Stille og hyggelig morgen



Foto fra gårsdagens 2. løb – Pinsepokalen, hvor Jacob Johansen red Caipirinha – her på vej til start. Tror der var mange af os, der havde ondt af ham. Han rider p.t. med 4 brækkede ribben! Hvor mange andre topatlether, kunne man byde det? Jockeyer er sejere end langt langt de fleste

Morgenen gik dejlig fredeligt. Der var stille på Enghavelyst i dag, for flere heste og nabotræneren og en af vores heste også, er taget til Stockholm, for der er storløb til aften. Så det bliver spændende. Os der var tilbage hyggede os og nød freden.

Racerpony’en fik græs og jeg fik ordnet min anden baby Simbad meget grundigt og hygget om ham. Han blev badet og børstet og i det hele taget ordnet efter alle kunstens regler. Det nød han og jeg meget. Jeg sluttede med at køre træneren til toget og handle lidt og nu er jeg flad som den berømte pandekage og en hovedpine lurer. Jeg tror den hedder mad, bad og slappe helt af nu.

Forårsfornemmelser og begræsningens svære kunst


Foto fra en gåtur i april 2012

Der er bestemt forår i luften og også hos hestene kan vi mærke spirende forårsfornemmelser. Dejligt nok med lune i luften og fugle der synger, og solens varme. Nu mangler vi bare, at min krop fatter det, og mander sig op og følger med. Meget af tiden føles det som om, den er ved at falde fra hinanden.

Det er den nok ikke meget mere, end den hele tiden har været, men den har perioder, hvor den gør mere ondt, og en sådan er vi inde i. Min ryg gik helt i selvsving i lørdags, og det fik jeg taget i opløbet. “Kvikke” her, var så i stalden mandag, og selvfølgelig skulle jeg ordne hove på “mine” heste. Behøver jeg fortælle, at det var en monsterdårlig ide? Især på en åring, der ikke helt har fattet systemet. Det var ingen god ide, og deruover gav jeg også et ben op (noget jeg allerede har fastslået, er en dårlig ting, både for min arm og min ryg). Jeg er skidedårlig til at begrænse mig, for jeg vil jo så gerne og ikke mindst være til hjælp, og jeg synes jo, at når jeg ordner hest, så skal det gøres “ordenligt” med det hele. Suk! Ihvertfald hævnede det sig, og jeg lå brak og var totalt i smertehelvede, da jeg kom hjem. Det forårsagdede, at jeg måtte ty til de stærke smertestillende, som får ryggen til at slappe af, men som jeg så også kan ligge brak af hele dagen efter. Det gjorde jeg så, indtil jeg skulle til lægen og forbi far med lidt gryderet (han lå der med influenza, men er meget bedre nu og hoster bare).

Lægen – hvad skal jeg sige!? Havde man bare sådan en som ham i huset til støtte og opmuntring, så var meget lettere og sjovere – hold nu op, hvor er han sød (og så har jeg begrænset mit ordvalg!). Ikke noget nyt som sådan, andet end at en påtænkt henvisning blev droppet og jeg fik lidt moralsk opbakning – det kan man godt mangle lidt.

Desværre kom jeg til skade med min hånd/finger forleden, da jeg skulle trække en af hestene ud, og det gør, at jeg ikke kan bruge min højre hånd optimalt. Derfor er rideturene også skrinlagt lige indtil det går over, og jeg bliver nødt til at stå over på løften noget som helst. Faktisk sagde lægen at løften med min ryg, er bare ikke godt. Jeg kan normalt godt hesteben, men ikke lige når jeg har en dårlig periode, og sådan må det så være. Selvom det irriterer mig. Imorgen står den på stald igen og så er jeg ved at være nogenlunde så langt, at jeg tror på, jeg snart kan købe billet til London. Glæder mig.

Uanset hvad man ellers kan sige…..


Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.

Skadernes holdeplads – for *bib* altså!

Som om Lennart Hammers alvorlige uheld ikke var nok, så var dagen iøvrigt jo proppet med uheld, så vi følte jo nok, at vi nu havde brugt hele kvoten for resten af året. Både for banen som sådan, men i særdeleshed også for stalden, som jo ved Lennarts sygdom/operation mistede vores staldjockey. Det var slemt nok. Derudover har der været to andre uheld med jockeys, dog i mindre skala, men dog uheld der begge krævede hospitalsbesøg.

For så lige at sætte prikken over i’et, så er vores dejlige Loquita, som vandt Oaks sidste år nu skadet i en grad, så vi risikerer, at hun måske ikke kan løbe mere. Var der nogen, der sagde “nok nu”? Ja det tror jeg nok lige, og det er blevet gjort, men lyttet bliver der godt nok ikke. Det er altså til at blive helt deprim over, oveni mit eget helbred også driller.

Tænker “nogen” har en større forkromet plan, men for hulen den er svær at få øje på! Som det er, kan der kun sendes masser af bønner for at Loquita kommer sig, så hun kan komme igen, modsat hendes jockey Lennart Hammer. Suk! Har du noget god energi og gode ønsker i overskud, så send lige både i retning af stalden og selvfølgelig til Lennart, som jo stadig ligger i en seng på hospitalet!

I vatter – ikke længere!

Dagen igår var delt i to dele. Først var jeg i stalden, hvor vi tog lidt forskud på en rund fødselsdag i morgen, og selvfølgelig fik lavet lidt andet også. Indrømmet allerede der var jeg træt, så jeg var ikke overaktiv, men fik da lavet lidt. Dagen er altid relativt kort, fordi der er væddeløb senere. Så kan man lige nå hjem og skifte, få lidt frokost og et bad, og så skal man afsted igen. Således også i går, hvor vi alle glædede os til Irish Day, som ellers altid er en festlig affære.

Vi har mange dejlige jockeys, men Lennart Hammer, er en af de få, der har haft så stor en karriere, og også internationalt. Han er rigtig dygtig, og kommer også i vores stald flere gange i ugen, og af den grund, har jeg jo også et tæt samarbejde med ham. Han er altid en fornøjelse. Igår skulle han også ride to af vores heste. Men det kom han så slet ikke til, for i dagens første løb faldt han af hesten, og kom slemt til skade.

Ikke nok med, at det ødelagde dagen sådan rent humørmæssigt for langt de fleste, så betød de 1½ time, Lennart lå på banen, inden de kørte med ham, at folk blev trætte og gik, hvilket var synd, for noget, der skulle have været en rigtig god dag også for banen, og de andre jockeys. Men dagen var som sådan også for dem ødelagt. Selvom de er konkurrenter, er der ingen, der ikke bliver utroligt påvirkede og kede af, når en kollega kommer galt afsted. Jeg tror godt, jeg kan skrive under på, at rigtig mange havde mest lyst til at bare at sende alle hjem og glemme alt om mere væddeløb den dag. Men der er ikke kun følelser på spil sådan en dag. Selvom banen havde villet det, er der stadig spillere og samarbejdet den vej rundt, at tage vare på så “the show must go on”. Og det gjorde det så, med næsten 2 timers forsinkelse. Så jeg var igang til klokken 21, hvor jeg sank udmattet om i den store stol. Der faldt jeg i søvn efter at have spist lidt og så skrev jeg indlægget om Lennart. Det værste var, at det ikke var det eneste uheld den dag. Det var som om, det bare blev ved, som du også kan læse i indlægget, jeg har skrevet. En rigtig skidt dag.

Idag er jeg træt som et mindre alderdomshjem. Dels var ugen hård som sådan og dagen i går, trak de sidste tænder ud af kræfterne. Jeg trak også hest på banen i går. Stuart Little skulle trækkes af efter løb. Man kan sige meget, men han passer slet ikke til sit navn. Han er gigaenormt stor, men heldigvis flink, men stærk er han, og meget meget smuk. Det blev også klaret. Jeg hjælper altid gerne, hvis jeg føler, jeg overhovedet kan, og med heste startende tæt på hinanden, kan det være svært at nå det hele.

Der er sådan cirka en million ting, jeg kunne lave her, men jeg orker INTET andet end at ligge her på sofaen. Jeg har ikke det der ligner energi til noget som helst. Jeg tænker, bekymringen og de mange tanker, der også er blevet sendt til Lennart også trækker på kontoen, for selvfølgelig kan man ikke lade være, at tænke på ham. Jeg håber, han kommer sig så godt som det overhovedet er muligt ovenpå den her omgang, men hvorlænge det tager tør jeg ikke spå om. At det ikke er lige om hjørnet, er nok sikkert, men han har kæmpet sig tilbage før efter 2x brækket ryg, så at han er sej, er der heldigvis ingen tvivl om. I modsætning til meldingen i går om, at Lennart skulle opereres i nat, så skal han faktisk på operationsbordet her klokken 14. Jeg er langt fra lige så sej, så jeg vil lægge mig ned på min sofa og blive der i dag. Håber jeres søndag bliver god.

Links:

Lennart Hammer på horseracing.dk

Lennart Hammer på deborah.dk

Lennart Hammer på Flickr.com

Fandens osse!

Bedst som jeg er kommet godt igang med at motionerer så meget jeg overhovedet orker, sker der det, der ikke skulle ske. Udover at jeg har nogen hofter, der gør livet ret besværligt den vej rundt har mit ene knæ nu også nedlagt en protest og strejker og knirker og knager i en grad, så alle tanker på motion lige nu er udelukket. Hvis det så bare knagede, men det gør i samarbejde med hofterne hamrende ondt.

Den højre hofte har altid været værst og smerterne kan brede sig rundt til højre balle, og hele vejen ned i benet. Det gør det så idag, oveni at knæet gør vildt ondt. Dertil kommer den her fod, som stadig er noget fortrampet fra Finish’ lille stunt, og den gør også stadig ondt. Så generelt kan man vel sige, at min højre side langt fra er til pænt brug lige nu :(

Lidt af hvert

Med fare for, at det her indlæg bliver lidt rodet kaster jeg mig udi det :). Dagen igår var ikke noget sådan at prale med, men jeg er heldigvis aldrig i dårligt humør ret længe ad gangen, og idag er jeg tilbage med mit vanlige gode humør – heldigvis! Jeg har prøvet det modsatte, så det er måske derfor jeg ikke lader, hvad der egentlig er småtting, gå mig på ret længe.

Hvad der også hjalp på humøret imorges var en tur på vægten. Tallet der var væsentlig mindre end ventet, så det var en skøn start på dagen. Et smut i stalden og nussen om de firbenede, hjælper altid og således også idag, udover det var dejligt at se pigerne. Dog mangler jeg Cathrine ganske skrækkeligt :( Lige nu ønsker jeg mig en millionfond til bevarelse af Cat på Enghavelyst!!! Desværre har jeg ikke en sådan. Men øv, hvor hun mangler! Håber hende og Juan får det super i Sverige, for der skal dælme noget til at kompenserer for hendes fravær her!

Jeg har været helt vildt effektiv på det sidste. “Praktisk gris” og en masse hængepartier er blevet ordnet. Idag var jeg et smut forbi lægen og fik ham til lige at tjekke, at min højre fod, overlever trods det at den stadig er temmelig blå, meget øm, let hævet og lettere hærget at se til, til trods for at Finish’s stunt var 26. oktober. Alt var som forventet sagde den gode Dr. Jan, så ingen grund til bekymring. Og kuren er som jeg allerede gør. Let massage og Voltaren gel. Men rart lige at få bekræftet, at intet mere seriøst var igang. Jeg fik bestilt lidt til husapoteket også og så var det ligesom det. Sjovt nok altid hyggeligt at besøge doktoren – ikke mange der kan sige det, men jeg kan altså!

Ellers har jeg fået oploadet en del fotos, bl.a. fra Julefrokosten og så har jeg som det ses også fået skrevet her og de fotos har jeg næsten også allesammen fået uploadet. Der skal turbo på den del. Der er masser at se til på den front, men mit hoved samarbejder stadig ikke og har været meget lidt tilbøjelig til det siden den H1N1 vaccine, som jeg stadig er sådan “lidt underlig” af. Det talte jeg selvfølgelig også med doktoren om, men han mente, at når det ikke var mere, end jeg kan fungerer, så skal jeg bestemt have 2. omgang for ellers er jeg ikke dækket og jeg har to kroniske lungetilstande, så….. okay – godt så! Det gør vi – det er den 27. Og inden jeg var helt hjemme skulle jeg selvfølgelig også lige ned og sætte mine kryds – ja jeg har bilen, ellers havde jeg aldrig fået gjort alt det :)

Vel hjemme igen har jeg allieret mig med sofaen, og bare slappet af. Det bliver ikke til meget mere idag, for imorgen skal jeg også på farten. Men det hører I om, når det kommer så langt. Nu vil jeg ind og slappe videre af.

Stryges lidt med hårene

Det har vi nok allesammen brug for engang imellem. Som hovedregel har jeg det godt i mit eget selskab, men der er da de dage, hvor man kunne tænke sig en, der gav et knus og havde lyst til at forkæle en lidt. Sådan en dag har det været idag. Har ikke været helt på toppen idag synes jeg. I stalden var “hende den store grå” lige ved at trampe på den fod, som allerede lider alverdens kvaler, efter at være blive trampet på af “den store røde”. Den gør pænt ondt i forvejen, så jeg lavede et vrid i den for at komme væk fra Goodie’s str. 47, og det har så gjort, at den ihvertfald ikke gør mindre ondt. :(

Min ryg har igen planer om, at jeg skal tilbringe aftenen på smertestillende og det gør jeg så og har ikke så ondt i den nu. Med alle de her gebrækkeligheder var det rart, at blive forkælet lidt.

Skadens omfang

Som jeg fortalte forleden, så jokkede min elskede Finish mig jo over den højre fod. Nu kan I så se skadens omfang. Såret er ca. 1 krone-stort og foden er begyndt at blive pænt violet på hele oversiden. Den er selvfølgelig godt og grundigt øm stadig og det er ikke fedt at tage sko på, men jeg overlever :)

Værre er det med min ryg, som er blevet overbelastet af Guderne skal vide hvad, og lidt smiden tøser op idag har bestemt ikke gjort sagen bedre. Øv! Håber weekenden kan reparere lidt på det og så må jeg sige fra i næste uge til det “game”.

En smuk dag med lidt af hvert


Udsigten mod nord her til morgen

Det er en dejlig dag sådan rent vejrmæssigt. Solen skinner og det virker ikke meget koldt, og ved nærstudie af termometeret kan jeg så se, at det ved mit køkkenvindue er 12 grader. Så i realiteten skulle jeg udenfor idag og svinge kameraet lidt.

Ud kommer jeg senere, for jeg skal ned og sende Neptune afsted på vinterferie sammen med hans “mor”. Han må jo have kys og de sidste Polo inden han drager afsted. Som jeg skrev kommer jeg også til at savne ham meget, men han kommer heldigvis igen.

Foden har det okay, den er da øm og hævet og blå skal den nok også blive. Den er på vej. Humøret var ellers rigtig godt, men jeg fik en sms besked igår aftes, der lige sendte humøret ned i nærheden af nul. En kær veninde, har det rigtig skidt og er med god grund meget ked af det, og det bliver man jo også selv ked af. Der er desværre intet jeg rigtig kan gøre for hende, andet end være der, når hun får overskud til lidt mere igen. Det er jeg så selvfølgelig.

Udover nævnte miniudflugt senere, skal der ikke set noget her. Ryggen driller mig extremt idag, og jeg kan ikke helt regne ud hvorfor, men ondt gør den, så…… gammelt skravl man er efterhånden ;-) God dag til jer – med lidt sol forhåbentlig!