Dagen derpå – spam og terror

Det er vist dagen derpå for Danmark. Skuddramaer og politi bevæbnet til tænderne, er da heldigvis ikke hverdagskost. At det helst ikke skulle forekomme, er givet, men at det ville komme, ser jeg ikke som nogen stor overraskelse – desværre. Til gengæld kan det overraske mig gang på gang, hvor blåøjet og naivt nogen ser på situationen, men lad nu det ligge og lad mig nøjes med at sige, at mine tanker går til de efterladte til de uskyldige ofre.

Ganske som terrorister er spamrobotter nogen man skal være på vagt overfor hele tiden og man må hele tiden finde på nye konstruktive løsninger for at dæmme op for skidtet. Her troede jeg jo lige, jeg havde fundet “De Vises Sten”, kun for at bliver oversvømmet med spam igen. Dertil kom, at rigtige kommentarer, også ryger i spam. Her til morgen vågnede jeg op til 194 spamkommentarer. Hmprf!!! Deraf var to reelle kommentarer, som jeg selvfølgelig er rigtig glad for.

Ved tjek af mine indstillinger, kunne jeg se, at mit spamplugin og andre med det slet ikke var slået til. Så tror pokker, det ikke virker som det skal. Det må være noget med, at de efter opdatering ikke aktiveres automatisk som førhen. Hvorfor ved jeg ikke, men nu er jeg opmærksom på det og har fået slået alt til igen, så må vi se, om det holder eller jeg skal udi noget andet igen.

Helbredet har det bedre og jeg aner en anelse lys for enden af tunnelen. Vejret har vist taget efter, hvordan stemningen ovenpå sådan “en omgang” næsten skal være, gråt, koldt og trist! Derfor valgte jeg et sommerligt og varmende foto, og håber du på trods får en god søndag.

P.S.: Nu vi er ved plugins, så kan I alle jer, der ikke er på facebook, trykke “like” nu helt anonymt, på det lille hjerte i bunden af indlægget og på den måde vise, I synes om.

En okay dag endte faktisk skidt, rigtig skidt

Dagen i går startede sådan set okay, hvis man lige ser bort fra, at William skulle fra stalden langt hurtigere, end nogen lige havde troet. Godt for ham, han får det godt, vi skal bare vænne os, sådan er det.

Da jeg kom hjem var jeg sådan lidt trist med det in mente, og nogle misforståelser fra aftenen før. SMS’er er en god ting, hvis man husker, at kommunikere klart og tydeligt. Og er det for langt at gøre på sms, så skal man ikke bruge det, men et andet medie. Det var så ikke mig, der ikke var klar og tydelig, men den anden vej rundt. Det skabte nogen frustration på denne her side af “stakittet”.

Senere fik jeg så selv kvajet mig. Selvom jeg synes, jeg havde undersøgt tingene, fik jeg “jokket i spinaten”. Absolut ikke min mening, og nu er det ude af verden. Men ret beset, skulle jeg bare have ladet det ligge, som det helt først var min intention. Det gør jeg så nu – for altid. Og nej jeg kan ikke komme det nærmere og vil heller ikke. Men det hele sådan lagt sammen blev det lidt træls.

Helt skidt endte det da, da det, hvad jeg mistænker, var rimeligt sent, gik op for mig, at vi havde noget af en krise i Norge. Det var Facebook jo så med til at oplyse en uviden sjæl om, der sad her og havde ondt af sig selv. Det gik så over, kan man sige.

Vi har alle vores meninger. Det er godt, og det skal vi selvfølgelig have lov til. Men jeg er helt ligeglad om man hedder Allan, Adam, eller Abdullah, så er det ikke okay at smide med bomber og pløje uskyldige mennesker ned for at få sine synspunkter ud. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker i hovedet på den slags fantatikere.

Men ihvertfald, skal der sendes mange varme tanker til vores Norske venner. Også indenfor Galopsporten har vi mange venner der, og håber selvfølgelig ikke nogen af deres er ramt. Når det er sagt, igen mange tanker til alle dem, som er ramt. Helt forfærdeligt, og en situation, der efterlader en, tom for noget som helst meningsfyldt at sige!