Testamentet – Anne Linnet

Det er ved at være lidt siden, jeg læste denne færdig. Det tog mig ikke længe at læse den, men jeg skal love for, den efterlod mig nogetledes mundlam. Der skal, som dem der kender mig ved, noget til. Jeg er sikker på, mange har ting i baggagen, de måske ikke er helt så stolte af, men tro mig, i forhold til damen her blegner det. Når det er sagt, så er det ikke ondskab på nogen måde, bare …. ja, jeg har stadig svært ved at finde ord for det. Men lad mig starte med begyndelsen.

Egentlig har jeg aldrig været særligt vild med Anne’s musik, undtagen sunget af f.eks. Sanne Salomonsen (se nedenfor – den elsker jeg), og i meget små mængder. Det siger sikkert mere om mig, for jeg er generelt ikke så glad for musik sunget på dansk. Hvad det skyldes skal jeg ikke sige, men sådan er det. Man skal dog være tonedøv, hvis man ikke anderkender Anne’s kæmpe talent for musikken og iøvrigt. At hun er en betydelig dansk kulturpersonlighed på godt og ondt, lader sig heller ikke fornægte. Hvorfor disse var grund nok til at læse bogen.

Ligeledes har det jo heller aldrig været nogen hemmelighed, at hun er til både mænd og kvinder. Fred med det, det er hendes privatliv – eller skal vi sige var! Jeg kan her afsløre, at hvis du er bange for at få kaffen eller søndagsteen i den gale hals, så skal du nok stille den fra dig, inden du læser, for der er ikke lagt fingre imellem. Ikke sådan at der er beskrivelser af voldsomme detaljer, men der er som sagt ikke lagt skjul på noget eller noget at misforstå.

Bogen er skrevet med blik fremadrettet (til Anne’s barnebarn) og med tilbageblik i tiden. Anne husker mange spændende detaljer fra 80′erne, hvor jeg jo også var ung, og hvor hun turede rundt i landet. Vi er igennem hendes barndom, ungdom og voksenliv. Rigtig vildt bliver det, da hun konfronteres med sine sado-masochistiske sider, og udlever dem med en amerikansk elskerinde. Som jeg læser det, er det også for hende, en meget voldsom og mørk periode. Og hun gør sig senere fri af både elskerinden og den del. Det er så den yderste del af det. Indimellem er der musik, ægteskab (der naturligt nok ikke kan overleve både hende og mandens promiskuøsitet) og familie. Til trods for mange op og nedture forbliver hun og ex-manden gode venner, men kan altså ikke eksistere som par.

Musikalsk påvirker alt dette også, men det er som om, at jo mere kaotisk privat, jo bedre næsten musikalsk. Det virker som om, at frustrationenerne og følelserne spilles ud, og det har puplikum glæden af.

Det er en voldsom mundfuld, og normalt synes jeg ikke, jeg er så sart igen. Men jeg skal love for, at hvis jeg synes, jeg havde hørt om “spændende” kærlighedsliv før denne bog, så blegnede de fuldstændig. Så har jeg ikke sagt for meget. I links nedenfor udtaler Anne, at hun synes, hun udleverer sig selv, og ikke andre – jeg vil nu mene begge dele, og hvis ikke hun har talt med involverede først (det kan hun dårligt have nået!!!), så vil jeg tro, der muligvis er røget et par “venskaber” på den konto, uden jeg ved det. Når alt dette er sagt, så fremstår Anne meget intelligent og ikke på nogen måder usympatisk, men mere bare rodløs, og i søgen efter accept og kærlighed – og det vil vi jo alle gerne have! Læs den, men som sagt, sæt tekoppen først!

Har du læst den, vil jeg rigtig gerne høre, hvad du synes!

Links:

7. november 2012 – Information – Jeg udleverer kun mig selv

12. november 2012 – Anne Linnets sexliv på bog er en sællert

17. november 2012 Politiken – Man finder ingen hemmeligheder i Anne Linnets Testamente

27. december 2012 – Anmeldelse på Literatursiden

Mrs. Biggs (2012)

MrsBiggsopt2

Denne her serie vises i øjeblikket på TV. Vi er nu ved næstsidste afsnit, og jeg skulle muligvis have skrevet om den før. For den er rigtig, rigtig god. Måske får du muligheden for at se den senere i TV, men ellers kan du købe den på Amazon. Du kan klikke ovenfor og komme til siden.

Serien følger Ronnie og hans kone Charmain fra starten af deres forhold og til senere, hvor Ronnie bliver involveret i det 20. århundredes største togrøveri. Efter nærlæsning af interview med hans ex-kone Charmain, er serien ikke fuldstændig autentisk, og der er givet ved dørene rent dramatisk. Det bliver der selvsagt, og det er også okay, for det er stadig en dejlig serie, som stadig føles autentisk og ikke mindst, er hovedpersonerne så sympatiske, at man bare må se, hvad der sker videre – selvom det ved man jo godt, har man læst om røveriet etc. Der spilles rigtig godt, og serien er fantastisk castet. Så uanset hvad, har man intet at tabe ved at se den, man er godt underholdt.

Nedenfor kan du se lidt links, der handler om virkelighedens Charmain og Ronnie og ikke mindst togrøveriet. Ronnie Biggs blev løsladt for nogle år siden af humanitære årsager. Han har været meget alvorligt syg af flere blodpropper i hjernen, og er alvorligt svækket. Han har for få år siden med hjælp også skrevet sin livshistorie, som garanteret også kunne være interessant at læse.

Links:

Artikler

11. august 2013 – Politiken – Hemmelighed om det store britiske togrøveri afsløres i ny dokumentar

9th. August 2013 – Mail Online – Frail Ronnie Biggs, 84, marks anniversary of Great Train Robbery at memorial service for mastermind Bruce Reynolds

28. februar 2013 – Dr Nyheder – Hjernen bag Det Store Togrøveri i 1963 er død

5th. September 2012 – Radiotimes – The first Mrs Biggs: “I’d do it all again”

31th. July – The Guardian – ITV trains sights on new drama about Ronnie Biggs and his wife

6th. August 2009 – The Guardian – Ronnie Biggs: life and times of the Great Train Robber

Diverse

Ronnie Biggs på Wikipedia

Ronald Biggs hjemmeside

Ronnie Biggs på Facebook