Regn, slud og varme muler

Dagen startede vådt. Det blev ved at stå ned i stænger helt bogstaveligt. Jeg indrømmer gladeligt, at under de forhold, så synes jeg ikke, jeg skulle ud og cykle eller gå med et operationssår i munden. Så jeg håbede på et lift efter at have kontaktet flere veninder i stalden, der er bilkørende. Ingen kunne. Så jeg belavede mig så på, at blive hjemme. Havde ellers set frem til at hilse på, men det måtte jo så vente.

Men så klarede det op, og jeg begav mig alligevel afsted. Det viste sig så at være en meget kort opklaring, og det begyndte at regne. Senere blæste det op og slud kom der også. “Jubii, det glædede jeg mig da rigtig meget” til at cykle hjem i – not! Men selvom jeg kom sent, var jeg ikke arbejdsløs, og fik ordnet både Monte Carlo og dejlige Stewie. Sjældent har jeg mødt så sød en hest som sidstnævnte (ikke et ondt ord om Monty), men det er sjældent at møde en hest, der hellere vil hoppe ned i lommen på dig, end spise sin mad. Det vil han. Han er den rareste hest. Og selvfølgelig var der også masser af Kickerkys. Varme hestemuler er den bedste kur imod stort set alt. For mig ihvertfald. Udover de bløde muler – de var alle gavmilde med kys i dag også Monty, så var der dejlige venner, jeg ikke har set længe. Også det var dejligt. Iøvrigt ad min bror startede jeg dagen med en sød hilsen fra ham. Og det er bare skønt.

Huset er et, vi gik forbi forleden på vores gåtur. Jeg har fotograferet det før, og det er bestemt et favorithus. Der er lidt Borte Med Blæsten over det. Som vi blev enige om, så mangler det bare verandaen, men fint er det.

Træt blev jeg af min tur i stalden. Jeg tænker kroppen jo heler og bruger en del energi på det. Så jeg fik da lige en lur, efter lidt at spise og et bad og nu har jeg internet igen, efter det har været væk hele dagen. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for YouSee, for jeg synes efterhånden, det er ofte.

Nu er det tid til at hvile og sove lige straks. Jeg håber, I alle får en dejlig søndag.

Våd som i drivvåd

Jeg var en tur i stalden i dag. Der er ikke meget for mig at se til for tiden. Ikke at man ikke altid kan finde på noget, men det er koldt og klamt derude. Så ganske særligt i dag, hvor det begyndt at regne. Og da det først fik begyndt, så skal jeg love for, det ikke sådan lige havde tænkt sig at stoppe. At sige, jeg blev våd (for slet ikke at tale om den ridende del af befolkningen), forslår slet ikke. Det er længe siden, jeg har været så våd. Koldt var det også, for vinden var bidende. Heldigvis fik jeg et lift hjem fra banen, så jeg slap for bussen og toget.

Vel hjemme stod den på et nærmest kogende varmt bad, og en smule frokost. Og så gik jeg ud som det berømte Julelys. Helt smadret! Vågnede igen ved 17-tiden og har fiflet lidt med computer og set lidt på TV. Og selvfølgelig fået noget aftensmad. Braskartofler og en hakkebøf (ingen sovs). Det er enkelt, mmen noget af det bedste jeg ved.

Imorgen står den på skrivning af de sidste Julekort først, og så må vi se, hvad jeg ellers når. Iøvrigt har jeg modtaget mit første Julekort i dag. Tak for det. Det er noget særligt at få en hilsen i postkassen.