En ny dag og en opringning

Jeg var vågen klolkken 4 første gang. Helt klart for tidligt, og som så ofte, var jeg “kollapset” på sofaen. Jeg tog mig sammen og gik i seng, kun for at ligge der og rode og ikke kunne finde ro nogen steder en times tid. Så stod jeg op og tog en pille, og gik ind og puttede med Garbo på sofaen. Så kunne jeg sove og sov lige til klokken 10.

Lige da jeg var vågnet ringede telefonen.l Det var fra butikken, hvor jeg har købt min madolin. De ville bare spørge, om det var okay, at de sendte mig den nye model, som var bedre? Den kan foldes sammen og er faktisk dyrere end den anden, men jeg ville selvfølgelig få den til samme pris, da de ikke kan skaffe den gamle model. Ja selvfølgelig må de det. Fin service også – se det er sådan nogen steder, jeg gerne vil handle 🙂

Helbredsmæssigt er vi ikke videre, stadig feber her til morgen 🙁 Men hvis vi ser positivt på det, så sner det udenfor, og jeg kan ligge her og kigge ud på det.

Dårlig søvn

En af mine skavanker eller følge af mine skavanker, er dårlig søvn. Min søvnkvalitet er ikke god og jeg sover for lidt og har nogengange problemer med at falde i søvn og har sådan uro indeni. Især hvis jeg kommer over et vist tidspunkt, er det svært for mig. Derudover ligger jeg så syg p.t, og har sovet i eftermiddag, så nu ligger jeg her klokken midt om natten og sover ikke. Nu har jeg taget en sovepille, så falder jeg i søvn snart tror jeg. Nu må jeg hellere lægge computeren væk, og slappe af i hoved og krop, og hjælpe bare en lille smule til selv. Godnat!

Sløjt

Det er som jeg har det. Jeg var på Tour- de- Bilka igår med Bilkaveninden. Det gik, men rigtig frisk var jeg nu ikke. Det var ikke sent, da jeg kom hjem efter en hyggelig tur, hvor jeg fik købt en masse basismad til Julemåneden. Vi sluttede dagen med at spise Take-Away hos min veninde. Til dessert var der HERMAN-kage (som jeg aldrig har hørt om før), som bare smagte helt vildt godt sammen med en kop te. Desværre var der ikke flere at give væk, men næste gang, så får jeg. Uhm, den var god. Så glæd dig bare til jeg får. Det kan være, du er en af de heldige der modtager :). For at bøde på samvittigheden gik vi en god tur med hendes hund bagefter. Det blev ikke sent. Men jeg havde det som om, jeg havde været på en marathon af rang, så i seng skulle jeg. Det kom jeg så ret tidligt faktisk.

Jeg vågnede også tidligt. Klokken 4!!! Ikke lige planen, ligesom det stadig at være rigtig sløj heller ikke stod på ønskesedlen. Jeg lå og roede rundt for at falde i søvn igen. Det lykkedes ikke. Så gik jeg ind i stuen og så lidt fjernsyn og så faldt jeg i søvn en times tid senere. Planen om at skulle i stalden den forsvandt som dug for solen, da jeg vågnede igen klokken 10! Folk der kender mig ved, at det hører til sjældenhederne i stor stil, at jeg sover så længe. Det værste var, at jeg stadig var og er sløj. Så dagen idag er foregået i slowmotion. Mest på sofaeen og lidt ved computeren. Lige nu skal jeg ud og prøve at finde noget sund aftensmad og så ellers bare ligge på sofaen. Hvorfor jeg er dårlig? Jeg kan kun igen tilskrive det den her H1N1 vaccine, jeg fik i fredags. Spørger du mig om jeg skal have den igen næste år, bliver jeg dig svar skyldig. Jeg ved det ikke. Det må vi tage, når det kommer.

Sengetid lige straks

Det har været en lang dag og igen har jeg “presset citronen” for jeg har siddet her siden jeg kom hjem. NU går jeg ind og lægger mig på sofaen, hvis ikke jeg bare tilter i seng fluks. Den står på tidligt op imorgen …. så jo, jeg må hellere!

Jeg gad vide, hvordan hulen jeg skal bære mig ad med at presse alle de gode ting ind på en dag. For tid har jeg ikke nok af. Det tordner herude og de har varlset vand. Banen kan godt – på trods af det “Olympiske svømmebassin” tåle noget vand. Så vi må se. Der skulle jo gerne være perfekte forhold til alle stjernerne på søndag. Det bliver der også, for ellers vandes der.

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse

Det er lige før….

Jeg bliver stresset! Nej og så alligevel lidt. Påsken var uhørt dejlig og jeg ville ikke have undværet den på nogen måde, hverken det ene el. det andet. Men faktum er, at det jo har kastet en masse dejlige fotos og indlæg af sig også, og det skal også skrives og ordnes. Nu er jeg næsten færdig og mangler kun et enkelt indlæg. Derfor har det ikke været så meget overskud til andet, men lidt er der da blevet tid til.

Men jeg har nu heller ikke lavet så meget andet end at skrive indlæg og hvile indimellem og prøvet at få sovet ud. Idag var jeg så lige ude og hente min far hos min søster, hvor han afleverede deres bil, som han havde lånt mens jeg havde hans. Det lyder lidt bøvlet, men det var nødvendigt.

Imorgen står den på stald, så jeg kan få afprøvet mine nye wellnessredskaber til de firbenede. Det glæder jeg mig til, men jeg må hellere gå i seng, så jeg får sovet nok. Reserverne er i bund, og den Påske har “trukket tænder ud” det er sikkert, så det gælder virkelig om at være en god økonomiminister udi energi lige nu. Jeg prøver, men det er svært. Lørdag er årets første løbsdag på banen. Det er næsten ikke til at sige, hvor meget jeg glæder mig. Og det skal der jo også være kræfter til. Så jeg er hende der er smuttet under dynen – indtil første hedetur – argh!!! Jeg er godt nok træt af dem! Sov godt derude.

Vågen klokken tre

Hvordan var det nu med den der Medovate reklame – udkørt klokken 3 – var det ikke sådan? Det var jeg godt nok, da jeg vågnede klokken 3 i nat. De kære statsbaner, havde igen i deres visdom fundet et eller andet, der skulle fixes på banelegemet, og kørte med nogen meget store maskiner, der i den grad larmede og vækkede mig. Jeg har meget svært ved at falde i søvn, når jeg sådan bliver vækket på den måde midt i det hele. Så forudseende gik jeg op og tog en pille, så jeg var sikker på at få sovet noget mere. Det gjorde jeg også, men eftersom jeg igår også havde vanvittig ondt, da jeg kom hjem, så havde jeg også taget smertestillende, så nu er jeg godt og vel “bombet”, både at træthed og piller. Så vi får se, hvor meget, jeg får lavet her idag. Jeg satser på lidt søvsugning og vanding af planter.

Brugt op

Jeg er godt tilfreds med dagen. Jeg har gjort, hvad jeg harvde sat mig for, og det er altså ti.fredsstillende. Og så points er gået fint. Jeg har fået nøjatigt det antal, jeg skal. Aftensmaden blev også vellykket, men mere om det imorgen.

Jeg sidder og falder i søvn, så må hellere gå i seng….

En lur og tilbage senere

Jeg skal have en lur NU! Der blev “gået til den” i stalden idag og jeg er smadret for et godt ord. Jeg har dog på trods inviteret min kære fader til middag, for jeg synes sgu, det var så længe siden. Så jeg forlader jer nu og vender frygteligt tilbage omkring det hele – også med svar på kommentarer, som I selvfølgelig også skal have. Foreløbig god weekend til jer alle.

Mere morgenvækning

Tjah, nu har jeg ihvertfald muligheden. Jeg har til den anden side Banedanmark igang med nye skinner, store maskiner og larm både meget tidligt og meget sent. Nu skal ejendommen overfor renoveres i en el. anden grad udvendig, og til det formål, har de idag sat stilladser op. Jeg var lidt forbedredt, for der var allerede på den anden side af bygningen. Pynter gør de jo altså ikke, men man må jo så bruge lejligheden til at kigge på lækre håndværkere, der svinger sig i dem. Det må jo så bøde lidt på det 😉 Bortset fra det, så så det altså drabeligt ud, når de i et (godt nok meget tykt, og velknyttet) reb hejsede en sektion op til montering. Gys! Men de har jo træningen. Nu får vi se, hvor meget de larmer. Banedanmark og deres sporarbejde har til gengæld skruet lidt ned for larmen, så lad os nu se hvor galt det går. Jeg skulle ned til byen og have nye kontaktlinser, så derfor blev stilladser m.m. foreviget.

Helt bortset fra det, så har jeg fået en meget dårlig vane nu her med at vågne midt om natten og ikke kunne sove. I nat var den 3 og igår 3.30. Igår sov jeg ikke mere. Idag tog jeg en pille og lagde mig på sofaen og så fjernsyn og så en meget, meget interessant og lidt skræmmende udsendelse om de farligste dyr i Mellemamerika. Tænk nogen farer jeg har været i, da jeg i sin tid var der 😀 Mere om det en anden dag. Minder mig også om, at jeg skal have scannet fotos ind. Nu er galopsæssonen slut på lørdag, så bliver der da lidt mere tid til den slags, når vi skal se det positive i det.