Lidt af hvert



Der var himmelsk i Dyrehaven i dag, intet mindre

Jeg får ikke gjort alverden i de her dage. I dag var den “store fornøjelse” at jeg vågnede med splittende hovedpine. Den lurer stadig, men ud skulle lille hund jo, og han var meget trængende! Nå men vi kørte afsted, for jeg skulle på apoteket og sådan lidt, så det kunne vi lige så godt. Forbi “madammerne” på Fortunen var vi, men først gik vi en pæn tur i Dyrehaven. Der var så dejligt, og i princippet skulle jeg have gået lidt længere, men det blev, som det blev.

I går fik jeg en opfordring fra Mette, til at fortælle om, hvad jeg gør for at sprede glæde og sende hende et smil. Og det hele stammede fra:

Tænk, hvis vi alle sammen gjorde bare én god gerning om dagen og den gode gerning kunne sprede sig som ringe i vandet. Jeg kan næsten se det for mig…

Der skal så lidt til at gøre en forskel. At sende et menneske jeg ikke kender et smil, sige hej, komplimentere ‘hende ved kasselinjens’ flotte frisure eller min venindes, hjælpe et menneske, som har brug for din hjælp. Det er noget der rykker – i dig, i mig og i os allesammen!

Jeg kan kun sige, at det prøver jeg faktisk at praktisere hver eneste dag, og har gjort meget længe. At være positiv, altid at sende et smil – også til helt fremmede, som f.eks. da jeg mødte et par herrer på Skovshoved Havn i går aftes. Den ene kunne ikke tøs’ op, mens den anden sendte et dejligt smil igen, ligesom pigen jeg mødte nede i supermarkedet.

Faktisk synes jeg folk er rigtig dejlige til at smile igen. Og det gør en forskel. Dem som ikke evner at smile tilbage eller give af sig selv…. Jeg tænker det er mest synd for dem, for man får så meget igen, når man lige hæver sig det stykke udover sin egen næsetip. Hjælp når du kan, smil næsten altid og vær positiv.

Jeg synes, det giver mig meget, og jeg håber, at jeg giver noget til andre. F.eks. har jeg nu her mens far var syg oplevet så mange søde menneskers hjælp og støtte, og jeg er da sikker på, at var det ikke fordi jeg altid prøver at være der for andre og være positiv og hjælpsom, jamen så havde det nok ikke været sådan. For nogen kommer det måske ikke så naturligt, men jeg er sikker på at øvelse gør mester – så bare kom igang! :-) Nåh ja, og så er der jo bloggen her, den er jo også en del af det.

Jeg var ikke helt sikker på, hvad forventningen til dette indlæg var, men det var lige mine tanker omkring det, og det er forhåbentlig sådan de var. Rigtig god weekend med et ekstra smil til Mette!

Jeg var lige ved at glemme – jeg skal jo give videre til 3 andre bloggere. Hm! Det må blive:

Hebiha, Tina og Donald.

Skyggen af et smil og en afslutning

Smilet var ikke det blændende fantastiske, jeg plejer at få. Der var skyggen af et smil, et sørgmodigt et. Det er okay, når man samme dag har mistet sin mor. En mor som mange af os har kendt og som også havde tilknytning til banen. Hun har været meget, meget syg alt, alt for længe. Nu har hun fået fred. Så på den måde, var det egentlig okay, at hun gik bort idag. Men derfor er det jo stadig hårdt at sige farvel, det ved vi jo. Mange tanker til de efterladte.

Om ikke så længe, kan jeg så gå den tunge gang til en sidste afsked med en pige, jeg også har haft det rart sammen med, før hun blev syg. R.I.P.