En lidt lang dag med travlhed



Ely fotograferet tilbage i 2010, men han ser stadig sådan ud

Det har været en lang dag, til trods for, at jeg faktisk kom sent i stalden til morgen. Jeg har “løbet” rundt som “en flue i en flaske” lige siden. Heste på fold, gåtur med The Kicker, Susie og Lariyda, heste ind fra fold, heste der skulle have brusebad, Simbad striglet og ordnet fødder, og mere hest på fold og kolde afvaskninger. Derudover to heste underholdt udenfor, mens deres boks blev muget, så kom ikke her.

Dagen sluttede med en lille ekstraopgave, fordi en kær hesteveninde kom lidt til skade. Så jeg hjalp hende med at få hendes araber ud. Han er bare så dejlig, så det gjorde jeg gerne og så kørte jeg den skadede “kriger” hjem bagefter. Bare rart at have noget at køre efter, omend det ikke behøver være skader, der forårsager, og så fik jeg handlet i Aldi samtidig.

Men nu er jeg dælme også most/mast og vil få mig et bad og slappe helt af.

Illustrerer hvorfor jeg foretrækker hestene på sandet


Bag rails på cushin – Susie og The Kicker


Fotomodellerne – Cira og Simbad

Jeg vidste godt, at disse fotos ville komme til at se sådan her ud, for det er forsøgt mange gange før. Jeg har en gang taget gode fotos der, og det krævede, at jeg stod i mellemrummet, hvor hestene går fra den ene bane til den anden. Det lader sig gøre, men er ikke ufarligt, hverken for mig eller rytter og hest. Og er for tæt på.

Så når jeg skal have gode fotos, foretrækker jeg så ganske, at de går på sandet, og så langt fra så meget sol, som jeg havde her torsdag. Der er ikke meget, der slår synet af Cira og Simbad, og som det ses er det begge voldsomt fotogene, og det ville have været skønne fotos, havde vi ikke den dumme rail i vejen!! That’s life, jeg må bare håbe, at Cira og Simbad kommer på sandet en anden dag, for hold kaje, de så godt ud. Kicker og Susie har jeg heldigvis masser af fotos af på sandet.

Op med hønsene og travlhed


De eneste, der var lige så tidligt oppe som jeg var halm/hø-leverandøren


Banen bliver harvet så den er god til fine hesteben


Søs og Lariyda (FR)


Cira stillede mig på noget af en opgave i dag. Som det ses (hvis du ser godt efter), er Simbads tungestrop gået op. “Kunne jeg ikke lige?”. Jeg kom på arbejde, men heldigvis er jeg i skarp træning, så det lykkedes mod forventning at få bundet den igen, men let var det ikke


Lariyda nyder livet, først et bad og så græs med pigerne – that’s life

Jeg stod tiiiidligt op til morgen – klokkken 5.15 ringede telefonen. Helt bevidst! Jeg ville gerne være den første der kom, og dermed få fornøjelsen af at fodre. Jeg holder meget af, at gå der alene lidt bare med hestene, inden de andre kommer. Nok noget der stammer helt tilbage fra min barndom, hvor jeg også kunne tilbringe timer i stalden helt alene.

Fodret blev de og så var alt klar til de andre kom. Det viste sig, at være godt, jeg kom tidligt i dag, for der blev rigeligt at se til. Heste på fold/walker, striglen, vasken, græsning, ture på banen – og puha, det gik bare derudaf og varmt var det også i den grad.

Og så skulle det endda blive endnu “værre” -eller hvad vi nu skal kalde det. For min skyld behøver det altså ikke blive meget mere end de 20 grader, så har jeg det strålende. Nu er det så ikke mig, der bestemmer, så jeg må jo bare indrette mig efter det, som jeg får.

På vejen hjem, skulle jeg have været forbi banen og hente noget, der lå til mig på kontoret. Hvem glemte det? Altså smed jeg kameraet, og kørte igen med det samme. Fik jeg mig først sat, ville jeg aldrig komme afsted. Fik hentet det, og så kunne jeg passende tage apotek og lidt småting i Superbest på vejen.

De næste dage bliver også travle. Imorgen hygge med en god veninde, lørdag skal jeg på føltur med et par piger fra stalden og søndag er der løb. Næsten for meget af alt det gode, men jeg må prøve at hvile godt indimellem.

Da jeg kom hjem var jeg bare smadret, så lidt at spise, og så sidde lidt i den store stol. Dømt til at “gå galt” og ganske rigtigt, hvem gik ud som det berømte Julelys – moi!Så gik den dag, og lidt aftensmad skulle jeg også have, ligesom et bad i den grad var hårdt tiltrængt. Der er intet så godt som et bad ovenpå stalden sådan en varm dag. Skønt! For så lige at toppe op på selvforkælelsen, tog jeg også et fodbad. Trætheden kan jeg dog ikke vaske væk, så nu må jeg hellere gå ind og lade lidt op. God aften til jer.

Dagens udflugt og om ikke at prøve nye opskrifter, når man er træt

IMG_6547opt2_StaldenogBanen
Iben Hjorth Buskop på Simbad

IMG_6565opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Parisham (FR)

IMG_6569opt2_BanenogStald
Stella Rasmussen på Una Vita

IMG_6590opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Snow Flake

Nu har jeg snart gået mere eller mindre uafbrudt herhjemme i flere måneder. Jeg elsker mit hjem og min lejlighed, og hånden på hjertet – jeg keder mig aldrig! Det er sandheden, men når det er sagt, er det ikke det samme som, at jeg ikke snart længe nu har savnet stalden, vennerne og hestene skrækkeligt.

Svimmelhed og heste går ikke godt i hånd, ligesom intet faktisk gør med det. Man er kvalm og utilpas og så opgiver man inden man kommer igang, for man har det bedst, når man sidder stille. Igår anede jeg en åbning i det her helvede, så satsede på, at hvis det holdt, så ville jeg ud og have lidt luft og se “en hest”. Man kan som hestemenneske blive helt desperat og det er nok noget, man skal have oplevet for at forstå :-) Men alle kan vel relatere til, at man får lidt pip, når man er spærret inde i flere måneder.

Afsted kom jeg, og det var dejligt. Cyklen kom ud af vinterhi – det har den været en gang før, men det er superhårdt for mine plagede lunger, når det fryser. Men jeg overlevede. Nede på banen mødte jeg træneren, og kunne så få et lift tilbage til stalden. Cyklen blev bare i låst tilstand på banen. Inden vi kørte tilbage nåede jeg et par fotos, og det var helt dejligt. Der er vanvittig smukt nede på banen sådan en morgen. Men man skal helst komme tidligt, så man undgår solen for meget, for man får den lige i synet, når den når en vis højde, medmindre det er overskyet eller diset.

Det var så dejligt at hilse på alle, og så mærker man endnu mere, hvor meget man har manglet det. Jeg fik uddelt en god portion gulerødder og fik masser af tilkendegivelser på, at hestene skam ikke har glemt mig, ligesom pigerne selvfølgelig heller ikke har.

Desværre kom Stella til skade idag, da hun faldt af Vita. Hun landede uheldigt på sin fod, så hun har 2 brud i den. Det var en noget dum ting, men det var et helt hændeligt uheld, som meget let kan ske for hvem som helst. Men bortset fra det, gik det rigtig fint.

Egentlig havde jeg en plan om imorgen, men selv under normale omstændigheder, er to dage i rap for meget, så jeg “står over” i morgen og så tager jeg torsdag i stedet, hvis helbredet da vil. Der kommer også en veninde, som jeg gerne vil hilse på, og som jeg ikke har set i evigheder heller, så det kan passe fint.

Her til aften, havde jeg en plan om aftensmad og det involverede to nye opskrifter. En var Luna’s Labre Linse Lunser og en anden var Plat du Jour’s Hvidkålssalat. Så langt så godt.

Den ikke gode del her, kan ingen af ovensiddende blogskrivere bebrejdes og ingen kan faktisk. Mit hoved fungerer efter lidt specielle forhold og termer. Især når jeg er træt. Det var jeg selvsagt, da jeg kom hjem fra min tur i stalden. Det glemte jeg selvfølgelig at tage højde for. Men dette illustrere meget godt, hvor distræt og “hovedet under armen”, jeg kan blive, når der sker for meget. Det lykkedes mig, at selvom jeg omhyggeligt havde skrevet ned, at glemme 2 ingredienser i dellerne – soyasauce og løgpulver – to ret så væsentlige smagsgivere. Så ikke så underligt, at jeg synes dellerne manglede noget. “Flot”!&%¤ Nå, men for det ikke skal være løgn, kunne jeg da heller ikke sætte fingeren på, hvad kunne mangle i salaten – til trods for, at titlen angiver MYNTE, hvad tror du så, det lykkedes mig at glemme??? Yep – mynte! Jamen for hulen da!

Til trods for disse mangler, er jeg sikker på, at dellerne med disse udeladte ingredisener er endnu lækrere, for det er lige det de mangler ligesom salaten bestemt også skal prøves MED mynten! :-) Nu vil jeg gå ind og hvile mig. Det må være fortjent.

IMG_6600opt2_Deller
De lækre linsedeller

Så er det lige før…og morgendagens favoritter


Simbad 2004 (Danehill-Napoli) vinder her sammen med Max Friberg, der også rider ham imorgen

Imorgen er det næstsidste gang i år, der er løb på Klampenborg Galopbane. Det er altid vedmodigt at sige farvel til banen, fest, farver og heste og ikke mindst masser af gode oplevelser og søde mennesker. Heldigvis ser jeg jo mange af dem vinteren igennem også, men mange gør man ikke. Ikke så meget ihvertfald.

Imorgen er det så Tortue Efterårshandicap-dag, hvor Maltho og Simbad er blandt de startende og begge er tippet som favoritter afhængig af, hvem man spørger. Der er flere, der kan byde ind som vindere, men det er jo det, der gør det spændende. Bliver det en af disse to, eller en helt 3? Det bliver et spændende opgør, så meget er sikkert. Simbad, er en af vores heste, og ham bruger jeg rigtig meget tid på, så selvfølgelig håber jeg, han vinder. Jeg kunne også godt unde Max det. Han er ny og up-coming og en rigtig sød fyr – han kalder mig “paparazzi” :-)

Her var planen egentlig, at jeg ville have været ud og fotografere lidt i solen, da den var her tidligere. Jeg havde dog et hængeparti, jeg ville have ud af verden først. Montering af nyt toiletsæde! Jeg har udskudt og udskudt, men til sidst var det med fare for liv og lemmer, at gå på “det lille hus” og nærmest en tur i rutchebanen for alt var helt løst!! Ikke ligefrem godt, så nu skulle det være, mens jeg havde bare en smule energi. Jeg havde ikke brugt det hele i stalden, for der mødte jeg “til Direktørtid” idag, hvilket faktisk er helt rart engang imellem.

Ikke nok med, at jeg fik monteret mit fine træsæde (hvidt), så fik jeg sørme også ryddet op under mit køkkenbord. Vasket af derinde og omarrangeret, så det hele er lettere og mere overskueligt. Se det var dejligt! Så et bad og lidt og spise, og så har jeg siddet her. Ud og fotografere kom jeg ikke, men ret beset – fotos har vi nok af *S* Nu vil jeg varme en curry og putte mig på sofaen og nyde weekenden. Imorgen starter løbene 14.40, så der er god tid til at vågne og komme ud af døren – ses vi? Uanset ønsker jeg jer en god weekend.

Fodnote! – jeg glemte noget vigtigt! Men er man galopintereseret ved man det! Imorgen løber Frankel – verdens bedste galophest (det er store ord, men efter min mening sande), sit sidste løb. Dette vises også på Klampenborg imorgen.


Maltho 2006 (Academy Award – Gaelic’s Fantasy) sammen med Manuel Santos – Danmarks højst handicappede hest, der i morgen rides af Martin Rodriguez

Aktiviteter


Simbad (FR), som jeg tager mig meget af, i lørdags med jockey Per-Anders Gråberg på ryggen på vej til start i Golden Mile, hvor de fik en flot 3. plads

Jeg får da lavet lidt hist og pist, og generelt, så synes jeg, jeg har haft en ret så aktiv sommer. Måske for aktiv, for jeg er pludselig kørt træt. Helt træt. Igår sov jeg 3 timer ud i en køre, da jeg kom hjem og jeg var sikkert ikke vågnet, havde det ikke været for, at min fastnettelefon ringede. Det gør den næsten aldrig. Jeg fandt ikke ud af, hvem der ringede, men det gør jeg jo nok på et tidspunkt.

Jeg gik tidligt i seng, og sov godt og sov godt natten før, så det er ikke det, der plager mig. I går gik jeg også tidligt til ro, for jeg var altså stadig træt. Prøv at spørge, hvem der sov til klokken 10.30 her i dag!! Moi! Om jeg fatter det. Helbredet har drillet mig senest, og jeg skal også besøge den gode doktor i den anledning i morgen. Typisk nok, er det blevet en lille anelse bedre siden, jeg bestilte tiden, men stadig skal jeg lige op omkring også med hensyn til medicin og sådan.

Til trods for alt det soveri, så er jeg stadig træt, træt og atter træt. Sådan kan det være i bølger og det kommer som lyn fra en klar himmel. Der er ikke andet end at vente på en bølge af energi, og før den kommer, så får fotos være fotos og internet være internet, for jeg når simplethen ikke meget lige nu.

I dag har jeg dog fået ryddet lidt op i mine bluser og lagt noget rent tøj på plads. Og så er jeg generelt blevet bedre til at rydde op efter mig i køkkenet, så det ikke vokser mig over hovedet. Men projekter har jeg stadig nok af herhjemme også. Nu fik jeg da sat det nye fjernsyn op, og så skal jeg have den kortlæser og kortet jeg bestilte hos YouSee i går. Så kører det, udover antennekablet der også skal puttes af vejen og fastgøres.

Imorgen skal jeg gerne (hvis jeg på nogen som helst måde kan slæbe mig afsted – sagt med det samme, er det ligesom d.d., så bliver det ikke) ned og træne. Og så som sagt lægen og dernæst vil min far gerne en tur i Magasin, så vi kan finde lidt fødselsdagsgave til mig – det er jo snart… ikke om jeg fatter det!

Vinderbuket – Tusind tak!

Her er blomsterne, jeg lovede at vise jer i dag. Dem vandt Simbad udover et flot fad og 25.000 kr. i Mile Handicap igår. Iben var sød og give mig blomsterne.

Dels fordi jeg passer Simbad, når jeg er i stalden, og dels fordi jeg hjalp hende med at se efter det yngste medlem af familien, mens hun susede i startboks med Simbad. Et godt teamwork, og det skal bestemt, som nævnt før ikke undervurderes. Tak til Iben og Simbad for blomsterne :-)

Morgenglæder

En af mine favoritbeskæftigelser, er ubetinget Græsgalops. At stå og se hestene kommer på græsset i “afmålte doser”, som man kan nyde på en helt anden måde end til løb. Græsgalops er i øjeblikket om mandagen, hvor åringer må gå på græsset eller heste, der skal starte i storløb. Jeg har mistet et par “omgange”, så nu skulle det være.

Skønt var det ikke mindst, at se smukke, smukke Simbad (Danehill – Napoli) galoppere, så det var en fryd med Iben om bord. Ham tager jeg mig meget af og ekstra, efter jeg ikke har Neppe, at tage mig godt af.

Jeg håber, han får et godt løb på lørdag, og går godt også. Der var flere, der testede græsset, og vil du se dem, må du over på horseracing.dk

Center of attention


Stella Rasmussen, Simbad og Iben Hjorth Buskop før dagens tur på banen

I går fik jeg en velkommen lille tur på banen. Blandt andet så jeg Simbad dernede, både i stalden og på banen. Her er han sammen med Stella og Iben og han nød at stå i solen og blive talt om og med, inden han skulle ud.

Onsdagsskønheder


Manchego og Sara – du må selv afgøre, hvem der er smukkest, jeg kan ikke

I morges gik Emil og jeg tur på banen. Det er noget, vi sådan er begyndt på. For vi kan jo lige så godt forene gåturen med udsyn til smukke heste, og mulighed for hyggesnak, fremfor bare at gå rundt på vejene her. Det andet er alt andet lige sjovere.

I dag var vi forbi Sara Slot. Sara er professionel Jockey og har snart været i mange år. I år kan hun så føje titlen som Træner på visitkortet også. Hun stod lige og skulle ud på Manchego ovenfor, så vi fik hende pænt sendt afsted. Det var rigtig hyggeligt at få en sludder med Sara, som jeg jo ikke har set længe. Hele banen summer nu, der er masser af liv og forventning alle steder. Det er bare så skønt. Bagefter var vi lige et hurtigt smut forbi stalden og sige et hurtigt hej, og så har den ellers stået på rengøring.

Også til aften var vi en tur i stalden, og en tur på banen. Neppe og Simbad skulle en tur derned. Det var en munter affære. Det med afpasset tempo er i høj grad ikke noget der passer Neptune. At han er fyldt 11 kan hverken ses eller mærkes på ham overhovedet. Det kan helt sikkert mærkes i Fie’s arme, for hun havde nær fået dem revet af her til aften, og den canter blev da ihvertfald frisk :-) Vældig underholdende! Nu vil jeg ind og slappe af, inden jeg meget snart skal sove. Mere i morgen.


En anden af Sara’s heste, som hun lige havde været ude på – skønne Mamaloca