Mandagstema – Sommerminder



11. maj En forårsgrøn Dyrehave


21.-27. maj Sommerens bedste oplevelse uden sidestykke – Berlin! Her Parlamentsbygningen


3. juni Klampenborg Classic Motor Meeting


24. juni Årets Derbyvinder – Darcy på vej tilbage til stalden. Desværre regnede det, men det var første gang, jeg stod på den rigtige side af hegnet på en Derbydag og således fik jeg mange rigtig gode fotos


10. juli Sandskulpturfestival, en dejlig dag sammen med en god veninde


3. juli Første gang jeg lavede Fiskecurry, men ikke sidste


17.-20. juli Rigtige sommerdage på Læsø


30. juli En favorithest går morgenarbejde – Sir Henry og Dorthe Müllertz – sådan en morgen, hvor det hele gik op rent fotomæssigt – love it


27. august Jeg opdagede denne fantastiske opskrift på pasta med tomat, mynte og mandler og kan næsten leve af den

Alle ovenstående Sommerminder har selvfølgelig været omtalt på bloggen før, men jeg har fundet fotos, der ikke har været vist her før. Enjoy!

Update: 30. oktober Foto fra Læsø tilføjet. Det skulle have været med, men jeg glemte det. Det går ikke uden de solbeskinnede dage der kommer med :-)

Morgen med pletskud


Dorte Müllertz på Sir Henry her til morgen

Dagen startede lidt skævt. Jeg sov 2½ time for længe. Telefonen havde jeg (troede jeg) sat til at vække mig, men ved eftersyn, må jeg have fået trykket “det grønne hak” i alarmen væk, for det var der ikke! Nå, men på trods af det, så lykkedes det mig da at få taget nogen dejlige fotos til morgen.

Det jeg kalder mit pletskud og (for mig) er sådan et af den slags, der redder hele dagen, er det ovenfor. Det er ikke redigeret på nogen måde udover de runde hjørner, og så er det endda ikke det eneste gode af de to, jeg fik. Der var også andre bestemt gode fotos, og de kommer senere både på Flickr og nogle på Facebook, er du der.

Nu vil jeg have et bad, og slappe lidt af. Hovedet ter sig igen, og jeg giver til dels vejret skylden, for trykkende det er det her, selvom det nu både tordner og vælter ned.

Himmelsk #93


En rigtig lækker fyr – Sir Henry


Road To Glory får et velfortjent brusebad og en tår vand efter endt arbejde


Der var travlhed med ponyudlejning idag oveni, der er sommerridelejr, så der var gang i butikken


Staldkatten tager en lur på bordet


Der er intet som ponypiger og deres ponyer

Jeg fandt lige på et nyt mantra i dag, eller hvad vi skal kalde det.

“Jeg behøver ikke komme i himmlen, for jeg har allerede været der”


Det er jeg hver gang, jeg er sammen med de dejlige heste og alle de skønne mennesker, der følger med på den konto. Og når jeg gør, så er jeg helt sikker på, der er masser af heste.

I dag var det trip, trap, trasko. Først var jeg i stalden og bagefter tog jeg turen op til Fortunens Ponycenter, hvor jeg også har venner, og hvor jeg havde lovet at tage nogen fotos. Det fik jeg gjort, både dem jeg var bestilt til, men også dem jeg bare selv havde lyst til – helt og aldeles en himmelsk dag!

Weekend opsummering


Opløb i Åbningsløb på Klampenborg i går, hvor sæssonen startede. Vinderen – Smokey Storm (GB), ses længst til højre, hvor han kom blæsende og fik en flot sejr

Det har været en god weekend. Som jeg skrev, det kan jo næsten ikke blive andet, når vi har sæssonstart på banen. Det gik som skrevet fint. Efter løb var jeg forbi yndlingshesten og give en gulerod, og så kørte cyklen mig pænt hjem igen (efter mit containeraid).Vel hjemme blev det jo så til noget aftensmad og jeg gik ud som det berømte Julelys på sofaen.

Jeg sov længe i dag. Synes jeg var godt og grundigt træt, da jeg vågnede alligevel. Man kan også sove for meget, men det synes jeg nu ikke, jeg havde. Hvad værre var en hovedpine, der aldrig rigtig har forladt mig i dag. I morges var den så slem, at jeg ikke kunne se, hvordan jeg skulle få gjort alt det, jeg havde sat mig for. Nåede dog det vigtigste.

En kær veninde ville komme forbi til den gode æbletoddy. Jeg havde ingredienserne til de lige så gode muffins, så sådan en omgang bagte jeg også (hun har nemlig fødselsdag i dag). Men før de blev sat i sving, skulle jeg omsætte de gode asparges, og det fik jeg så også gjort klar, så tærten var lige til at smide i ovnen, da min veninde gik. En lille gave skulle hun også have, den blev pakket ind, og jeg nåede lige at kaste mig under bruseren også. Støvsugeren nåede jeg ikke, men vi blev enige om, at smagen af toddy og muffins ikke blev ringere af den grund – og snakken gik også fint. Dejligt med sådan et søndagsbesøg.

Nu venter der stadig alle de der fotos fra igår, for i dag har jeg selvsagt ikke fået gjort så meget ved dem, men der er en dag i morgen også. Og nu er der så lige to mere her. Dagens hovedløb Dansk Hesteforsikrings Åbningsløb, der blev vundet af Jacob Johansen på Smokey Storm (GB), ejet af Stald St. George og trænet af Bent Olsen, foran Elione Chaves på Gulapa (GB) og Sara Slot på Quick Release (IRE).

Og nu vil jeg gå ind og slappe lidt af…. Håber I har haft lige så god en weekend, som jeg….


Jeg elsker at fotografere, og hestene især. Intet nyt der. Hvad jeg elsker allermest, er når jeg formår at fange et godt skud af heste, jeg specielt godt kan lide. Dette holder jeg meget af. En glad jockey – Jacob Johansen, er ved at sadle af i vindercirklen, mens Smokey Storm bare ser godt ud. Trækker Marianne, er en god veninde, så også af den grund et værdsat motiv