I seized the day


Engang imellem må man bare gribe dagen og kaste sig ud i den. Det gjorde jeg i dag. Efter en dag i går, hvor jeg intet kunne og var helt død, var det rart at vågne til et hoved, der var samarbejdsvilligt og et vejr som var ganske fantastisk.

Havde lige siddet og tænkt, at jeg ville gå en tur, da en facebookven, skrev at det ville han også. Ovenikøbet ville han et smut ud til Hedeland, hvor jeg aldrig har været, men gerne ville. Han smuttede her forbi og så kørte vi derud. Et dejligt sted, hvor der helt klart er basis for flere ture ud til.

Havde jeg nu vidst på forhånd, at området er oversået med havtorn, så kunne jeg have bevæbnet mig, og taget nogen med hjem. Ligeledes er det et område, hvor også brombær er i stort antal, omend de forlængst er slut, så er det dog værd at skrive sig bag øret til næste år eventuelt. Nu hvor jeg ved, det er muligt at finde, skal det da prøves, men det bliver nok først næste år, for jeg har ligesom rigeligt lige nu.

På vejen hjem var vi et smut forbi først min ven og få en op te og så i stalden og hilse på alle beboerne og fik en sludder, og så var det hjemover efter en god dag.

Nu går jagten på opskrifter med havtorn, og så må jeg se, om jeg kan nå det i år. Hvis ikke, bliver det næste. For nu vil jeg gå ud og få noget mad, og så håber jeg, at I også har nydt det fine vejr.

Søndagstur i solskin


William Tell 3. marts 2010

Jeg startede dagen med at se en dejlig, dejlig film. Solen skinnede og en køretur stod for. Far og jeg havde aftalt, vi skulle ud og kigge på biler. Dog have ingen af os tænkt på det faktum, at værende den første søndag i måneden og med solskin, så var der nok også andre, der havde fået den ide. Det var der så det endte med, at vi opgav projekt prøvekørsel i dag og gør det en hverdag i stedet.

Vi styrede kareten mod Metro istedet og fik købt lidt der. Jeg fik blandt andet købt mig en pose falafler, som jo smager skønt. Vi fik lidt frokost derude og på vejen hjem var vi forbi det første hus, vi boede i i Herlev. Det så meget anderledes ud, og hyggeligt er der altså ikke derude. Himmelen var superblå og det nød vi meget. Jeg klovn havde desværre glemt at tage kameraet med, så I får et af William fra omtrent samme tid sidste år. Solen skinner også på det foto, og himmelen er blå, men det var bidende koldt husker jeg. Det er på besøg i Karlebo hos Hanne og Jens. Den står på tidligt i seng, for jeg er fuldstændig mast, og skal tidligt op i morgen. Håber I har haft en god weekend og ønsker jer en god aften.