tur derude og gå tur med min veninde i dag. Vi gik faktisk en pæn tur. Hun hundesitter p.t., så den lille hund skulle jo have en god tur. Det fik den. Dette til trods for, at jeg også havde været i stalden og havde (lidt bedre nu) helt vildt ondt i ryg, hofte og ned i ballen.

Så jeg “kravlede” afsted det bedste, jeg havde lært. Det gik, men det var dælme kun lige. Vel hjemme stod den på is, og øvelser og smertestillende en masse (udover aftensmaden, der hed en dejlig bøf med ovnkartofler/rodfrugter, champignonsauce og salat), og nu går jeg ind og tager en tur mere med is og øvelser. Det smertestillende, skal lige spares lidt på, men som sagt, det går også bedre nu (det kunne faktisk også dårligt gå ret meget værre). Jeg håber, det går okay i morgen, hvor den står på galop for tredjesidste gang i år 🙁 Rigtig god weekend til jer.

Skadens omfang

Som jeg fortalte forleden, så jokkede min elskede Finish mig jo over den højre fod. Nu kan I så se skadens omfang. Såret er ca. 1 krone-stort og foden er begyndt at blive pænt violet på hele oversiden. Den er selvfølgelig godt og grundigt øm stadig og det er ikke fedt at tage sko på, men jeg overlever 🙂

Værre er det med min ryg, som er blevet overbelastet af Guderne skal vide hvad, og lidt smiden tøser op idag har bestemt ikke gjort sagen bedre. Øv! Håber weekenden kan reparere lidt på det og så må jeg sige fra i næste uge til det “game”.