At sige tak og en før-Julefrokost

Jeg synes på trods af gebrækkeligheder, jeg har meget at være taknemmelig for. Ikke mindst, har jeg stadig min gamle far, som nu dog bliver ældre og som altid, men især skal man være taknemmelig for hver dag. Uanset skulle jeg have ham til noget frokost/middag whatever her i december, men nu havde jeg lige overskuddet her nu. Oveni var det Thanksgiving i går, og det passede så ganske fint, at det kunne blive i dag, hvor jeg kunne hente det dejlige mad i små partier, hvor man ellers skal købe 10 portioner, og så mange havde jeg jo dårlig brug for i denne omgang. Klik på screenshot ovenfor, for at komme til Julefrokostsiden og se mere.

Min telefon har navigation, og normalt har jeg ikke de store problemer med det, men i dag drillede det mig. Normalt sætter jeg den igang herhjemme og så kører det derudaf. Jeg kunne ikke få den til, at gøre som den skulle – selvfølgelig, når man skal være et sted til et bestemt tidspunkt. Oveni var trafikken rædselsfuld, og da jeg ikke kører så ofte, havde jeg fuldstændig undervurderet den. Suk! Man kan næsten sige sig selv det, en fredag op til Jul (sådan da). Derudover var der selvfølgelig x-antal vejarbejder på vej derud også, og det ved vi jo, det fremmer ikke ligefrem noget.

Frem kom jeg, godt stresset efter at have sat den *BIB* navigation igang ca. 10 gange. Heldigvis vidste jeg jo nogenlunde, hvor det var, så jeg kørte så derud omkring og så satte jeg den til for sidste gang, og så ville den godt (Thank God!). Det var nær ved, hvor en meget god ven af mig boede, inden han henlagde sit liv til varmere himmelstrøg, så det var lidt heldigt.

Vel fremme hos Plantepusherne (blog og website, hvor mange af opskrifterne iøvrigt ligger, skulle du have lyst til at prøve selv) blev jeg modtaget af et hold unge friske fyre, der var supersøde og bød mig en kop kaffe, og det var lige, hvad jeg trængte til, ovenpå den køretur. Da jeg havde stået der lidt, kom en anden kunde, og vi fik en sludder – rigtig hyggeligt.

Så kunne jeg drage af med det dejlige mad, og efter et stop på vej hjem efter et par øl og lidt, så kom jeg hjem og skulle faktisk skynde mig, for at blive færdig til jeg skulle hente far.

Maden var superlækker. Der var 3 store stykker smørrebrød:

1 stk. med “sild” (auberginer behandlet, så de smager sildeagtigt, men meget bedre) Karrymarinerede bagte auberginer m. salat, syltede rødløg, æble og purløg

1 stk. med “fiskefillet” Sprøde panerede pastinakfileter m. salat, hjemmerørt remoulade med picklet grønt, rødløg, kapers, citron og frisk dild

1 stk. Krydret postej m. salat, sky, syltede rødbeder og agurk

Dernæst var der lune deller med en rødvins/champignonsauce og hvide og brune kartofler, hjemmegjort rødkål og broccolisalat

Og som dessert Risalamande med lun kirsebærsauce

Unødigt at sige, at jeg kan trille nu! Tusind tak for mad!

Desværre var far ikke helt frisk, så han er gået for ca. 1 time siden. Nogen influenzaagtigt – nu håber jeg ikke, han smitter mig, for det orker jeg simplethen ikke!!! Og så håber jeg, snart han bliver frisk igen. Han nød dog maden meget, og det vil vi gerne gøre igen, og jeg vil heller ikke tøve med at invitere vennnerne på “en omgang”, skulle det være en anden gang, hvor jeg synes, jeg har lyst til at holde fri. Men det kan også være, jeg lader mig inspirere og går i køkkenet selv, men det er en del, at stå med. Vi får se, men det var ihvertfald meget velllykket.

Nu vil jeg have en G&T og sætte mig og slappe helt af og nyde, jeg intet skal i morgen udover hygge og pynte til Jul – er det ikke skønt? God weekend.

Sen frokost og det gode eksempel

Jeg spiste sen frokost i dag, for jeg spiste sen morgenmad. Til morgen fik jeg et lift i stalden, efter at have givet “grønt lys” for, at jeg var frisk nok til at komme med. En af pigerne har nyeligt haft fødselsdag, og gav morgenmad, og jeg ville da gerne være med. En anden pige, som bor i udlandet var på besøg. Det er altid så hyggeligt at se hende. Heldigt at jeg lige nåede, for det var sidste dag i dag. Jeg var mest til pynt i dag, gav gulerødder og sludrede, men det har også ret, og var rigtig hyggligt. Så dejligt at se alle.

Da jeg kom hjem var det ikke den store sult, der plagede mig, men senere blev jeg sulten. Har nogle dage haft planer om smørrebrød, og det blev det så – vegansk smørrebrød. Kan man det? Ja det kan man sagtens.

Med hensyn til det her mad og være veganer, har jeg mange tanker omkring det. I princippet er det godt nok, men i praksis synes jeg ikke, det fungerer for mig. Dertil kommer at jeg garanteret ikke er “rigtig”/nok veganer. Hvordan det? – kan du spørge! Jamen, da jeg startede var jeg vældig entusiatisk omkring det, og det er jeg stadig. Hvad jeg ikke er entusiatisk omkring er den prædiken, man bliver udsat for hele tiden. Jeg ved godt, at det optimale er det at være veganer (også for mig) på mange måder. Men ting er en process – ihvertfald for mig, og mange andre også – selv det at leve vegetarisk. Jeg er slet, slet ikke i tvivl om, at det er godt for mig at leve vegansk, og det er også det, jeg vil gøre for hovedparten og herhjemme. Her taler jeg så kun om kosten, men det skulle jo vise sig, at skal man være “rigtig” veganer, skal man helst lægge hele sit liv om, og smide mange af sine ejendele ud, og bytte dem med veganske. Jeg vil gerne skifte mange ting ud og jeg vil også gerne omlægge henad vejen, men som jeg siger, giv dog folk en chance.

Men i praksis bliver det bare besværligt. Medmindre man i alle sammenhænge vil slæbe sin mad med selv, når man skal ud til noget. Det kan jeg sagtens gøre i mange tilfælde – intet om det, men jeg har ikke meget overskud, og det kræver rigtig meget overskud, når man skal “opfinde hjulet” hver gang, hvis ikke ens mad skal blive meget ensartet og kedelig. Jeg forsøger, og jeg synes langt henad vejen, jeg gør det godt, men når jeg så ser, hvad “veganerpolitiet” skriver, så er jeg helt forkert. Jeg gør det langtfra godt nok – og det må jeg jo så beklage. Min holdning er, at jo grønnere man spiser og opfører sig i forhold til før, er en vinding og den skulle man roses for istedet for at blive kritiseret for ikke at gøre godt nok (her tales generelt – der er ingen, der direkte har sagt noget til mig), men på nogen punkter ligger det ligesom i luften, at det er sådan, det er.

Mit håb er, at jeg med min lækre veganske mad inspirere andre og de kan se, at det ikke er så skræmmende igen og måske også får lyst til at leve grønnere end de gør. Og sådan vil jeg hellere motivere end med skræmmekampagner. De er der, og engang imellem kan det være så grelt, at man er nødt til at råbe op, men for mig er den anden vej altså bedre.

Måske jeg er en vegetar, der lever af vegansk kost hovedsageligt – jeg er ikke 100% afklaret – når jeg ved, gør I også. Et sted er jeg sådan lidt skuffet over mig selv, fordi jeg gerne vil, men også må erkende, at jeg bruger rigtig mange ressourcer på det. Dagens lækre smørrebrød var et stykke med Nøddesteg, mayonaise og drueagurk, et med kartoffel mayonaise og ristede løg og agurk, og et med vegansk chorizopølse og hjemmelavet Italiensk Salat. To be continued….

Vegansk Tunsalat (kikærtesalat)

Jamen tun, det er da noget med fisk og fanget i havet og sådan. Ja, det kan du have ret i det er, under normale omstændigheder, men ikke her selvklart.

Thomas smed en opskrift på en vegansk tunsalat forleden, og den fangede mig i den grad, og jeg måtte prøve den. Det har jeg gjort her til frokost og jeg kan sige, at den smager rigtig, rigtig godt. Jeg har lavet ganske få ændringer for at få den, som jeg husker tunsalat.

Af samme årsag har jeg leget luksus i dag og lavet Luna’s veganske mayonaise. For i min verden er tunsalat altså med mayonaise. Man kan, hvilket jeg også har gjort, købe vegansk mayonaise i dyre domme. Men lad være! Lav denneher i stedet for.

Den smager så englene synger og ikke helt forkert af vineddike og andre fæle ting (vineddike kan være godt på rette sted, dog ikke i mayonaise i min verden). Jeg kom en tsk. Colemanns sennepspulver i, istedet for sennep og det fungerer fint. Et andet råd. Vent med at tilsætte salt, for den sorte salt har det med at gøre ting meget salt, hvorved min blev lige salt nok. Jeg køber ihvertfald aldrig, aldrig mere mayonaise – spild af penge – hjemmelavet er bare godt. Ved ikke, hvorfor jeg var så længe om at tage mig sammen, for det er altså easy peasy! Go for it!

Derudover kom min veganske tunsalat til at se sådan her ud:

240 g. kikærter, udblødte og kogte (svarer til en dåse)
50 g. løg (et lille løg)
2-3 spsk. ca. af Luna’s veganske mayonaise, til du synes, den har fået nok
2-3 spsk. friskpresset citronsaft
1-2 tsk havsalt (vent med salten til bagefter)
2 tsk gærflager
1 tsk. hørfrøolie
2 spsk. malede/kværnede hørfrø
friskkværnet peber
2-3 tsk. kapers fra glas – og ekstra til pynt
1-2 tsk. Taremel (kan udelades)
evt. karse til pynt

Mos kikærterne med en gaffel. Har du en foodprosessor så brug på “pulse”-knappen (5-8 tryk), så de får en “flaget” struktur. De skal hakkes i stykker uden at blive til puré, og der må gerne være enkelte halve kikærter tilbage. Kom så de flagede kikærter i en skål.

Hak løget fint og kom det sammen med alle de øvrige ingredienser ned i skålen til kikærterne. Rør godt rundt, smag til, og lad gerne salaten hvile lidt på køl, før du serverer den.

Når (hvis) salaten har stået i køleskabet natten over, kan det være en god idé at smage den til med salt, citron og evt. sojayoghurt igen, da der godt kan forsvinde lidt vædske.

Spises på groft rugbrød (i dette tilfælde – er blevet mit favoritrugbrød), i en sandwich eller på flütes – prøv dig frem. Mulighederne er mange og lækre.

*TIP* Hvis du gerne vil have din kikærtesalat til at smage af tunsalat, så kan du bruge 1-2 tsk. Taremel, som er et algeprodukt, der kan købes i helsekostbutikker.

Tak til Thomas for den originale opskrift. Hans (og Luna’s) blog er en god hjælp for en ny veganer.

Fødselsdagsfrokosten i hus


Overvejelserne omkring min fødselsdag er mange. Hvad skal jeg lave, med hvem o.s.v. Jeg vil jo gerne fejres og også rigtig, rigtig gerne se en masse mennesker. Der er bare lige et ret så stort problem med det, og det hedder penge. Det er rigtig, rigtig dyrt at holde fest, også selvom man prøver at holde det på et relativt beskedent niveau.

Stod det til mig, og penge ikke var et issue, jamen – partytime! Ingen tvivl om det. Det gad jeg da rigtig godt. Nu er virkeligheden så en anden. Og så vil jeg måske hellere holde en række små fejringer. Allerede synes jeg jo, jeg har fejret meget allerede ved turen til Berlin, som ligesom var “gaven” i år, og den er jeg bare så glad for den tur, at det er svært at beskrive.

Nu har jeg dog taget en beslutning i forhold til det der fødselsdag, og det hedder frokost hos Ida Davidsen sammen med far. Vi har talt om længe, at det kunne være hyggeligt at komme derind, så det gør vi på min fødselsdag og jeg har bestilt bord! Dét glæder jeg mig til. Det store problem bliver at vælge…. 🙂 Så må vi se, hvad jeg ellers finder på i forhold til den fødselsdag.

Frokost

Et groft stykke rugbrød (kernegrov – spiser ikke andet) med tun i vand rørt med en anelse light mayo (lyseblå Miracle Whip), rå løg og pyntet med samme og kapers. Uhm! Og så SKAL jeg igang med dagens opgaver. Første gear virker ihvertfald ikke her i dag. Hm!

Påskefrokost

Vi havde begge glædet os meget til at ses, og det var nøjagtigt lige så dejligt som tænkt. Selvfølgelig skulle der intet mangle, når Birgitte endelig kom (lørdag). Så jeg havde smurt store stykker smørrebrød til os. Dansk smørrebrød er nu dejligt. Der var de meget omtalte kutterrejer, roastbeef med remoulade og løg, Irmas hjemmelavede frikadeller med rødbede og honningmarineret skinke med italiensk salat. Det smagte himmelsk. Til fik vi iskold hvidvin og vand og vi nød det i fulde drag.

Vejret var jo ganske som alle dage her indtil nu helt fantastisk, så vi blev enige om, at vi skulle ud i det. Mere om det senere..

Adoptionsfrokost

Som det vides, er jeg adopteret! I den forbindelse, har jeg haft forskellige grupper på nettet. Således har jeg mødt flere interessante mennesker, med en baggrund, der ligner min. Nu har jeg lavet en ny gruppe, men formålet er det samme, som det altid har været. Om den får lov at overleve ved jeg ikke, nu ser vi.

Den vej rundt, har jeg mødt dagens frokostpartner. Jeg lovede at hjælpe i vedkommendes forsøg på at finde en biologisk mor. En søgen jeg selv har været igennem, omend for mange år siden. Om ikke andet, er det sjovt at udveksle erfaringer, og rent faktisk fortalte han mig også noget, jeg ikke vidste. Nemlig at man kan søge indsigt i selve adoptionssagen nu. Noget man ikke kunne da jeg var igang. Jeg blev budt på frokost, helt bortset fra, at jeg fik milde gaver, som normalt er reklame for det firma, som vedkommende arbejder for. Bare fordi jeg gider hjælpe!

At være adopteret giver helt sikkert noget at tale om, men det er ikke altid, at man iøvrigt falder i hak. Med andre ord, er det at være adopteret ikke nok, som basis for et venskab. Det har jeg oplevet før, men her var der også basis for et venskab, fordi der var ens tankegang på flere planer. Og det er jo altid berigende at opleve. Så det var da skønt, at sidde udenfor for første gang og nyde en dejlig frokost og sludre.