Lørdagslinks og mobilfotos



Dette foto tog jeg idag på vej hjem med mobiltelefonen. Dels fordi jeg har tænkt så ofte på at fotografere netop denne kæmpe, og så for at illustrere, at min nye telefon (HTC One) tager ret gode fotos. Det er måske svært, at få indtryk af, hvor stor den her trærod (og træet også selvfølgelig) er, men hvis du kigger godt, kan du se et hus i baggrunden. Det giver lidt en ide. Vil prøve at få bedre fotos en af dagene med kameraet – Normalt deler jeg ikke mine mobilfotos her, men på Instagram, så hvis du har lyst, kan du følge mig der.

De synes, de har det hårdt rygerne. Det kan godt være, men det er dog en last, de selv har valgt. De små, har ikke noget valg, og jeg synes, man har pligt til at beskytte dem så godt man overhovedet kan, sålænge man har magt til det. Det er ens pligt. Hvis forældrene selv oser deres små op i hovedet beder de næppe bedste (eller andre), om at stikke piben ind, endsige skifte tøj. Men det giver jo rigtig god mening, at der selvfølgelig hænger meget ved, og jeg kender eksempler på folk, der helbredsmæssigt som voksne er blevet rigtig meget påvirket af netop forældres røg, både under graviditet og efter. Så skift tøj!

Som mange andre, er jeg rystet over den umenneskelige holdning, der breder sig overfor de svage i samfundet. Her er en kommentar til det fra Jyllandsposten.

Det er ikke så ofte, der bringes gode nyheder, så når der endelig er nogen, så er det om at kaste sig over dem. Denne historie om en lille piges redningsmand er en god af slagsen og også en historie om, hvad Facebook i høj grad også kan bruges til.

Søvn, er monstervigtigt. Noget jeg altid har været klar over, men som ikke desto mindre volder mig, såvel som andre problemer fra tid til anden. Her udtaler en af mine forbilleder Chris McDonald sig om emnet. Det er godt nok en ældre artikel, men vigtig, hvorfor jeg synes, den fortjener at komme med.

Det kan være svært, at være ekstra følsom og introvert, men det hænger ikke nødvendigvis sammen. Her er 16 vaner, man kan have som ekstremt følsom (på engelsk).

En helt anden historie, end den meget omtalte Marius. Man kunne her til morgen læse, at Aalborg Zoo, har måtte aflive en giraf også. Denne faldt og var kommet slemt til skade. Det er jo en helt anden historie, og også helt naturligt, at han ender som løvefoder.

Og lidt om, at slanke sig og spise sundt, når man ikke har så mange penge (på engelsk).

Det er ikke ofte, jeg deler håndarbejdsting, fordi jeg jo ikke selv gør mig i det – desværre. Dette sengetæppe synes jeg dog, er så fint at jeg ville dele det. Hvis jeg selv evnede var det noget, jeg gerne ville kaste mig over.

Sproget ændrer sig, og her tales om 25 ord, der er ved at uddø, og om det er i orden? I orden og i orden – det er vel svært, at gøre noget ved, hvis folk bare ikke bruger de ord mere. Men trist – jo bestemt så.

Denne her blog “In Pursuit of More“, er bare mundvandskabende flot. Hysterisk flotte fotos og lækre opskrifter – what more can you want? Kig selv. Jeg er måske ikke helt enig i selve konceptet iøvrigt, men det er sagen lidt uvedkommende, for fotos og opskrifter
vinder over eventuelt andre ting. Kig selv.

Dette link - Copenhagen Spice Specialists, er især til dem, som bor lidt afsides, og måske har svært ved at skaffe de lidt mere eksotiske krydderier, men bestemt også til alle andre, for der er gode sager, som selv i velassortede butikker kan være svære at finde – og så er de økologiske.

Endnu en superlækker blog – Madcapcupcake.com

Jeg har den ene af hans bøger, som du her ser fotos fra (tro det eller lad være – alt vegansk), og han har skrevet en før, og er igang med en til. Desværre har jeg ikke fået brugt nok, men det er noget af det, der er på listen, når jeg har fået ryddet færdig op. Ikke at her flyder på nogen måder, men det er mest for min egen skyld, at jeg skal have ryddet mere op. Gad vide, hvornår jeg nogensinde får tid nok.

Nu vil jeg slappe af, det blev en lang morgen/formiddag i stalden. Og så lige på falderebet, så husk opskriften på Fastelavnsbollerne – det er i morgen!

Mangelfuld søvn og mange pligter


Eremitagesletten ved besøget på slottet

Egentlig havde jeg 1001 ting, jeg skulle idag. Men det blev smadret til en start af, at jeg næsten ikke har sovet i nat. Lidt har jeg dog bedrevet, da jeg endeilg fik mig slæbt op. Vaskemaskinen har dog stået for det meste. Det har også ret, og den er stadig i gang.

Jeg har fået lavet lækker frokost. Det føles altid godt at få lavet dejlig, velsmagende og sund mad. Til aften bliver det en lidt lettere løsning – nemlig noget fra fryseren, som trænger til at blive tømt og afiset.

Desværre passede de anglofile sko ikke, så nu skal jeg have dem returneret på en eller anden vis. De fås i butikker, men så skal jeg et stykke væk, men hellere det, end at få et par mere, der ikke passer. Ellers skal jeg bare undlade dem helt, men jeg synes, de er fine.

Nu er der tidspres på nogen af de ting, jeg skal have ordnet her, så jeg er nok lidt stille indtil jeg lige har fået mere styr på det og potentielt har overstået også. Så ved I det.

4 timer

Er altså ikke nok søvn til mig. Hvis jeg strammer den, har jeg måske fået 4½, så at sige, jeg er træt, er vist en underdrivelse. Sådan er det bare engang imellem, at jeg ikke kan falde i søvn, og det var det så i går.

Jeg kan lige så godt lade være at hidse mig op over det, for det hjælper slet ikke. Så jeg ligger bare og ser noget TV til jeg falder i søvn. Ulempen i øjeblikket er det der fladskærms ditto, der er gået død, så jeg ligger for min ryg, rigtig skidt på sofaen. Send lige bønner op om, at jeg snart finder den kvittering!

Der var lige et par småting, jeg havde glemt i går, så jeg ville en tur til grønthandleren til morgen, men jeg opgav at sætte uret. Men jeg vågnede lige tids nok til at forhåbentlig nå inden det mega-rush, der altid er lørdag morgen. Jeg prøver helst at undgå at komme lørdag, for det er som udbrød der krig i morgen, så mange mennesker er der. Men jeg nåede inden det blev helt håbløst. Så får vi se, hvad jeg får gjort ellers. For nu vil jeg ind og sove lidt.

Rigtig god weekend og husk lys i vinduerne i aften!

Morgenstund har guld i mund

Ja det har den, men ikke klokken 4.45 for da er det mørkt nu! Jeg var ikke så specielt træt, da jeg stod op i morges. Men det kan jeg så hilse og sige, det blev jeg.

Da jeg kom hjem efter at have hentet et par småting, gik jeg ud som et lys og sov til klokken 19. Så skulle jeg finde noget aftensmad – det fik jeg også gjort, omend det blev en meget let omgang. Og nu sidder jeg her og hænger og er bare træt – så ved I, hvad? Nu kan jeg så gå i seng! Hm, så slemt troede jeg ikke det var at have fødselsdag!

Sovedyr


Nelikerne på min altan, eller rettere nogle af dem

Gårsdagens hektisk aktivitet straffede sig, og det burde jeg jo vide. At jeg så helt “speeded” ikke kunne sove, og først fik slæbt mig i seng henad 1.30 hjalp jo ikke lige. Men helbredet har det langt, langt bedre og jeg nyder, at jeg har fået lyst til at ordne ting og sager igen. Men de der codeinpiller, skal jeg da kun tage, når jeg er helt desperat.

Det meste af dagen er således gået med at sove. God medicin tror jeg på, og jeg har det også godt nok bortset fra hovedpine, som stammer fra pillerne er jeg sikker på.

En af dagens hovedopgaver var at få installeret min scanner/printer her på den nye computer. Og det har jeg så også fået gjort. Derudover skulle jeg lige lave lidt for en netveninde, og jeg har lavet LIDT. Men vi når det nok. Nu er hun da et skridt videre.

Jeg skal tidligt i seng, kan jeg mærke, men jeg har nydt at få opringning fra en god veninde, der er kommet fra ferie. Der er belæg for en kop te og en laaang sludder i næste uge. Glæder mig. Og så har jeg iøvrigt andre aftaler, der også skal fuldføres, nu hvor helbredet nærmer sig noget fornuftigt. Og så fik jeg en dejlig nyhed på sms i dag også. Kan I have en god aften. Dagen imorgen bringer det bedste fotos-hygge-vendine-projekt. Men som altid – to be continued!

Gårsdagens plads i solen

Dette indlæg skulle egentlig have været skrevet i går. Det nåede jeg aldrig, for jeg blev distraheret og engangeret i noget andet lige pludselig. Ingen stor skade sket, og tiden brugt på det andet, var godt givet ud.

Jeg havde vitterligt en plads i solen i går. Jeg var ellers nervøs for, at min plan om at komme lidt ud og sidde ville blive ødelagt af de håndværkere, der går og laver tag inde ved siden af. Men de gik heldigvis tidligt hjem, så eftermiddagens fred i solen var sikret.

Efter jeg fik medicin fra lægen, er det gået væsentlig bedre med helbredet. Jeg er tæt på at være helt frisk igen. Jeg tager det dog stadig stille, så jeg ikke går for hurtigt i gang. Det glemte jeg så lige i går. Jeg fik vasket en maskinfuld tøj, ordnet køkken og badeværelse og vandet blomster udover, en mængde hængepartier her på nettet. Hold da op.

Jeg tror, de codeinpiller jeg fik for hoste, virker lidt som speed på mig, for det var da helt ekstremt. Også med det resultat, at jeg ikke kunne sove i går selvom jeg da helt sikkert var træt. Så jeg kom alt for sent i seng. Jeg fik dog også indimellem jeg lavede ovenstående gøremål, siddet ude i solen med en iskaffe. Det var dejligt. Heldigvis hoster jeg ikke mere, så nu behøver jeg ikke pillerne længere.

Som det ses er min udsigt næsten forsvundet, på grund af træerne nedenfor. Det gode er, at stationen er dækket mere, men et par meter af toppen ville ingen skade være. Ligeledes er mit træ mod syd også helt dækket af en ahorn, der gror heeelt vildt. Så derfor ingen solnedgange, men dem har jeg så også taget så mange af :)

At få sovet nok

Og på de rigtige tidspunkter, er åbenbart helt umuligt for mig i øjeblikket. Voldsomt irriterende. Igen i nat var jeg vågen midt i det hele, og fik vendt op og ned på nat og dag. Sad oppe til klokken var omkring 5, og gik så i seng igen og fik da sovet noget mere, men …..godt bliver det jo aldrig rigtig på den måde.

Jeg fik et opkald fra min far, der ville kommer forbi. Det var da vældig hygsomt, og så var vi lige ude og handle lidt ind. Han var også meget begrejstret for mine Jyllandsplaner. Faktisk havde han talt om, at vi skulle derop, men jeg anede, at han ville springe fra, fordi det er så langt at køre. Og jeg kan bestemt ikke køre ret langt. Og toget vil han jo under ingen omstændigheder tage. Stædig er han også. Derfor havde jeg jo så lagt min egen plan, og det er så fint nok. Han mumler i skægget om, at komme og hente mig, men lur mig om det bliver til noget. Jeg vil ikke satse på det ihvertfald.

Så har jeg hygget mig her, men jeg er stadig lidt træt, så NU vil jeg gå ind på sofaen og hygge mig lidt. Jeg får brug for alle mine kræfter og energi. Imorgen skal jeg ned og se til Neppe, og søndag går det hel store Derbycirkus i gang og dét kommer til at “trække tænder ud”, men bliver også en dejlig dag. Bare vejrguderne vil se nåde i os. Rigtig god weekend til jer alle.

Ugestart

Dagen i går gik i stalden. Dejligt at være dernede igen og yde for de fire- og tobenede. Synes varmen var hård ved mig i går, så jeg tog tidligt hjem, men jeg havde jo også været der klokken 6, så det var okay at smutte lidt før. Ikke at nogen holder i mig, jeg kan gøre helt som jeg vil, men jeg plejer at blive til dagen ligesom er slut. Dermed ment alle lot er redet. Resten af dagen gik med bad, mad og så faldt jeg i søvn på sofaen. Bagefter lykkedes det at få vasket og ordnet en pæn del oprydning, så her er klar til at blive gjort rent i dag. Nu må vi se, ellers imorgen. Og så fik jeg endelig ordnet fotos, fra den dejlige dag, hos min veninde Sandie Kjær Nortoft’s 10 års Jubilæum med hendes firma Healthy Horse.

Dagen i dag bliver vist lidt sløv. Har fået en dårlig vane med ikke at kunne skruppe i seng. Det skal jeg altså, for jeg duer ikke til at sove længe, og nu er jeg selvfølgelig dødtræt. Jeg skal bare nusse rundt her, have et besøg af min far og så til fys. klokken 14. Vi får se hvor meget jeg får lavet, men jeg ønsker jer en god dag.

Endnu en smuk dag

Jeg fik mig slæbt i seng til civiliseret tid i går. Det gør altså en stor forskel, nu hvor det er mørkt som graven når man skal ud af fjerene. Jeg præsterede endda at vågne før, jeg blev vækket. Der tidligt, og så mørkt, er det jo helt umuligt at forudsige, hvad dagen bringer vejrmæssigt. Det eneste, der kunne gøres, var at lure på termometeret, og det varslede varmt, varmt tøj og det uldne undertøj – så meget var helt sikkert. Vel udenfor kunne jeg så konstatere, at temperaturen havde været enddnu længere nede og de automobilkørende, havde isskrabning som første opgave. Senere på dagen, da det blev lys afsløredes en smuk blå himmel, hvor de smukke efterårsfarver præsenteres helt perfekt. Ganske som dagen i går, hvor jeg var på tur.

Den nye cykel transporterede mig fint ned i stalden, hvor jeg var først ankomne. Det er superhyggeligt, at nusse rundt der tidligt og fodre hestene i relativ stilhed. Det synes jeg, er noget af det bedste. Ellers synger det hele lidt på sidste vers.. De fleste heste er taget på vinterferie, og på lørdag er det sidste løbsdag. Så det betyder, at man kan tage det i den grad med ro. Det er så også meget godt.

På vejen hjem var jeg lige forbi banen, hvor jeg vidste, at min veninde var med et par heste. Især en var interessant – Dustin. Og han skulle gå et lille arbejde. Jeg fik æren af at trække ham før og efter. Så det var dejligt og god motion for mig, for han gik godt til. Men jeg nød selskabet som altid.

Resten af dagen har jeg brugt her, og bare hygget mig. I morgen er endnu en dag, men den skal bare tilbringes her. Vi får se, hvor meget jeg når af de planer, jeg har. Det skal jeg fortælle i morgen.

Godnattid

Men til trods for, at det er det for længst, har jeg ikke specielt lyst til at gå i seng. Udenfor larmer studenterne og det skal de også have lov til. Dagen idag er gået på sofaen med at ordne fotos. Har brugt det meste af dagen på jagten på Friheden, som vist er 2/3 igennem nu. I forhold til, at det er første gang, jeg prøver det, er jeg mere end tilfreds og glæder mig til at prøve det igen. Der kommer en melding her, når jeg er klar med dem.

Får du også sådan nogle dage, hvor du ikke rigtig kan finde ro, selvom der ikke er en grund rigtigt. Sådan har jeg haft det de senereste dage. Men det går ikke, i seng skal jeg. Helbredet går okay fremad, og måske jeg skal ud og gå en tur og ned og hilse på i stladen,men jeg lover ikke noget. Hvad er helt sikkert er, at jeg skal have sparket mig selv i seng. Sov godt!