Nattesmerteroderi

IMG_7607opt2_BreedersCup2015

I skrivende stund er klokken 2.45!!! Ja, du læste rigtigt – jeg sidder oppe midt om natten og roder med blogs, fotos og Guderne må vide, hvad ellers for at holde det ud. Min ryg har været dårlig de seneste mange dage, og den er ikke blevet bedre. Tværtimod er et nu så slemt, at jeg næsten ingen steder kan være til trods for indtagelse af smertestillende i svær grad. Øv!

Jeg har drønet rundt hele dagen, også til dels forpint, og var til sidst så træt, at jeg dårligt kunne stå på benene. Dette godt illusteret ved, at jeg gik ud som et lys, da jeg kom hjem ved 14-tiden og sov til klokken 19. Først var jeg i stalden, så var jeg nogle ærinder, jeg ikke kan skrive om, og så var jeg tilbage i stalden, hvor Kicker og jeg var ude og gå med Susie og Indy, og det var som altid superhyggeligt. Inden havde Kickermusen fået et bad, og det trængte han til. Indy havde fået tidligere. Efter alt det, skulle jeg handle ind og så hjem.

Nu sidder jeg så her, og frygter dagen i morgen mere eller mindre ødelagt, og det får så være, sålænge jeg kan bevæge mig til et arrangement, jeg skal til i morgen aften. Nu vil jeg prøve at tage noget mere smertestillende og så se noget TV, og så håbe, jeg kan falde i søvn. Rigtig god weekend til jer.

Mere morgenvækning

Tjah, nu har jeg ihvertfald muligheden. Jeg har til den anden side Banedanmark igang med nye skinner, store maskiner og larm både meget tidligt og meget sent. Nu skal ejendommen overfor renoveres i en el. anden grad udvendig, og til det formål, har de idag sat stilladser op. Jeg var lidt forbedredt, for der var allerede på den anden side af bygningen. Pynter gør de jo altså ikke, men man må jo så bruge lejligheden til at kigge på lækre håndværkere, der svinger sig i dem. Det må jo så bøde lidt på det 😉 Bortset fra det, så så det altså drabeligt ud, når de i et (godt nok meget tykt, og velknyttet) reb hejsede en sektion op til montering. Gys! Men de har jo træningen. Nu får vi se, hvor meget de larmer. Banedanmark og deres sporarbejde har til gengæld skruet lidt ned for larmen, så lad os nu se hvor galt det går. Jeg skulle ned til byen og have nye kontaktlinser, så derfor blev stilladser m.m. foreviget.

Helt bortset fra det, så har jeg fået en meget dårlig vane nu her med at vågne midt om natten og ikke kunne sove. I nat var den 3 og igår 3.30. Igår sov jeg ikke mere. Idag tog jeg en pille og lagde mig på sofaen og så fjernsyn og så en meget, meget interessant og lidt skræmmende udsendelse om de farligste dyr i Mellemamerika. Tænk nogen farer jeg har været i, da jeg i sin tid var der 😀 Mere om det en anden dag. Minder mig også om, at jeg skal have scannet fotos ind. Nu er galopsæssonen slut på lørdag, så bliver der da lidt mere tid til den slags, når vi skal se det positive i det.