
Det kan man vist roligt kalde dagen, når jeg on/of sov til klokken 14.30!!! Helt slået ud var jeg. Underligt. Men som en pige i stalden sagde, så håbede hun da ikke, jeg var ved at blive syg, som så mange andre. Nej det gør jeg bestemt heller ikke. Lige nu fryser jeg grundigt, selvom jeg egentlig havde fået varmen.
Nu da jeg sov så meget, så synes jeg, at jeg lige skulle luftes lidt, så jeg kørte (har bilen) ud til Fortunen, og gik mig en tur. Min veninde Sin Cocos var ikke hjemme, hun var på tur med ponyexpressen. Sjovt nok mødte jeg hende derude i skoven sammen med holdet. Dejligt syn og dejligt med lidt frisk luft også og en sludder med dem og de andre, da jeg nåede Fortunen igen.
Som sidste stop inden aftensmad (nok der jeg blev kold), var stalden, hvor jeg lige fik hilst på Neppe, der skulle have en Polo og de andre, der var dernede. Nu vil jeg tage et hurtigt bad, i håb om at få varmen og så snart gå i seng – jeg skal i stalden imorgen.







































