Næsten druknet


Marianne med en favorithest af mine – Smokey Storm (GB) den 11. oktober 2014

Dagen startede i stalden og det regnede ikke ti len begyndelse. Det begyndte det dog hurtigt på, men i starten ikke noget særligt. Men efter første hold var ude, og andet næsten lige var taget afsted, begyndte det så at regne mere og mere og til sidst væltede det ned. Ikke nok med, at det regnede, det stormede samtidig. I dag var der ikke det, der kunne ligne misundelse over pigernes rideture.

De fleste ved, at heste og stormvejr sjældent er en god kombi, og slet ikke fuldblodsheste og stormvejr! Nå, men hjem kom tøserne og de var stivfrosne. Jeg havde i mellemtiden hygget med racerponyen og en af de andre heste, så jeg frøs endnu ikke, og kunne gå dem til hånde, så godt jeg kunne – det havde jeg så selvfølgelig gjort løbende, som jeg plejer.

Den forsvundne pakke, som var Julegaver, dukkede op forleden, som fortalt og i den anledning havde jeg lidt, der skulle sendes videre. Det betød en tur på posthuset. Jeg havde allerede bestemt, at jeg lige så godt kunne få det overstået, for så skal jeg ikke ud i morgen.

Det blev en beslutning, jeg godt nok var ved at fortryde, mere end en gang, men nu var jeg på vej. Det væltede ned i nogle uhørte mængder og stormede gjorde det også. Jeg fik så meget vand ind i øjnene, at jeg ikke kunne se, hvor jeg kørte, helt borset fra, at jeg ingen luft havde, fordi det sådan blæste. Så jeg gik det meste af vejen. Normalt vil jeg sige, at en gåtur er sund for mig, og det mener jeg sådan set også, men i dag endte det med at være en heltemodig indsats, at gå den tur. Nå, men frem kom jeg og fik sendt pakkerne. Så var det toget hjem og så et hurtigt smut i Irma, og så var jeg også hende, der var færdig.

Det tog mig noget, der ligner ½ time under den varme bruser at “tø op”, så kold var jeg, og så kan jeg godt mærke i den gamle krop, at den er mast ovenpå sådan en tur. Vi får se, i morgen kan jeg garanteret ikke bevæge mig. I dag var tanken om den lille bil ikke langt væk, og jeg er mere fristet end længe. I næste uge tror jeg, at jeg skal over og kigge – det sker der ihvertfald intet ved.

Fotoet er en god hesteveninde med en yndlingshest fra samlingen fra sidste år, der stadig har meget liggende, der ikke er blevet sorteret – surprise!!!

Noget at glæde sig til


En favorithest – Smokey Storm (GB) her med Jockey Jacob Johansen og trækker Marianne vandt på åbningsdagen sidste år 14. april, spændende om han gør igen i morgen i Reunion Cup

Imorgen er det endelig tid igen – årets første galopdag. Ingen hemmelighed, at det er noget, jeg glæder mig meget til. Det er jeg ikke alene om, for ikke bare, har vi sæssondebut, vi har også Reunionfest med en masse dejlige galopmennesker. Utroligt spændende bliver det, dog kunne jeg godt have ønsket mig lidt flere deltagere, fra dansk side. Men jeg er sikker på, det nok skal blive superhyggeligt.

Skulle du få lyst til at komme på Galopbanen, så skal du være velkommen, og første løb starter klokken 14.40. Du kan se dagen program her.