2. søndag i Advent


Der er ikke meget Julevejr over det i dag, medmindre man med Jul mener mørke. Så er den god nok. Det regner og er mørkt som graven her.

Dagen i går var på den led helt anderledes, som det ses på de fotos, som var noget nær det eneste produktive, jeg bedrog i går, udover at lave mig en stor portion suppe. Suppen (broccoli & porre) kunne jeg så leve af hele dagen meget passende i mit fastesystem. Det koster ikke mange kalorier, når det er alt man får hele dagen, udover et æble og appelsin. Det var nemlig en af de der møghamrende dumme dage i går, hvor jeg intet kunne. Jeg havde sat vækkeuret, for jeg havde egentlig planer om, at jeg ville have været i stalden. Det stod desværre meget hurtigt klart, at det kunne jeg godt glemme. Så jeg sov meget af dagen væk og så så jeg Juletv – det er der da så heldigvis meget af.

Jeg ligger der og drømmer om alt det dejlige Julemad, jeg kunne lave, og alle de venner, jeg så gerne ville invitere. Men det kræver jo stadig kræfter og at jeg lige bliver helt færdig og ingen af delene er realiteter lige nu. Det gør mig rigtig ked af det, men jeg kæmper for måske at kunne nå lidt. Når jeg så endelig er nået langt nok, så er folk optaget, sådan plejer det at være, og så er der dem, at selvom man inviterer måneder i forvejen, så er de helt optaget næsten altid. Så bliver det svært.

For uagtet mine manglende kræfter og energi, så vil jeg jo rigtig gerne se folk, Jul eller ej. Jeg har kaffeaftaler længere tilbage end jeg tør tænke på, jeg mangler at udføre. Det skal lige slåes fast, at ingen skal føle sig personligt forbigået. Det kommer, men jeg kan jo planlægge mig blå i hovedet, og så blive “slået hjem” af sygdom i sidste øjeblik. Det er nogengange lidt ødelæggende for mit humør, det skal jeg gerne indrømme, og især på tidspunkter, hvor det virker som om alle andre render til aftaler og hygger igennem. Jeg hygger nu også, når jeg endelig dukker op til overfladen igen.

Det gjorde jeg så her i dag, og jeg prøver at få lavet lidt, uden at stresse for meget, over mængderne af det jeg skal nå. Indtil nu har jeg vasket op, spist lidt mad, sat en vask over og så har jeg fået sat mit anlæg til, så jeg kan høre noget Julemusik, som jeg som nævnt før, har masser af. Lige nu er det min yndling Michael Bolton (En favorit fra hans Julealbum), der er mit øre – love him!

Nu vil jeg prøve, at få lidt ting bragt i kælderen og så tænde min Adventskrans i et forsøg på at få det bedste ud af det her Jul, som jeg iøvrigt bare gerne ville springe over. Dels af ovennævnte grunde og dels fordi Julen for mig bare ikke duer mere, siden min kære mor forlod os. Men jeg prøver kramagtigt at “go with the flow”, men helhjertet bliver det nok desværre ikke. Så skulle jeg da finde en forelskelse frem til næste Jul – det kan hjælpe på næsten hvad som helst. Det får vi se om lykkes. På positivsiden er tallet på vægten laver end længe, og det skal blive ved at falde!!!

Søndagszoombie

Det er dagen derpå her i dag. En dejlig aften i det bedste selskab med mad og vin, udover at det blev relativt sent, gør at jeg ligger brak i dag. Ikke at jeg var hverken fuld eller tosset, men et par glas vin el. 3 oveni, megen snakken og hylende latter, gør at jeg er flad i dag, og hovedet brokker sig.

Som det ses, det smukkeste vejr, som sagtens kunne udnyttes på mange måder også fotografisk, men det får altså være. Jeg kan ikke mere, end jeg kan, selvom det irriterer mig nogengange, at jeg ikke får gjort mere. Udover at det er fantastisk vejr, kunne jeg passende tage mig af hytten her, som (stadig) ligner et bombenedslag, omend det ér blevet bedre, så mangler der stadig noget, før jeg er helt i mål. Imorgen er atter en dag tænker jeg og lister ind på sofaen – Have a nice one!

Påskefred

IMG_8080opt2_HellerupK

Jeg ønsker mig noget Påskefred. Ikke mindst i mit hoved – det får jeg så ikke desværre. Men ellers nyder jeg roen allevegne, måske endnu mere nu, fordi jeg bare har ekstra larm hele tiden. Man kan godt blive helt stresset af det, hvis ikke man passer på.

Ellers sker der ikke det vilde, jeg ville så gerne holde Påskefrokost, og tøserkomsammener og hvad har vi og ikke mindst inviterer min gamle far også, men ærligt så orker jeg det ikke. Og det irriterer mig meget. Men der er ikke at gøre ved det lige nu. Udover larmen, er der jo svimmelheden og hovedpinen som bare blive ved. De der bønner, I skulle sende op, hvordan går det lige med dem?

Igår kunne jeg igen finde mig selv snøftende og meget berørt af en omgang Ved du hvem, du er?”. Dennegang den amerikanske version. Det var med Rita Wilson, som iøvrigt er gift med Tom Hanks. Det viste sig, at hendes far, havde haft en hel utrolig skæbne, og at han må have været lavet af særligt sejt stof. Flyttet fra Grækenland til Bulgarien (hvorfor fik vi aldrig rigtig nogen forklaring på), bliver gift og mister både sin kone og barnet i forbindelse med fødslen, fængslet for en mindre forseelese, i fangelejr og flygtede derfra og kom så til USA. Rita møder hans bror på 96 for første gang, og får et brev, faderen har skrevet til ham og familien alle de år før, da han ankommer til USA. Det var altså umuligt at blive andet end rørt over.

Nu vil jeg gå ud og få noget frokost helt alene, omend jeg gerne ville have delt med min søde veninde, der skulle have været her i dag. Det havde jeg nok lige kunnet, for hun forstår mig så godt. Men hun er også nedlagt og dårlig, så det er den rene elendighed. Heldigvis kan vi bare udskyde. Rigtig god Påske til jer.

Triste gentagelser

IMG_6334opt2_RungstedHavn
Rungsted Havn 2. februar 2012

Genbrug er godt, når det er nyttigt og velbevaret. Fotos til genbrug eller rettere i mangel af bedre (som ovenfor), er også godt, når man ikke får taget nye.

Genbrug udi: Stadig syg, stadig svimmel, stadig hovedpine og oveni øresusen (pipen/hylen), er bestemt ikke godt! Jeg håber inderligt, det er noget, der går over, men foreløbig er der intet der tyder på, at jeg slipper for det. Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg skal bebyrdes med det oveni resten, men det fremmer ikke noget, så meget kan jeg sige.

Idag skulle jeg have været til reception. Min kære doktor fylder år og holder. Det kommer jeg ikke. Dels er jeg som nævnt stadig svimmel og træls, og af samme grund, er jeg langt, langt fra at være i humør til noget som helst.