Ladies in Lavender (2004)

Som jeg skrev forleden, så købte jeg mig selv en lille ekstra-ting, da jeg bestilte nevøens fødselsdagsgaver. Nemlig “Ladies in Lavender”, som jeg så så igår. Det en helt igennem dejlig fortælling om to søstre – spillet af Judi Dench og Maggie Smith, der i midten af 30′erne, finder Andrea (Danniel Brühl ) skyllet i land på stranden ved Cornwall. Han indtager deres hjem og deres hjerter. Det viser sig, at han har ekstraordinære evner udi violinspil.

Jeg skal ikke afsløre mere her, men bare sige, at filmen er vel- castet, spillet og optaget i de mest fortryllende omgivelser. Det er en varm og dejlig film med fantastisk musik, der skildre en lang række komplekse forhold på en fantastisk fin måde. Jeg sad og fik associationer til Babettes Gæsterbud (1987). Ikke fordi det handler om mad, og de foregår i hvert sit land, men fordi nogen af problemstillingerne, og følelserne er de samme.

Det er instruktørdebut for en skuespillerfavorit af min – nemlig Charles Dance, og det er en meget flot, varm og vellykket debut, som kun kan få min allervarmeste anbefaling.

Som sagt, er musikken i filmen ganske vidunderlig, og der findes også et soundtrack, som jeg vil investere i på et tidspunkt.

[xrr rating=6/6]

Dejlige Don

Jeg har altid haft en svaghed for Don Johnson. Ikke så meget den ældre, men i så i allerhøjeste grad den yngre. Og da især som James “Sonny” Crocket i Miami Vice i sin tid. Jeg var smeltefærdig, når han stillede op med charme, selvtillid og lækkert hår – puha! Der kunne gå hedeture i den for en hel forsamling hormonforstyrrede overgangsdamer!

En film, hvor han iøvrigt spillede helt fantastisk var en film, der hed The Long Hot Summer (1985), startede med at han kom gående henad en støvet landevej, halvlanghåret, med skægstubbe, og bar svedig overkrop – jeg siger ikke mere, men det var ikke for svage sjæle – og så var der lagt i kakkelovnen! *S*

P.t. kan han nydes på TV3+, hvor de har en serie med “Seje Strømere” og dermed gensyn med Miami Vice og det var han jo, den gode Don i Miami Vice. Så vil du nyde ham, hans medspiller Philip Michael Thomas, som iøvrigt også var noget af “en steg”, så er det om på TV3+!

Walk The Line (2005)

Anmeldelsen på Ahot siger det hele. Det er ikke mange dage siden, jeg skrev om en anden musikalsk stjernes liv på film, nemlig “Ray“, der handler om Ray Charles liv. Faktisk har de to stjerner mange ligheder i deres liv. De kom begge fra meget fattige kår og havde en barsk opvækst, og begge mistede de en bror tidligt i deres liv, noget der havde store konsekvenser for dem begge rent psykisk, ligesom de begge som følge heraf kom til at slås med et narkotikamisbrug og heldigvis også kom ud af det.

Jeg var ikke nærrig med stjernerne til “Ray”, for det fortjente den, ligesåvel som den her gør det. Skuespilpræstationerne er her nøjatig lige så store, og historien lige så flot fortalt, så det kan ikke være anderledes. Jeg har ikke Johnny Cash stående på musikhylden, men jeg har altid godt kunne lide hans helt specielle “sound”. Det kan jeg stadig, og det er bestemt ikke umuligt, at han kommer på hylden. Det er iøvrigt Jaquin Phoenix og Reese Witherspoon selv, der synger i filmen, og også det gør de fabelatigt. Reese Witherspoon modtog en Oscar for sin præstation i filmen. Jeg kan kun sige, at har du ikke allerede set den, så gør det.

[xrr rating=6/6]

Relaterede links:

  • Walk The Line på Imdb
  • Walk The Line på Wikipedia
  • Walk The Line DVD – flot site med trailers
  • JohnnyCash.com – The official website
  • Johnny Cash på Wikipedia
  • Johnny Cash på Imdb
  • June Carter Cash på Wikipedia
  • John Carter Cash – søn af Johnny og June Carter Cash
  • (medproducent på filmen)

    Ray (2004)


    Fantastiske Jamie Foxx som Ray Charles

    Nu hvor jeg har været syg her i Julen, har jeg haft rig mulighed for at studerer TV-programmet, og således få set nogen film. Jeg er fuldstændig og aldelels bagud. Men skidt pyt, jeg tager dem som de kommer til. En jeg længe gerne har villet se, og som kom forleden er “Ray” – om sangeren Ray Charles liv. Det var godt nok en spændende og helt fantastisk film.

    Jeg vidste godt, at den havde fået god kritik, og at Jamie Foxx, som spiller hovedrollen vandt en Oscar for sin rolle. Jeg kan så kun sige, det var mere end fortjent. Han spiller HELT fantastisk, og ikke bare spiller Ray Charles – han er simpelthen Ray Charles. Fantastisk spillet.

    Filmen som skildre Ray’s liv helt fra barnsben, giver indblik i en fattig og stridsom barndom, med en mor, der kæmpede for sine unger, og som formentlig blev slidt op. Vi får ingen forklaring på, hvad hun dør af el. hvor Ray’s far er blevet af. Han præges af to store begivenheder i sit liv. Dels han brors død og det faktum, at han som 7-årig bliver blind.

    Vi følger hans vej til stjernestatus i musikkens verden og en ikke ringe del af filmens skønhed, er selvfølgelig netop musikken. Det er selvfølgelig en stor fordel at kunne lide Ray Charles musik , hvis man skal se denne film, og ellers ser man den nok heller ikke. Jeg er vild med det. Og lydsporet til filmen kommer nok også på ønskesedlen.

    Ray’s privatliv er heller kedeligt. Han er en damernes ven, og er sin kone notorisk utro. Bl.a. med Margie Hendricks, som er en del af “The Raelettes“. Hun får også bland mange andre et barn med ham. Ray Charles har 12 børn med flere forskellige kvinder. De tre med sin anden hustru, Della Bea Robinson, som han blev skilt fra i 1977.

    Trailer

    Det er en helt genial film. Den har selvfølgelig sine faktuelle “ups’er” og om jeg fatter, hvorfor man sjusker med ting, der er helt unødvendigt. Men det er vitterligt småting her. Noget er lavet om, og filmen er ikke en helt nøjatigt gengivelse af Ray’s liv, men det er meget tæt på. Som eksempel er hans første kone slet ikke med – de var kun gift i et år. Så kan du lide Ray’s musik og har lyst til at lære ham bedre at kende, er det absolut et must, at se denne geniale film, som holdt mig fuldstændig fangen hele vejen. Og musikken – oh musikken…..

    [xrr rating=6/6]

    Relaterede links:


  • Ray Charles på Wikipedia
  • Raycharles.com
  • Ray Charles Discografi
  • Brother Ray – Ray Charles selvbiografi
  • Filmen “Ray”‘s hjemmeside
  • “Ray” på Wikipedia
  • Jamie Foxx’ hjemmeside
  • Frederiksberg tur/retur

    img_2635opt_200.jpgJeg havde, som sagt lovet at køre far til frokost hos hans gamle ven Carl. Carl er en uhyggeligt festlig fætter, og det er jeg ikke den eneste, der synes. Han er skuespiller/komiker – prøv bare at se nederst på siden, om hvad Carl har bedrevet. Far og Carl sammen, er noget af en oplevelse. Det den ene ikke kan finde på, det kan den anden,og bare sidde og lytte til dem fortælle “røverhistorier” er ret underholdende. Carl har været vidt omkring, og dermed har han også et utal af ting, at berette. Og kedelig det er han bestemt ikke. Har du lyst til at læse om hans spændende liv, har han også skrevet en bog: “Der er så mange glæder“, som selvfølgelig også kan lånes på biblioteket. Jeg blev også begavet med en fin CD, med numre Carl optrådte med til Forhåndværende formand for folketinget Christian Mejdahl’s afskedsfest. Den glæder jeg mig til at høre.

    Det var vanvittig flot langs med søerne idag, og jeg besluttede, at jeg på vejen hjem fra at have smidt far af, ville tage nogen fotos, og det gjorde jeg også. Men først skulle vi til Frederiksberg. Carl inviterede indenfor på noget drikkeligt, og i den her hede siger man jo ikke nej til det. Dog kun sodavand, for jeg skulle jo køre. Men den smagte også godt, efter en varm tur i en bil uden air-condition! :( Der er faktisk utrolig flot deromkring, og nogen imponerende ejendomme. Lige tæt på, lå “Vodroffshus”, som bare var helt vildt flot. Foran var der små haver, hvor der var tonsvis af roser, lavendler og så galt stokroser. Midt i byen. Det var enormt hyggeligt.

    img_2639opt.jpgCarl og far inden vi gik indenfor – et foto de begge fik et print af, da jeg vendte tilbage, og det blev de svært glade for

    img_2637opt.jpg

    img_2627opt.jpg

    img_2634opt.jpg

    img_2641opt.jpg

    img_2630opt.jpg

    img_2648opt.jpg

    img_2649opt.jpg

    img_2651opt.jpg
    Jeg kan dårligt forestille mig søerne tage sig flottere ud, end de gjorde idag

    img_2661opt.jpgPå vej hjem var jeg også en tur omkring en af gaderne ved, hvad man kalder “Kartoffelrækkerne”, og der er mange, der forstår at gøre det lidt ekstra charmerende


    Nu kan du jo se, om du kan se, hvem af disse to, der er Carl

    Klik nedenfor, for at se, hvad Carl ellers har bedrevet! For at se alle billederne fra idag, så kig på Flickr

    Læs resten

    Velgørenhed som gave……hvad med de firbenede?


    Anciba” og jeg 1991 – han kunne have være kandidat til “Nyt hesteliv”, for allerede da fotoet blev taget var han meget gammel. Desværre var han også helt invalideret i sine hove. Fotoet er iøvrigt taget af min far.

    Idag til morgen faldt jeg lige over den her, om en kendis, der hedder Christina Ricci – kender ikke damen, men jeg har også en holdning til det at gå med pels. Jeg har aldrig gjort det, og kommer heller ikke til det. Så selvom jeg fik en rig mand, der ville give mig en pels, så var det det sidste, jeg kunne ønske mig. Jeg ejer heller ikke en læderjakke. Og jo, jeg går i sko, men faktisk prøver jeg i stor udstrækning at købe nogen, der ikke er læder. Af samme grund, har jeg et problem med en person, jeg ellers synes er noget af det smukkeste, det er Rene Toft Simonsen, som også gør det i eller har gjort det i, at reklamerer for et pelsforetagende, faktisk ikke langt fra min bopæl. Det og så ryger hun som en skorsten. Det synes jeg ikke er så godt, men sådan er der så meget.

    Dyreværn har altid været min store “kæphest” og det vil det blive ved at være. Især har jeg været med i Forsøgsdyrenes Værn, en meget overset forening, som desværre heller ikke gør ret meget væsen af sig. Når man nu henvender sig til dem, får man ikke engang et svar, og så er det jo lidt håbløst. Vidste du f.eks. at heste bruges som forsøgsdyr, udover katte, hunde og marsvin og meget mere? Men ellers bakker jeg op om flere org., og der er nok at tage fat på, der er dansebjørne, herreløse hunde, og mange, mange truede dyr over hele kloden. Det skær i mit hjerte, når jeg ser sådan noget. Kan slet, slet ikke tåle at se dyr lide. En ny organisation som er kommet på banen er en, som tager sig af din hest, når den ikke kan mere og giver den et godt og værdigt otium. Det er simpelthen et super initativ. Den hedder Nyt hesteliv, og det er bare godt.

    Det er jo blevet så moderne at give til velgørenhed, så måske du kunne tænke også på de firbenede, hvis du går i de tanker – og hvis ikke i år, så måske næste år? Jeg har ihvertfald tænkt mig, at gå i de baner til næste år. I år har det været meget omtalt at give dyr som velgørenhed til fattige, men hvad med at påtænke dem som har det svært, lige udenfor din egen dør – de firbenede altså ;-) – her har du lidt at vælge imellem:

    Forsøgsdyrenes Værn

    Dyrenes Venner

    Nyt Hesteliv

    Dyrenes Beskyttelse

    Har du iøvrigt tænkt på det med julemaden og hvor den kommer fra? Jeg er helt sikker på, at Julemaden smager mig bedre, hvis jeg har købt et dyr, der har haft gode forhold og en god opvæskt, hvad med dig…? Hvis du vil læse mere om det, så se under Dyrenes beskyttelse.
    Glædelig Jul og husk velgørenhed som en anderledes Julegave idé, enten i år el. næste år.