Lørdagslopper og -løb


Som jeg skrev, er jeg langt fra på toppen. Hele min højre side er f*c*ed, for nu at sige det rent ud. Men lad nu det ligge, det bliver vel bedre på et tidspunkt. En pige på banen, der ved lidt om den slags forklarede og trykkede lige, hvor det gør ondt og det gav rigtig god mening. Så jeg tror ikke, jeg behøver være bekymret, sovende fingre til trods. Det ændrer dog ikke på, at jeg uagtet skal til fys.

I går talte jeg med far, og fortalte ham, at jeg ville ud til Svalerne, for der var et skilt, jeg havde set mig varm på, da jeg var ude med mine læs. Dog kunne jeg ikke købe det der, men var nødt til at dukke op i dag. Far ville gerne med, så han hentede mig og vi drog derud. Og jeg fik som det ses mit skilt. Derudover faldt jeg over en anden sjov ting, jeg har villet have længe – en cocktailshaker. Vi har noget med cocktails i stalden, så nu har jeg ihvertfald udstyret til at invitere pigerne på cocktails. Så må vi se. Til en flad 20’er synes jeg, den var værd at tage med hjem. Det var omfanget af mine indkøb lige på nær en dåseåbner til svage hænder, som jeg købte til min gamle far. Jeg har selv en magen til, som jeg i sin tid forærede min mormor og jeg har haft megen fornøjelse af den og synes sådan en skulle far have. Tror også det var en 20’er – eller måske endda kun 10. Skiltet som er porcelæn, var det dyreste til 50,- kr. Savner du de udendørs lopper er dette et godt alternativ – hver lørdag mellem 10-15. Skiltets tekst prøver jeg at efterlever, omend det er lidt svært, når man har så ondt.

Dagen i dag var også årets sidste løbsdag, så da jeg havde smidt far af hjemme fik jeg lidt frokost og så susede jeg ned på banen til løb. Ikke at jeg havde det godt, men at være der får mig til at glemme, at jeg har det skidt i højere grad end noget andet kan. Dejligt selskab, mildt efterårsvejr og fine løb uden det der kunne minde om et uheld – sådan skal det være. Og nej jeg tog ingen fotos, jeg holdt helt fri og slappede af og kunne nyde og være social. Det skal jeg vist gøre lidt oftere. Men nu er der pause helt til april og forhåbentlig kan jeg komme lidt i bund med alt det jeg har liggende – og tror mig, der er mere end nok.

De næste dage skal gå med at komme så meget på plads som overhovedet muligt, for onsdag får jeg min nye sofa. Uha, det bliver godt. Nu må jeg hellere stoppe for som jeg har været inde på, jeg skal kun det her i små mængder p.t. Rigtig god weekend.

Afslutninger


Inception (Pistachio-Miss Moet) med Nicolaj Stott i sadlen

I dag var årets sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men der var dog en markant forskel i dag. Det norske flag var på halv. Det var det fordi, en helt ung og smuk pige mistede sit liv i går, efter en sej kamp mod cancer. Uendelig trist er det altid, men det kommer meget tæt på, når det er nogen man kender. Og vi kender alle nogen, og måske flere – det gør jeg ihvertfald.

Derfor blev kampagnen Knæk Cancer også meget aktuel og pågående lige her. Jeg spiste frokost i restauranten med en veninde, og hun prøvede at forklare mig, hvorfor den er så vigtig den kampagne – ad mit indlæg her, hvor jeg ellers forklarer, hvorfor jeg er træt af, at få det “stoppet ned i halsen”. Og det holder jeg nu stadig lidt på, men ser så lidt mildere på det, efter vores snak, og kan bedre se vigtigheden. Det er så også et særligt år med fokus på det, og det er vigtigt. Jeg har aldrig benægtet vigtigheden af forskning og forfærdeligheden i et dødsfald som Thea’s – aldrig. Det var mere måden på det. Men hvad er alternativet? – og det kan jeg så godt se et sted, efter “slåen i hovedet” med medicinske fakta og statestikker. Godt man har lov at blive klogere og man er ydmyg nok til at lytte til kloge veninder – tak!

Min kære veninde holdt som træner i dag. Det synes jeg også var rigtig hårdt, for jeg elsker at hjælpe hende og jeg elsker hende og hendes tilgang til alting. Vi har det skønt sammen og er meget ens i vores måde at se heste på. Jeg kommer til at savne hende og hendes heste på banen, det skal jeg blankt erkende. Jeg var lykkelig for, at jeg som en afskedsgestus fik lov at læsse min yndling blandt hendes heste – Dustin.

Afslutninger var det ikke slut med i dag, for efter løbsdagen var jeg i stalden og tage afsked med Inception, som i dag skulle videre til Jylland, hvor han er blevet solgt til. Fint for ham, han får det godt, men trist for os, for vi holdt alle meget af ham. En dejlig hest, som jeg håber og tror de bliver glade for derovre. Han fik et kys farvel på vej til transporten.

Når alt det er sagt, så var der masser af glæder også. En skøn veninde og spise frokost med, dejlige snakke med mange venner og gode væddeløb. Så alt i alt en fin afslutning – de alvorligere sider til trods. Tak for den til alle. Nu vil jeg finde sofaen, for frisk er jeg altså ikke og har kun lige holdt sammen ved hjælp af piller, som jeg iøvrigt skal have flere af og en skål varm suppe. For hold op, hvor var det da lige koldt i dag. Fortsat god weekend!

Fine Paladine i superform på Fyn

img_0906opt.jpg
Nicloaj Stott på Fine Paladine på vej på banen. Fine Paladine er en brun hoppe v/Palatal – Skee The Feen, ejet af Stutteri Poulsensminde, trænet af Tina Mortensen.

Det skal hun jo være, som helsøster til Superman og hun rundede sæssonen af med at vinde på Fyn foran Baggins og Our Line. På Fyn havde hun Amanda Harbjerg i sadlen og ikke Nicolaj Stott.