Gårsdagens bemærkning


img_1870opt.jpg
Shareholder og Mille, da de flyttede ind 16. juni sidste år

Kom fra Mille, og jeg blev sgu så glad! “Har du tabt dig, eller har du fået nye bukser?” – Og jeg har jo tabt mig :D – Tak for det Mille!

Grå – en ny ven


Min debut sammen med Shareholder idag – vi hyggede som det ses her og nedenfor

Dagen idag endte som de fleste andre med, at jeg faktisk havde susende travlt. Jeg ved ikke lige, hvorfor det er blevet sådan på det sidste. Måske fordi jeg orker mere, og pigerne gerne vil bruge mig til alt muligt. Det er dejligt, men hold fast, jeg er “brugt op”, når jeg kommer hjem. Idag faldt jeg som forudsagt i søvn i den store stol. Det har jo også noget med min egen “faglige stolthed” at gøre, at det jo skal gøres ordentligt. Når jeg nu har fat i hesten, så synes jeg jo også de skal have ordnet fusser, udover at de selvfølgelig skal børstes grundigt.

Jeg har næsten fået for vane nu, at starte med Good Girl. Det er om at benytte sig af at hendes “mor” Iben, p.t. har meget travlt både med job og Neptune Joly, som er opstaldet på Farasi for vinteren. Så idag skulle Mille ride hende, og jeg spurgte selvfølgelig først, om hun selv ville, eller om jeg måtte. Goodie og jeg fik en lidt dum start, men nu er vi faktisk ved at blive helt gode venner, og det er dejligt. Hun er en fantastisk hest. Da hun var så skinnende, som man bliver med vinterpels (hun er nu ikke den værste), var det videre til hvad der ellers var min mandagsven, men så også ser ud til at kunne blive onsdagsven – Escargot. Han er bare en røver – på den fede måde. Altså også hyggeligt.

Så var der lige Manon og så var det Mille spurgte, om jeg havde lyst til at ordne hendes Grå. Når man kender Mille ved man, at større ære kan ikke tildeles. Hun havde flere ridt, og svært ved at nå det og normalt har hun hans anden mor til at hjælpe, men hun er borte på ferie p.t., så jeg fik æren. Han har været i stalden længe, men netop fordi der altid er nogen til at tage sig af ham, har han været sådan en lidt fjern størrelse – desværre! Egentlig er det rart at få en fornemmelse af alle hestene i stalden og da især en man har beundret meget på afstand kun. Så jeg skulle pusse og pleje “grå” som han hedder i daglig tale. Jeg havde en fornemmelse af, vi ville komme fint ud af det, og det gjorde vi også. Jeg hyggede mig meget, og det virkede også som om han gjorde – han ser da glad ud på billederne som Stella var sød at tage for mig. Tak!!! Så nu kan jeg kun håbe at Gitte skal ud og rejse igen, så jeg får chancen for “en dobbelt grå” en anden dag. Tak for lån af Grå!

Amazing Award har trængt for en tur til frisøren siden hun kom ind, og idag havde Hanne og jeg besluttet, at nu skulle det være. Så vi hjalp hinanden. Hanne holdt og jeg rykkede. Det var et ret stort arbejde, så jeg var allerede ret træt efter den omgang. Men jeg forbarmede mig over Eva, der havde spurgt om jeg havde mulighed for at børste Fauve og det blev så dagens sidste tjans. Til gengæld en der krævede sin kvinde, for hun er langhåret. Men gjort blev det inkusive fodnus. Altså endnu en dejlig dag i stalden…så jeg kunne med meget god samvittighed køre hjemover.

Tortue Efterårshandicap – Nottingham (Swe)


Opløbet i Tortue Efterårshandicap fra venstre: William Tell, Aladar, Nottingham, Shareholder bag ham Kaiser Suzek, Smart Guy og Da Vinci

Der havde vi to af “drengene” med. D.v.s. pr. definition er Shareholder ikke en “rigtig” dreng, for han er vallak. Til gengæld er William Tell hingst og en rigtig smuk en af slagsen efter min mening. Det var meget spændende, hvordan det ville gå. Dels for Williams vedkommende, men da især i forhold til Shareholder, der ikke har været ude et godt stykke tid – i løb altså. Det gik jo overmåde fint. Sharholder og Nicholas Cordrey (brun/blå m/gul hue) fik en flot 2. plads, og William og Cathrine (sort/sølv) fik en også flot 4. plads. Det kan der ikke klages på. Vinderen af løbet blev Nottingham med det Chilenske geni Rafael Schistl i sadlen (rød m/blå hue/stjerner).

Nottingham (SWE) er en brun v v/Richard of York (GB) – Ibri (IRE), ejet af Maria Westman og Madelaine Reuterskjöld, og trænet af Johan Reuterskjöld og blev redet til sejr af Rafael Schistl foran Nicholas Cordrey og Shareholder, Nicolaj Stott og Aladar og altså Cathrine Weilby og Wiliam Tell.


Ovenfor en lille mosaik af de fotos jeg tog af Shareholder, William Tell og Nottingham. Fra øverste venstre hjørne er det : Shareholder med trækker Mille Eisner, William med trækker Susan, William var pludselig overmåde frisk, og Cathrine kom flyvende afsted ihvertfald. Hun mener bestemt, nogen må have puttet krudt i rumpen på William, hvilket hun i farten forsøger at fortælle Træner Hanne Bechmann. Ellers er det så Nicholas Cordrey og Shareholder, Rafael Schistl på Nottingham på vej i vindercirklen og Shareholder vej tilbage til vindercirklen med Gitte Eisner, Nicholas Cordrey og Mille Eisner

Shareholder holder flyttedag!

img_1870opt.jpg

img_1872opt.jpg

img_1865opt.jpg
Shareholder og Mille Eisner på gårdspladsen, mens de lige ventede på at boksen blev klar

Idag som første ting, da jeg kom, fik vi en ny logerende i stalden. Han er stor, han er meget, meget, meget smuk og hedder Shareholder (2004) og er sk vallak (Act One – Secret Energy), Ejet af Stald 2&2!

Jeg må skynde mig at undskylde for transporten på det nederste foto, men som sagt var det dagen for transport til Sverige, og så er det med at stå stille ikke Shareholders bedste diciplin, så det var om at fange ham, når det endelig skete! Forhåbentlig fremgår det her, hvor smuk han er!

Vi synes alle, han er en fantastisk hest, og er meget glade for, at han kom ned til os. Det krævede en mindre “ministerrokade” at få kabalen til at gå op, men det ordnede sig også. Ikke mindst fordi vi fik en boks ledig lige for en kort stund, da Lois Lane tog afsted til sin Sverigestur og en anden så kunne tage turen på landet. Velkommen til Shareholder og familie!