Hul på "bylden"



Fra venstre:D. Danekilde på Tigershark (SAF), J. Johansen på Kronhjort, M. Santos på Shareholder, L. Hammer på Fly Society, M. Larsen på Batistuta, og M. Martinez på Great Choisir (IRE)


Lennart Hammer og Fly Society skarpt forfulgt af Mark Larsen og Batistuta og skjult bag dem Manuel Santos og Shareholder

Det lader til, at det er det, der skal til. Jeg er overrasket over, hvor meget det har fyldt, alle de her fotos, der skal ordnes. Og ja, der er mange, men hvis jeg tager lidt hver dag, så går det jo. Og det er voldsomt hyggeligt, at se fotos igen. Så mon ikke jeg når det. Nu er jeg ihvertfald igang og har nået del II af Grundlovsløbsdagen. Ovensiddende fra selve Grundlovsløbet.

Helbredet er vist (fingers crossed) i bedring – ENDELIG!

Busstop

Igen idag søgte jeg den nemme løsning, og tog tog og bus i stalden. Jeg kører lidt på flade fødder p.t., og kan mærke, jeg skal spare lidt på kræfterne. Så vil jeg hellere bruge kræfterne i stalden istedet for på transporten. Og med det vejr der materialiserede sig senere, var jeg glad for, at jeg ikke skulle cykel eller gå hjem. Iøvrigt er det en pænt lang tur hjem og den tog jeg forleden med det resultat, at jeg nu stadig har ondt. Så det går altså ikke, at være for overmodig.

I stalden gik det godt. Miss Goodie var ikke først idag, det var Amazing Award. Hun blev rigtig fin og fik ordnet fødderne også. Så var hun klar til at komme ud. Så var det Goodie, og sidst på listen var så Grå, da han var tør. Det var desværre sidste dag med ham, min nye ven idag. For hans mor kommer hjem imorgen. Men jeg er der som en mis, så snart hun skal nogen steder, for jeg nyder hans selskab.

Udover det, var der walkerpleje og trækken frem og tilbage, og så havde vi besøg idag også i stalden, så det var rigtig hyggeligt.

Dennegang huskede jeg at passe tiden og skulle slet ikke vente på bussen, da jeg skulle hjem. Men da jeg skulle med bussen imorges var jeg lidt tidligt på den, så jeg gik et stop, og det er der fotos er taget. Det ene kigger ned mod stationen, og man aner lige de engelske rækkehuse til venstre for funkishuset. Det andet er op mod bakken og svinget lige der. Man skal lige rundt hjørnet til venstre, og så til højre ad Klampenborgvej, og kommer man ned til svinget, hvor stalden ligger.

Et smut i stalden og ud af folden


“Brille” den ene af vores uldtotter fanget her idag

Jeg var et smut i stalden her til morgen, efter at have styrtet rundt og ordnet nogen ærinder. Det var bl.a. Apoteket der stod for, og så var det på tide at få en nyt togkort. Det er noget siden, jeg har haft et, for jeg har ikke følt behov. Men med lysere tider, bliver der forhåbentlig lidt overskud til at tage på tur ud i verden. Jeg skal ihvertfald i Zoo, og det er også meningen, at jeg skal få gjort noget ved svømningen. Nu er kortet ihvertfald i hus.

Efter de her ærinder, tog jeg ned i stalden. Johnny – hestetandlægen spøgte også idag, ligesom flere hesteejere og alle tøserne. Jeg nussede lidt rundt, og hyggede mig. Havde William ude og ind igen senere , smed noget kaffe over, og ikke mindst, havde jeg æren af “Grå” igen idag. Noget jeg var meget glad for. Han mente nok, jeg var sej nok til lidt narrestreger idag. Sidst var han meget forsigtig. Ikke at han var styg på nogen måde, men “levende”. Det var hyggeligt og han fik knub med sin gummihandske og fik ordnet fødder og fik det superlækre blå dækken på, da vi var færdige – og gulerødder, kys og kram selvfølgelig.

Inden alt det som noget af det første, havde vi en ikke særlig sjov episode. En af vores “babyer” synes, det var for kedeligt på folden og strøg ret igennem lågen. Gudskelov kom han ikke til skade, såvidt det så ud, og hans tur “ud i verden” blev heldigvis ikke lang. Det kan give en mareridt i flere uger, og tænke på, hvad der kunne være sket. Pyh! Jeg stod lige ved siden af og troede ikke mine egne øjne og var et øjeblik så overrasket, at jeg var helt handlingslammet. Kender du det, når du nægter at tro, hvad du ser? :) Men det endte heldigvis godt. Jeg har ikke set den model før, og håber ikke jeg kommer til det, men lågen – den er godt nok færdig ;-)

Hanne og jeg hjalp Johnny færdig med Royal Legend og Daychan, og begge var ekspemplariske og så kunne vi køre mod Karlebo til vores fotosession.

Gråt i gråt – et hav af skimler

Det var på et tidspunkt et stort samtaleemne, og det var dengang, jeg begyndte på det her indlæg. Nu er det så ved at være lidt “forældet”, men hestene var og er der jo stadig for manges vedkommende. Nogen har vi ikke set så meget til i år, men de har alle været i sving stort set samtidig i år og sidste år og mange er stadig og nogen er helt dugfriske på banen som Lunar Boss og Daychan. Der er flere end de viste, men jeg skal jo slutte et sted. Vil du se flere skimler og flere fotos af de viste, kan du gå herind og kigge og husk at vende tilbage, for der sker hele tiden noget. Nu slutter sæssonen og der bliver tid til at få ordnet alle fotos endnu mere end nu.

img_4802opt.jpg
All Grey 3 år hp v/Academy Award- Allwins, ejet af Stald Cinco, dengang trænet af Lars Kelp

img_9244opt.jpg
Alpino Chileno 9 år h v/Alpino Fitz (ARG) Fairyland (ARG), ejet af Heidi Roarsen og Randi Nielsen og trænet af Rune Haugen


Anchors Away (SWE) 3 år hp v/Slip Anchor (GB) – Gambesina (GER), ejet af Stall Mm og trænet af Søren Jensen

img_9257opt.jpgAaron’s Way 4 år hp v/Act One (GB) – Always On My Mind (GB), ejet af Jan B. Sørensen og trænet af Jan Bødker Sørensen (a)


Bonnie 4 år hp v/Final Appearance (USA) – Topsy, ejet af Susanne Hjuler og trænet af Bendt Jensen – her med Juan Pinto

img_5438opt.jpg
Breeders Hope 6 år v v/Jalmood – Don’t Forget, ejet af Team Falken & Co., og trænet af Bent Olsen, her med Pouline Mensen i sadlen



img_4208opt.jpg
Capisce 3 år hp v/Richard of York – All Star, ejet af Toca Racing og trænet af Søren Jensen

img_9229opt.jpgClassical World 3 år v v/El Prado (IRE) – Tethkar (GB), ejet af Kristian Andersen og trænet af Torben Christensen

img_9382opt.jpgGolden Metalimo 3 år h v/Verglas (GB) – Teracotta Hut (IRE), ejet af Falkbolagen Ab/Metalimo i Malmö Ab, trænet af Fransico Castro

img_5220opt.jpg
Good Girl 4 år hp v/Mas Media (GB) – Working Girl, ejet af Stald Bakkehave m.fl. og trænet af Hanne Bechmann

img_0347opt.jpgHere She Comes 6 år hp v/Take Risks (FR) – Seule A Paris (FR) med Nicholas Cordrey i sadlen, ejet af Jan Olsens Vip’s, trænet af Jan Olsen. Hun er nu gået i avlen


Lumen 6 år hp v/Verglas (GB) – La Le Lu (FR), ejet af Stall Lumen trænet af Ole Larsen og her med Mark Larsen i sadlen før Silca Legend Fawzia Stakes, som hun vandt igen i år

img_9381opt.jpg
River Boy 4 år sk v v/River Bay(USA) – Sailing Away(GB), ejet af Stall Zäta (Leasing) der trænes af Bo Zetterström (a), men da foto blev taget af Fransico Castro


Shareholder 4 år sk v v/Act One – Secret Energy, ejet af 2+2, og trænet af Hanne Bechmann



Dayschan 2 år sk h v/Daylami – Chania, ejet af Stald Bakkehave og trænet af Hanne Bechmann, her med Lena Lützhøft


img_6352opt.jpg
Lunar Boss 2 år sk v v/Highest Honor – Luna Mareza, ejet af Stald Bakkehave og trænet af Hanne Bechmann (Prøveløb på lørdag).