Skønhed


Vinderen af Dansk Derby 2014 – DAVICII (GB) – Ejet af Stall Bonne Nuit, trænet af Niels Petersen, Norge (men pæredansk og endda fra Gentofte), redet til sejr af Rafael Schistl og ses her med trækker Christel

Skønhed er mange ting, og noget forskelligt for alle. For mig, er der ikke noget så smukt som fuldblodshesten – ihvertfald, når man taler hest. Jeg elsker alle heste, men fuldblodshestene, har noget særligt. De kan så også være mere eller mindre skønne, men ham her, som endda lige har vundet Derby, har lige det, jeg forbinder med skønhed, når vi taler fuldblod.

Prøv og spørg om jeg sorterer og redigerer fotos? Det har jeg gjort hele dagen. Og NU gider jeg simpelthen ikke mere. Jeg har hovedpine og er faktisk lidt negativ lige nu, så jeg må vist hellere skynde mig at tage et bad og få en kop te og smide mig på sofaen, for jeg bryder mig ikke om, at være negativ.

En lille bitte tur med magiske undertoner

IMG_5775opt2_Øresund

IMG_5777opt2Øresund

IMG_5778opt2_Øresund

IMG_5781opt2_Øresund

IMG_5784opt2_Øresund

Jeg har ikke været udenfor en dør siden før Jul, og har heller ingen lyst haft til det. Det giver helt sig selv, når man svimler i den grad, jeg gør i øjeblikket. At jeg savner hestene, vennerne og fotograferingen behøver jeg vist dårligt fortælle. Længere perioder uden alle, påvirker humøret – det skal ingen hemmelighed være. Heldigvis er de der alligevel og støtter og giver mental omsorg, og det er jeg som nævnt før, utroligt glad for.

Så dårlig tilpas er jeg, at jeg ikke kunne overskue en relativt lille tur til Optikeren for at hente mine kontaktlinser. Ingen katastrofe, for jeg har jo min læsebriller, efter jeg fik købt nogen igen. Men det siger bare noget om det, for det er et stop med toget og en gåtur på højst 15 min. Jeg har spurgt om de vil sende dem. Det er heller ikke sjovt at gå på gaden, når man slingre, så folk tror man er fuld, også af den grund gider jeg ikke.

Idag satte jeg mig dog for at prøve, om jeg dog ikke kunne gå en meget lille tur. Lyset var simpelthen magisk, så jeg kastede mig med lettere foragt ud i projektet. Der var også det ved det, at jeg med min hang til nysgerrighed skulle se noget på vejen (mere om det senere). Så jeg greb kameraet, og overvandt første hurdle – trapperne. Det er ikke sjovt at skulle ned af dem, når man er skrækslagen for at falde. Jeg klamrede mig til gelænderet og gik med en hast, så en 90-årig snildt havde overhalet mig, men ned kom jeg.

Og så vaklede jeg derudad. Ingen stor fornøjelse, lige indtil jeg nåede Øresund. Hold da op, lyset og vandet var fantastisk og kameraet kom på en lille motionstur. Set i forhold til den optimale galopdag, var det her dårligt opvarming. Men hellere lidt end intet, og det faldt da ret godt ud synes jeg – n’est pas?

Hjem kom jeg også, og fandt endelig, hvad jeg havde søgt på vejen. Normalt plejer jeg at være rigtig glad for sådan en gåtur, men så dårlig som jeg blev, så var det jo ingen fornøjelse, og noget jeg ikke gør lige sådan igen. Dog er jeg glad for de fotos, jeg fik taget. Nu vil jeg have noget aftensmad, så må vi se, hvor meget jeg ellers når og orker.

Kontraster

Igår var jeg ude og gå og på Ordrupvej mødte jeg denne valmue. Midt i det hele havde den sået sig selv, op ad en lygtepæl. Det var en kontrast, der op ad asfalten og alting. Valmuer er delikate og skrøbelige, og især lige denne vilde art, noget jeg forbinde med landet. Men man finder skønheder allevegne også de mest usandsynlige steder. Man skal bare kigge efter den :)