365 – 7

Jeg har besluttet, at det må være muligt, at tage et foto af et eller andet på dagligt plan. Det er en udfordring, at skulle tænke lidt anderledes på det, end jeg plejer, men det er nok meget sundt.

Ovensiddende, er fra morgenens tur på vej tilbage til bilen. Det er det mest utrolige folk smider fra sig, og så lige ved siden af skraldespanden. Der lå iøvrigt også en handske lige derved. Det kan jeg så måske bedre forstå, for dem taber man. Også mig – så sent som i dag, men fandt den igen.

En ny begyndelse

En lille hilsen herfra mit nye hjem. Nu synes jeg lige, alle skulle have en hilsen med forklaring om, hvordan den her flytning m.m. er forløbet.

Selve flyttedagen, gik meget fint synes jeg, hvis man lige ser bort fra den kendsgerning, at jeg desværre fik ret i, at min antikke franske fletseng IKKE kunne komme ind i lejligheden. Grunden er, at den har et monsterstort hovedgærde, og den kan ikke skilles ad. Jeg har så efterfølgende ringet fra Herodes til Pilatus, for at høre, om nogen ville købe den her seng, men ingen vil have den. De vil dårligt have den forærende. Så det er altså kun mig åbenbart, der synes, det var en Prinsesseseng.

Resultatet af alt det her er blevet, at sengen ryger med på storskrald her lige om lidt, for den står i en gang nede i kælderen, hvor den jo er til gene for de andre i opgangen. En lidt trist skæbne for min fine seng, for slet ikke at tale om, at jeg jo har givet penge for den, og for at få lavet en speciel madras også -Gys! Så det er ca. 2.500,- kr. lige ud af vinduet. Men der er ikke at gøre ved det.

Om morgenen for flytning om flyttemanden klokken 7.30 og jeg skal love for, at de var effektive. Hold da helt op. Men drømmer ikke om, hvor meget man har før man skal pakke det sammen og ind i en flyttevogn og så for slet ikke at tale om, at få det pakket ud igen. Vi endte på nogle og 70 kasser. Jeg skal hilse og sige, at det er ikke bare sådan lige noget, man bare gør, og få det pakket ud. Dels skal man jo finde eller have et sted at stille det, man tager ud, og dels skal noget omarrangeres i kasserne. Under sidstnævnte kategori hører mine bøger. Jeg havde nogle reoler, som dels var forfaldne og vakkelvorne, og dels var der ikke plads til dem i lejligheden så derfor blev de stående i carporten. Det betyder at alle bøger, stadig er i kasser. Da flyttemanden ikke skulle slæbes helt i stykker, fylder man jo ikke ret mange bøger i sådan nogen kasser. Så de er i bunden og ovenover er der så andre lettere genstande. Det betyder, at jeg nu skal omarrangere bøgerne, så de ligger i kasser. Og have alt det andet omfordelt og lagt på plads. Der mangler noget endnu, men borteset fra en manglende seng, og meget færre kasser begynder det absolut at ligne et hjem nu.

Skrivebordet er lige kommet helt på plads, hvilket betød at jeg kunne få computeren på plads, og således også det der skal i skrivebordet. Så jeg keder mig bestemt overhovedet ikke. Det gør jeg ikke alligevel, når jeg holder pauser fra det hele, kan jeg nyde mit kabel-TV med masser af kanaler, jeg ikke havde før, og så har jeg beholdt mine favoritter. Dejligt. Nu er jeg også kommet online herhjemme, så nu begynder det bestemt at føles som hjemme igen.

Ellers nyder jeg at være her, jeg nyder at være kommet hjem. Sådan føles det helt sikkert, og det er det jo også. Lejligheden er bare dejlig, og jeg er så glad for den. Tænk et sted, hvor det hele bare fungere, og gør det ikke, så ringer jeg efter nogen, og skal ikke selv betale. Det er da lykken. Jeg har en dejlig udsigt . Var jo noget nervøs for, hvordan det ville være med toget “i baghaven”. Men det genere mig overhovedet ikke. Underligt, men jo bestemt fint nok.

Hestene er jeg også glad for, at have fået igen. Jeg har været på banen 2 gange nu, og første gang vandt vores superhest “Casanova”, og jeg havde satset en 20’er på ham. Og fik 45 tilbage *smiler* – jeg spiller normalt slet ikke. Han har lige startet igen, og blev nr. 2, så det var rigtig flot. Jeg var desværre ikke nede og se det, for jeg har siden i 1½ uge kæmpet med en forkølelse og feber. Nu er feberen væk, og kun forkølelsen er tilbage, så det er godt. Ingen lungebetændelse denne gang. Jeg tror, sundere boligforhold får positiv effekt på mit helbred, så jeg nu fremover godt “kun” kan have en forkølelse.

Jeg er nu ved at nå til et punkt, hvor jeg kan se en ende på det, og hvor jeg begynder at få overskud til at have besøg. En veninde har således meldt, at hun formentlig kommer forbi senere idag og ser lejligheden. Så jeg må hellere forlade computeren og komme i omdrejninger, så her ser nogenlunde pænt ud, når hun kommer.

Så meget kort, så stortrives jeg med mit nyt liv, i den nye lejlighed.

Opdateret 13. oktober 2016