De små slotte

I går aftes gik vi (Emil og jeg) en god tur. Jeg kan jo ikke springe over hvor gærdet er lavest hver gang, så…. altså helt til Slotsalleen. Jeg har for efterhånden nogle år siden taget fotos der om sommeren, og nu kom vi alligevel forbi og havde kameraet med. Det er vitterligt små slotte de fantastiske villaer, der ligger som hvide perler lige et spytkast fra vandet.

Jeg ved snart ikke hvilket en af dem, jeg ville have, kunne jeg vælge. Men eftersom det også er i den grad hypotetisk, behøver jeg ikke bryde min hjerne med det. Om ikke andet, kan jeg nyde dem, når jeg går forbi – og det gør jeg. Der kommer flere fotos sædvanligt sted senere.