Never ending list!

Jeg spekulerede på her idag, om jeg nogensinde får bund i min “to do liste”! Jeg har brug for 48 timer i et døgn i øjeblikket. Der sker simpelthen for meget ude i livet til at jeg kan nå alt det, jeg har sat mig for herhjemme også. Noget når jeg da indimellem, og noget må jo så vente til vinter el. noget. Når jeg så har fået bund i noget af det, dukker der noget nyt op synes jeg. Nå, men nu kan jeg jo prøve at skrive listen her, og så se, om det hjælper, og så strege ud efterhånden. Nogen af projekterne, som er blevet gjort kommer også med. Mere for, at så ser det knap så håbløst ud :D Hvordan går det for dig? Er du god til at få nået, alt du gerne vil og sætter dig for….Jeg synes, jeg er blevet bedre, men kan blive meget, meget bedre. Bl.a. har jeg brug for at strukturerer rengøringen, for hvis ikke jeg gør det “flyder” det for meget for mig. Altså et skema.. struktur, struktur!!! Hm! Og efter at have set Leif’s fantastiske resultater, er jeg blevet så “grøn i hovedet” (ligger ellers ikke lige for til mig, at være misundelig, men her er jeg i stor stil), at jeg også havde planer om, at få presset noget ekstra motion på programmet. Problemet er, at jeg ikke kan hente ekstra kræfter nogensteder, og jeg bruger alle mine kræfter og al min energi allerede…det hænger ikke lige sammen, uden at skulle skære i noget andet, og hvad kan jeg ikke lige se… Nå, jeg skal lade jer vide, når de der 48 timer falder i et døgn og jeg indhenter alt det forsømte….

Samle vægreol

Samle reoler

Sætte vægbeslag fast på reol (er gået løs)

Male skrivebord, stole og kommode

Hænge køkkengardiner op

Købe gardiner til stuen

Hænge billeder/malerier op

De sidste bøger op fra kælderen

Rydde op i det sidste i kælderen

Lædergrime til reparation

Lamper sættes op

Skema til rengøring/motion

Sy sofapude

Husk Klare affaldsposer til storskrald

Størstedelen af bøger op fra kælder

Og så har jeg sikkert glemt noget, men så kan jeg jo altid skrive det på. Og jeg kan komme tilbage her og strege ud. Det skulle gerne ende med, at det hele er streget ud….yeah right :D Vi får se…men viljen er god nok…. Hvordan går det lige for dig? Nåh ja, men når alt kommer til alt, så skal jeg jo være mig og ikke alle mulige andre, men det gør vel ikke noget, at stræbe efter at blive bedre…. prøve har man da lov til…