Reservedele


Motiv fra forårets geniale tur til England. Her fra Stowe House, hvor der var skønt i selskab med mine dejlige venner

Jeg har i dag hørt tilbage fra Kamerahuset. I går skrev jeg og forespurgte på, om hvordan det gik med mit kamera. Det går sådan, at de har ventet på reservedele, men de er kommet nu, så det lysner. Pyh! Ikke at jeg mangler fotos at ordne. Vorherrebevares, jeg har mere end nok, for slet ikke at tale om uskrevne indlæg fra f.eks. den dejlige tur til England. Det er om at holde fast i den slags gode oplevelser, når det hele føles lidt surt.

Reservedele kunne jeg også godt bruge til flere dele af kroppen. Jeg mistrives i øjeblikket på flere planer, og har ondt alverdens steder. Træt af det, og det går udover humøret. Især har ryggen været rigtig træls den sidste uge.

Typisk når man så får bestilt en tid ved lægen, så går det selvfølgelig bedre de seneste to dage. Men eftersom jeg altid nyder en sludder med den gode læge, så tager jeg derover og gør netop det. Eftersom jeg ikke kan henvises til reservedelslager, så forventer jeg ikke mirakler. Jeg ved jo godt, hvad der skal til i flere tilfælde, men det er lige at finde energien til det også. Hm! Nå, men det går vel altsammen alligevel tænker jeg.

Pest og/eller kolera

Der kæmpes de tapres kamp her for tiden. Sådan lidt på flere fronter. Jeg ved snart ikke, hvilken der er værst. Som I ved, er min computer fuldstændig håbløs og går ned mange gange dagligt. Det betyder, at selv simple opgaver som dem, jeg skulle have ordnet i dag har taget indtil nu. Ordnet de fotos til de to indlæg her og uploadet dem, og så har jeg skrevet et par mails. Det er en kamp. Det har indtil nu været hovedårsagen til, at jeg ikke får skrevet eller ordnet halvdelen af det, jeg gerne vil. Jeg mangler jo også hele Englandsturen. Men sålænge “dyret” her er så vrangvilligt, er det kun det mest nødvendige, for det tager simpelthen for lang tid.

Nu har jeg så desværre fået en grund mere. Mine skuldre, som jeg overanstrengte for noget siden nu, er desværre gået helt i selvsving igen. Især den højre, som jeg stort set ikke kan bruge. Nu tænker du nok, at det gør jeg også, når jeg skriver her. Ja lige netop, og det gør også ondt ad h….. til. Så også dette må jeg prøve at holde på så lidt som muligt. Jeg skal bare gøre den mindste forkerte bevægelse, og så er fanden løs, og den knager og brager.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har i en lang periode skånet den, men i en stald er det jo svært. Jeg har børstet og stort set holdt mig fra at smide folk op på hesten. Det der gav den nåedesstødet var sidste weekend, hvor jeg trak en hest efter løb. Det skulle jeg ikke have gjort.

Nu er jeg så der, at jeg helt må undvære stalden, og prøve at holde det her computercirkus på så lidt som muligt også. Men jeg kan jo ikke sidde med hænderne foldet i skødet for evigt. Den gode doktor siger ro – eller det gjorde han sidst jeg spurgte, men…… jeg har en ide om, at noget akupunktur kunne hjælpe, men det koster også, og ….. vi må se. I første omgang ro.

Med og uden frynser

Mandag efter, fejring af fødselsdag og stalden skulle jeg på mere hestebesøg. Eller det var ihvertfald planen. Min veninde ringede og spurgte, om jeg ville med op og kigge til hendes hest, som har været galophest, men nu er pensioneret, og tjener som ridehest nogen gange i ugen og ellers går på fold og hygger sig. Jeg kørte (havde bilen) hjem til hende, og vi drog afsted i hendes dyt. Og pludselig fik vi motorproblemer på motorvejen og måtte sidde og vente en hel time på, at Falck kom og hentede os. Bortset fra, at vi sad på en motorvej, så var udsigten fin og der var en dejlig skrænt i skygge, hvor vi kunne sidde og sludre, så var det jo lidt træls, at få sine planer afbrudt på den måde. Men da vi er gode til at sludre, så gik den time gik sådan set hurtigt. .

Vel hjemme hos he4nde igen var vi på havevandring og bl.a. så vi hendes flotte tulipaner med frynser på og kom til at tale om, hvorfor man ikke kan købe dem i buketter istedet for kun de almindelige. Jeg synes, de er rigtig fine.

Ellers er der lige vel mange “frynser” på livet lige i øjeblikket. Det ene uheld af større eller mindre format bliver ved at dukke op i hestesammenhæng. I dag kom en sød hestepige til skade. Heldigvis ikke alvorligt, men dog, ligesom der også var andre bump på “vejen”.

Mit helbred spænder også ben, og jeg må tage en pause med stalddagene. Mine skuldre er helt tossede, og hele den højre arm gør ondt. Jeg kan dårligt sove for den. Det går ikke. Så en pause er på sin plads. Det er ellers ikke noget, jeg sådan har brugt, men helbredet må komme først, og det er altså svært, at undgå lige det mest skadelige for armen og stort set alt er lige nu. Set positivt får jeg jo så lavet lidt herhjemme, og det er ingen skade til.

Overanstrengte


Lidt efterårsfarver fra Ordrup Krat

Jeg har ikke haft det så godt de sidste dage. Humøret har været skidt. En af grundene er, at jeg oveni alle mine andre skavanker, har fået en mere. Den sidste 1½ uges tid ca. har jeg haft møgondt i den ene skulder og til dels den anden. Den gør ondt hele tiden, men indimellem giver det et knæk i den og så gør det bare nas skal jeg hilse og sige. Jeg kan ikke engang sige, hvilke bevægleser der fremprovokerer det. Men ondt gør det.

Talte med en god ven i går, der er tidligere jockey. Han mente, at det måske kunne være en frossen skulder. Eftersom jockeyer jo desværre er noget nær eksperter i den slags, kiggede jeg på beskrivelsen, som passede og dog ikke. Tænkte, at den gode Dr. Jan hellere måtte besøges. Bedre at vide helt nøjatigtig, hvad man har med at gøre.

Jeg har simpelthen overanstrengt mine skuldre og har seneskedehindebetændelse i begge skuldre. Den højre så ganske mest medtaget. Ikke underligt, for den man bruger mest, og særligt når jeg er i stalden. Den er så skrinlagt lige for en tid. Dels fordi jeg har ondt, men lige så meget fordi armene skal have lidt ro. Dertil kommer, at de stærke smerter kommer ganske uforudset, og det går altså ikke, når man sstår med et dyr på ca. 400 kilo, at man pludselig ikke kan bruge armen. Helt bortset fra de ryk der kan komme iarmen også ved omgang med hestene.

Dog kan det risikerere at ende med en frossen skulder, hvis jeg rør den for lidt, så det er en hårfin ballance mellem for lidt og for meget. Men ihvertfald ikke de tunge ting, som i stalden. Ustrækningsøvelser og smertestillende. Men så kan jeg da få bund i det herhjemme og komme videre i bunkerne af fotos. Der er vel ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet… eller noget!

Iøvrigt, den vaccine – jeg skal ingen have næste år. Har været svimmel og kvalm i varrierende grad lige siden jeg fik den. Så det er hermed afgjort.

Søndagsstatus og barske realiteter

Så blev søndagen også brugt op. Tænk engang, hvor hurtigt sådan en weekend går, når man eller synes, den ligger ubrugt foran en fredag eftermiddag. Hm! Det er en af de ting, der plager mig. At det går for stærkt, og jeg simplehen ikke kan følge med. Tiden løber alt, alt for stærkt for mig. Jeg halser håbløst bagefter, både i forhold til kræfter og gøremål og ikke mindst egne forventninger/ønsker til, hvad jeg gerne ville nå. Ikke noget med andres forventninger, men mine egne ønsker og mål. Jeg er langt fra målet, og det bliver kun værre og værre.

Uanset, hvordan jeg vender og drejer det, så er jeg nødt til at erkende, at kræfterne bliver mindre hele tiden, selvom jeg gør alt, hvad muligt kan gøres, for at få flere. Og så er der igen tidsfaktoren. Jeg er af samme grund nødt til at hvile ud også, og det er jeg nødt til at holde meget strengt på, for ellers går det slet ikke. Havde alt nu været som ønsket, så var jeg med, med at uploade og redigere fotos, og havde selvfølgelig skrevet de indlæg, der også skulle skrives, både fra sidste løbsdag og i går. Og så havde jeg selvfølgelig også været ude i det fantatiske vejr i dag og fotografere noget mere. Aber nein! Sådan hænger det desværre ikke sammen. Derimod har jeg fået kigget fotos fra i går, puttet dem i arkiverne, og fået brugt nogle stykker og skrevet lidt her. Alt det der mangler på horseracing.dk mangler stadig. Jeg kan ikke mere ned jeg kan. Sådan er det altså. Retfærdigvis skal det også siges, at jeg har brugt rigtig meget tid på computerbøvl og ballade her i dag. Hvis du er utålmodig, og gerne ville have, at jeg var hurtigere – SO sorry, det ville jeg dælme også!

Det kan godt tage pippet lidt fra mig. Konstante stærke smerter, smertestillende medicin, er dagens kost flere gang daglig bare for at fungere. Og den kan jeg så også blive sløj af. Jeg lader mig jo normalt ikke slå ud, og jeg bevæger mig jo også, og gør alt jeg plejer, men det er kun fordi jeg er så stædig, tror jeg, for hold da op, hvor har jeg ondt. Nogen gange kan jeg dårligt bevæge mig, for slet, slet ikke at tale om, at rejse mig, når jeg har siddet stille. Det gælder der om, også at finde en stilling, der er komfortabel, og til at holde ud. Og så holder jeg vejret og stillingen, og nyder et kort øjeblik, hvor jeg ikke har så hvinende ondt.

Her i weekenden, er der åbenbart “nogen” der ikke synes, jeg har rigeligt at slås med, for leddene på min højre hånd, gør også usigeligt ondt, og det miderste fingerled på de to miderste finger, er byldeømme. Et skravl er, hvad jeg er. Nu vil jeg lukke “dyret” og så slappe af, og ligge på sofaen lidt, og så håbe, at det går bedre i morgen. Sov godt.

Timet med Kongeligt visit


Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte på Klampenborg Galopbane i går

Dagen igår gik med at tage på Galopbanen, som jeg skrev. Jeg var dog nær aldrig kommet afsted, men takket være et godt tilbud om et lift, fik jeg slæbt mig afsted. Og det var også fint nok, men godt havde jeg det ikke. Rygsmerter og ditto hofte, gjorde det næsten ulideligt og umuligt at bevæge sig. Men nu var jeg der, og jeg udnyttede tiden så godt, at jeg efter første grovsortering har 840 fotos fra igår. Vejret var fantastisk fint det meste af dagen og regn så vi intet til, før lige i slutningen af sidste løb. Så det hele var timet og tilrettelagt nok så fint.

Det var det Kongelige indslag på banen også. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, var som altid tilstede, da hendes egen ærespræmie skulle udeles. Nu fik jeg sådan et fint foto af Dronning Margrethe sidste år, og selvfølgelig ville jeg gerne have et lige så fint af søster. Det fik jeg som det ses. Det er jeg rigtig glad for. Der kommer mere fra dagen igår, men i mit tempo. Jeg har svært ved at følge med, men jeg gør hvad jeg kan. Og der er nogen der siger, at forventningens glæde er den største – den håber jeg at leve lidt på, mens jeg samler lidt kræfter og redigerer i rækkefølge.

Onsdagsudsigter

Eftersom jeg var supergod igår, og fik gjort næsten alle mine rengøingspligter, er der plads til lidt hygge idag. Det indbefatter møde med en dejlig veninde, en smuk hest og masser af fotomuligheder, ligesom solen skinner, så hvad kan man forlange mere? Det skulle da lige være en krop, der ikke føles som om den har gået en omgang med Mike Tyson, på grund af gåturen igår. Det er straffen! Møgirriterende for at sige det mildt.

Morgenkaffen nydes sammen med NCIS, og smertestillende. Så håber jeg, at jeg er i bedre form, når jeg skal gå ned til Apoteket, efter flere piller og derefter til banen. God dag til jer derude og nyd solen, hvis den skinner på jer.

Win Win og væddeløb


Louise Sheldon (a) på Northline i Prøveløb igår

Det har været en bevæget uge i det hele taget. Jeg synes næsten, jeg har haft travlt. Det har også noget at gøre med, at jeg har haft lånt bilen, og så skal tiden jo udnyttes. Nu er jeg også flad, men jeg er glad. Som det ses, er jeg tilbage på “min pind” her på deborah.dk. Ikke nok med, at jeg er tilbage. Alle mine indlæg er reddet. Jeg er lykkelig. Den anden blog bliver liggende indtil, jeg har fået overført indlæggene.

Igår stod den på væddeløb, og det nyder jeg jo altid helt vildt. og masser af fotos fik jeg taget. Også godt nok. Hvad ikke var så godt, var vejret som var hundehamrende koldt og så det faktum at min ryg gik i koma igen. At sige jeg havde ondt forslår altså ikke. Det betød indtagelse af smertestillende i en grad, så jeg har været helt mast her idag. Men ryggen har jeg fået styr på.

Det har selvfølgelig betydet, at jeg igen ikke har fået lavet eller gjort ret meget her idag, og det var ellers planen. Nu håber jeg, at jeg er mere frisk imorgen så jeg kan få lavet noget. “Noget” er både rengøring, oprydning og selvfølgelig håber jeg også at få tid til at “lege” med min nye blog og få smidt nogen ting over o.s.v. Men vigtigst er sikkerhedsplugnins og dem vil jeg skynde mig at få på med det samme. Håber I har haft en god weekend også.

Søndagsstille

Det er stille sådan en søndag, og det er jeg også. Jeg sidder i den store stol nu, og har lige spist lidt frokost, og ser en film. Vågnede selvfølgelig tidligt, og lå lidt på sofaen, spiste morgenmad og har ryddet lidt op, redt seng og vasket op. Tænkte på projekt altankasser, men har besluttet at “komme hviledagen i hu”, og bare slappe af idag.

Kender du det, du er i sådant et underligt humør, hvor du ikke rigtig kan finde op eller ned på noget og egentlig ikke har lyst til noget som helst? Bare være dig selv og vente på, at den underlige følelse går over? Nå, men sådan en dag havde jeg igår og også idag. Nu må det så til gengæld godt gå over. Synes smerterne har det lidt bedre idag, så det er da trods alt positivt, og med noget hvile og selvforkælelse, så kommer det gode humør nok tilbage. Det plejer det da. God søndag til jer.

Det fik jeg ikke meget ud af


Sedlen på lægens dør

Som jeg skrev om, så er jeg helt ekstremt smerteplaget lige nu. Det er tiltagelnde blevet værre og værre og som jeg skrev, er jeg meget tæt på ikke at kunne smertedækkes medmindre jeg holder mig helt i ro. Det kan jeg selvfølgelig også godt, men det er ligesom ikke lige det, der er meningen. Jeg går og cykler så meget, jeg overhovedet orker, så det er ikke, at jeg bare har sat mig hen. Nu er jeg ved at være der, hvor jeg ikke rigtig ved, hvad nu. Men jeg plejer at få god hjælp og råd af lægen, så nu må vi se. Jeg ville så have været derover idag, nu jeg har det lige “in mente”, men doktoren er som det kan læses taget på udvidet Påskeferie. Udover hofte og rygproblemet, så har jeg fået en sjov “dims” på mit øjenlåg, og den vil jeg også gerne have ham til at se på. Men som sagt, det bliver i næste uge.