God weekend


Jeg fik intet ordnet i går. Hovedet var helt åndssvagt, så jeg sov og hvilede. Der var ikke andet at gøre. Jeg håbede på bedring idag, og det fik jeg og var meget flittig, indtil jeg kom i tanke om, at jeg skulle ringe til min veninde i Holland. Ikke ofte vi taler sammen på telefon. Normalt ville vi gøre over Skype, men hendes var i uorden. Tidligere på året var det min. Så vi brugte undtagelsesvis telefonen i dag og ringede på skift.

At sige, vi kan tale “solen sort”, er vist ikke at overdrive – vi talte i 3 timer!! Alt for længe for mit hoved, men det har taget det bedre end ventet. Det føltes slet ikke så længe, men det er vel kun et tegn på, at vi taler godt sammen. Vi er internetvenner, og har aldrig mødt hinanden i det virkelige liv. Det har vi tilgode – noget jeg glæder mig meget til at gøre på et tidspunkt indenfor overskuelig fremtid.

Det er 2. udlandsopkald på en uge, tidligere på ugen, var det min veninde i England, som jeg heller ikke taler med sådan dagligt. Dejligt med skønne veninder, og en tøsesludder!

Lidt nåede jeg dog, og i morgen går det løs igen, indtil jeg mødes med veninder sent på dagen og spiser og drikker lidt og ser løb. Vi har op til flere heste i det store udland (dennegang Täby, Stockholm), hvor du måske husker, jeg også var oppe på et tidspunkt.

Nu vil jeg slappe af og lad op til at være flittig i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Once in a lifetime?

Engang imellem møder man mennesker, man aldrig, aldrig glemmer. Nogen for noget godt, og andre for det modsatte. På den gode side, er dem man får helt specielle følelser for, og det er noget ganske særligt. Desværre er livet også nogengange træls, og man får ikke altid sin hjertes udkårne – heller ikke selvom kærligheden er gensidig.

Sådan en oplevelse havde jeg for snart nogle år siden nu (da jeg boede på Lolland), men det gør den ikke mindre tydelig i min errindring, og heller ikke i hans er jeg sikker på. Det tog mig rigtig lang tid at komme mig over, at tingene gik som de gjorde, for han var og er stadig noget helt særligt – en soulmate. Dem finder man ikke ofte.

En sådan savner man, når man står overfor livets store ting. Og uagtet, jeg har verdens bedste veninder, så er sådan en kæreste/soulmate jo noget andet. Jeg kan blive bange for, at han var en “Once in a liftetime” oplevelse – jeg håber det ikke, men uagtet, er jeg stadig dybt taknemmelig for, at have kendt ham, og tænker ofte på ham. Omvendt kan jeg kun håbe, men er alt “som det plejer”, så ved jeg, at han tænker på mig også. Og det er vel nok mest af alt bittersødt!

Det er lige til at blive glad af

Jeg har hygget mig med computeren det meste af dagen og fået ordnet billeder fra fotosession igår, og skrevet indlæg. Dertil kommer at der endelig var “hul igennem” til en god ven, jeg har været noget bekymret for. Der var godt nyt. Skønt at få.

Hele 3 hestevenner, har været på linien idag. En havde været på rejse en anden skulle og den sidste er bare altid hyggelig også. Det var dejligt opløftende at udveksle nyheder og snak. Det var lange snakke alle tre og det var superdejligt.

Så egentlig en helt almindelig, ualmindelig dejlig kold søndag….. :D

Her skinner solen

Der var meldt regn, men kun sydover – d.v.s. formentlig også hos min kære veninde på Falster. Det er ikke en overvældende sol idag, men sådan en rigtig efterårs-en af slagsen. På altanerne er det for længst blevet efterår, og jeg har taget det ind, der skal i hus. Men som det ses, trives petuniaerne fint sammen med de stedsegrønne Heber (mener jeg det er, de hedder). De er iøvrigt vokset sig meget store, så til foråret kan det godt være, jeg må lave et omarrangement og måske donerer dem til et stedsegrønt bed hernede foran huset. Det ser vi.

Forleden var jeg træt af det hele, sådan alvorligt. Nogen ting er jeg selvfølgelig stadig træt af, men til gengæld har jeg så fået fyldt på med dejlig kommnukation med søde venner, og igår fik jeg gode snakke med to dejlige piger fra stalden, og en var så sød og købe og give Finish nogen gulerødder, nu hvor jeg ikke selv lige kan. De er guld de tøser! Så selvom det også er lidt træls indimellem, så er der de store forkromede lyspunkter, som man skal suge til sig, og som skal overstråle de andre! Man har jo selv sin vilje til at bestemme, hvad man fokuserer på, og det er klart dejligt og bedst at fokuserer på de søde, dejlige mennesker derude. Her til morgen var der også flere søde hilsener i min indbakke, både på mail og på Facebook.

Der er flere af dem og imorgen har jeg aftale med en, der kommer og hjælper mig udi mine mere tekniske computerproblemer og de dele jeg ikke selv kan. Det er da også bare fantastisk. Denne aftale afhænger selvfølgelig også af, hvordan helbredet har det, så jeg håber, jeg er så relativt frisk, at jeg kan sige ja tak til besøg og hjælp.

Status her til morgen hedder stadig feber og hovedpine! Jeg vil ordne lidt fotos og så vil jeg prøve at lægge mig og se om jeg kan få hovedpinen til at gå sin vej. God dag til jer derude.

Endnu en dag indenfor

Tjah der er ikke så utrolig meget at fortælle her fra mig og min sofa. Dog er der lidt ændringer, for jeg har ikke ligget idag, jeg har siddet her ved “dyret” og kæmpet mig igennem fotos fra en Storløbsdag i juni måned!!! Der fik jeg godt nok taget nogen fotos skal jeg hilse og sige – lidt for mange – Note to self: Lad være at skyde dig selv i foden på den måde :D

Nå, jeg blev ikke færdig, som ellers var planen, for det tager uhyrlig lang tid, og jeg har også lige skullet lave lidt mad og sådan lige slappe lidt af. Resten imorgen. Så må jeg også kunne blive færdig. Men så er der en mere at tage fat på, og når det er gjort, skal jeg have slettet dem et andet sted og hold da op! Så ligger der en bunke papirer på mit skrivebord og råber på at blive arkiveret også. Hm! Hvordan kan nogen kede sig, ja jeg fatter det ikke.

Nu har jeg spist min Curry, som smagte strålende. Dog vil jeg sige, at jeg er overbevist om, at resultatet nok bliver bedre med ærter. Jeg glemmer sgu altid, hvor bitre rosenkål er, og her havde sødmen fra ærterne klart været bedre.

Jeg har også fået mig en kop kaffe, og så har jeg talt i telefon. Den har nærmeste være rødglødende idag – jeg har så galt talt med min gamle far. Han ringede til mig igår, hvor jeg ikke fik snakket med ham, og så ringede jeg så til ham idag. Han havde været til Check på hospitalet, og de mener han har det godt ;-) og det var jo glædeligt om ikke andet. Især når man påtænker, hvordan det kunne gå.

Forkølelsen el. hvad det nu er “lever” endnu, og jeg er ikke til “pænt” brug endnu, men det går da langsomt den rigtige vej, selvom jeg ikke er frisk endnu. Jeg testede imorges, hvor jeg gik ned efter lidt mælk, og der kunne jeg godt mærke, at rask er jeg ikke endnu…..