Efter Skybrud og lige før weekenden

IMG_3833opt2_CharlottenlundFortAftertherain

Hold nu op, det regnede i dag. Skybrud må være den korrekte betegnelse der, og det afstedkom lang, lang kø på Strandvejen, som opstod fordi tunellen på Hellerupvej igen var totalt oversvømmet og nogen sad fast der i deres bil. Egentlig skulle jeg tjekke mit kælderrum, men det må blive i morgen. Det er vandtæt, det der står der.

Det gjorde, at jeg var meget længe om at komme igennem og ned til min hr. fader, men det endte med at lykkes. På vejen tilbage for at handle for ham, kørte jeg bagom, så jeg undgik proppen. Jeg fik hentet noget kostmetik, jeg havde bestilt i dag fra Vegan Cph Cosmetics, men det bliver da ihvertfald sidste gang, for med så små portioner, så bliver det da alt, alt for dyrt. Om det er godt ved jeg ikke endnu, og jeg vil også gerne handle med medfølelse, men dælme ikke til de priser. Og så var det endda nedsat som åbningstilbud. Nej jeg må finde på noget andet næste gang igen.

Det hentede jeg samtidig med, at jeg sendte et par stiklinger til en læser her, der havde bedt om en stikling af min Cowboykaktus (euphorbia trigona) og som ekstra fik hun en “Væddeløber” med i købet. Jeg har også Figenkaktus, hvis nogen skulle have lyst.

Nu vil jeg holde weekend og håbe, jeg har lidt mere energi i morgen, men det må vise sig. Udenfor skal jeg, så det må gerne holde tørt der og da i særdeleshed på søndag, hvor det er Damernes Dag på Klampenborg Galopbane!

Fotos er taget, mens jeg alligevel holdt helt stille ved Charlottenlund Fort, lige efter regnvejret var holdt op.

IMG_3835opt2_CharlFortAfterTheRain

Og sluserne åbnede sig


Royal Lane og Manuel Santos (Hvid m/rød/sort) vinder Hofjuveler Hertz Ærespræmie foran Plotting (GB) og Elione Chaves

Så sent som forleden talte vi om, at der gerne måtte komme lidt vand til banen. Jeg sagde “lidt” og ikke nøjatigt på en løbsdag, midt i bedste “sendetid” havde jeg nær sagt. Jeg havde lige fået tænkt, at jeg da egentlig også gerne ville hjem og så var der en der fik hanen op, “oppe på 2.”. Er I så færdige, det væltede ned. Ikke nok med det, det tordnede og lynede også, og regnede så meget, at man ikke kunne se en hånd for sig. Kortvarrigt var man simpelthen nødt til at indstille løbene. Ingen kunne se, hvor de red.

Da det endelig blev ophold igen, skyndte jeg mig hjem. Lidt våd, men intet at imod de stakler der måtte ride i det. Hold så lige op. Da jeg kom op til cyklen var mine cykeltasker inklusiv små søer af vand – de står nu til tørre ude i badeværelset.

Dagens lille heltinde var Royal Lane, som vandt Hofjuveler Hertz Ærespræmie. Dejligt at se hende have fundet sine små ben i fin stil. Hun stod på Enghavelyst indtil hun fik ny ejer, som nu har stor glæde af “den lille røde”. Sjovt er det også at hendes mor Lois Lane også stod hos os. Nu er det slap af tid. Jeg har en aftale i morgen, og så står der fotos og Svensk Derby på computeren på programmet. Sov Godt!


Så åbnede sluserne sig, og her var de faktisk ikke rigtig kommet i sving endnu. På dette tidspunkt havde jeg søgt ly i vægten i vindercirklen

Med bange anelser….

Når jeg kigger ud nu, er vejret mørkt, men dog tørt. Ved samtale med min gode ven i det jydske, får jeg godt nok bange anelser for Derbydagen, som risikere at drukne, går det som derovre, hvor der er skybrud i skrivende stund. Det er næsten ikke værd at tænke på – på nogen som helst måde!!! Kryds lige fingre for, at det der våde, bliver ovre på den side af sundet, hvor det er så godt i gang – sorry guys, men så skal vi nok tage skraldet en anden dag!