Små solstråler

Det er ikke meget, vi ser til solen for tiden. Og når den endelig har været fremme, er jeg gået glip af den senest. Jeg ligger staddig og er dårlig. Det gik ellers lidt frem, men de som efterhånden kender mit helbred ved også, at det kan være en sandhed med modifikationer. For jeg skal bestemt ikke bare tænke på, at nævne, at det går bedre, for så kan det ombestemme sig. Således også dennegang.

Så jeg har ikke været meget ude. Jeg var lige ned og hente lidt fornødenheder, men det var også det. Jeg har jo ingen altmuligmand/kvinde til den slags, omend det ville være dejligt.

I mangel på solstråler sådan fra solen, fandt jeg lidt Trolde til jer. Ja, dem er jeg stadig glad for. Det første armbånd blev smidt sammen i en lille leg, vi havde på Instagram, hvor vi gjorde Instagram gul i januar. Man kan jo godt trænge til farver her i den mørke tid. Det var et af mine bidrag. Nummer 2/3 er såmænd bare for at vise min blomsterglaskugler, fordi en på en Facebook gruppe havde vist sine (hun havde ca. 5 gange så mange, kan jeg betro jer), men jeg har da også efterhånden en pæn samling.

Til dem, der ikke ved det, er Instagram en fotodelingsapp, og et godt alternativ for dem, som ikke er på Facebook til at følge deres venner.

Jeg har flere konti både på Facebook og Instagram, men du kan få link til de vigtigste her:

Facebook – deborah.dk

Instagram – deborah_dk

Jeg har meget svært ved at forstå folks modvilje omkring sociale medier. Ligeledes kan jeg blive rødglødende, når folk insinuere, at man intet liv har, hvis man er der meget. Jeg fristes til at bruge meget grimme ord, når jeg hører den slags. Det ene udelukker ikke det andet, på nogen måde.

Man behøver ikke (som jeg), at være alle steder. Slet ikke, men især Facebook (omend det er blevet tiltagende dårligt desværre) og Instagram, er en god måde at holde kontakt med venner og familie på. Især da hvis man bor langt fra hinanden (som i tilfældet med min familie i USA) eller venner i England, som jeg også har. Desværre bruger mine venner derovre faktisk også de sociale medier rigtig lidt, selvom det er oplagt til at holde kontakten. Det piner mig, men jeg kan ikke tvinge (og skal heller ikke) nogen til noget. Hvis de er interesserede i kontakt, så ved de jo ihvertfald helt sikkert, hvor de kan finde mig.

Instagram er rigtig god fordi, det er kommunikation via fotos, og som man siger, et foto siger mere end mange ord. Men jeg synes, ikke overraskende, at det er en sjov måde at dele ting fra sit liv derinde, uden at skulle skrive særlig meget. Og meget ofte tager folk jo fotos alligevel. Anyway, her en utilsløret opfordring til at komme derind.

Jeg håber, I har en dejlig weekend, og at jeg snart bliver rask, for jeg er træt af det her og har 1 mill. projekter, men de må altså så vente lidt. Iøvrigt, er jeg stadig imponeret over min “nye” mobil og de gode fotos den tager – ovennævnte er alle taget med den Huawei P Smart.

Tidlig fødselsdags Troldegave

Det er min fødselsdag lige straks, men det var nu slet ikke noget, der var oppe og vende, da det her skete.

Ikke her i weekenden, men løbsdagen før, kom jeg til at tale Trolde (som i Troldekugler) med en hesteveninde på banen. Det viste sig, at hun også har Troldekugler og så fortæller hun mig, at hun har nogle liggende, hun aldrig bruger. Det kom sig egentlig af, at jeg fortalte hende, at jeg havde prøvet at tage kugler på, der matchede hestenes ejerfarver den dag. Det viste sig selvfølgelig, at jeg havde glemt nogen, men det der udløste snakken var, at jeg manglede en brun, for netop sådan en var hun da sikker på, at hun havde.

Altså tog hun dem med i lørdags. Jeg vidste ikke, hvor mange hun talte om, men var klar over, at det var mindst tre udfra, hvad hun ligesom havde beskrevet. Det viste sig så at være meget mere.

Jeg kunne ligesom forstå på det, at hun ville give mig kuglerne. Det var helt utroligt sødt af hende, men værende i flere Troldekuglegrupper var jeg klar over, at hun da bestemt kunne få penge for dem. Det oplyste jeg hende om, så der ikke var tvivl om det og spurgte selvfølgelig, om jeg ikke skulle give hende noget for dem. Ikke desto mindre, insisterede hun på, at dem skulle jeg have. Hun havde dem bare liggende i en skuffe, og sådan blev det, og jeg blev ejer af de fine kugler, du ser her. Det var så sødt, og jeg var helt rørt. Og jeg er utroligt glad for mine nye kugler, som jeg skal prøve snarest.

Nu har jeg også fået købt en fin kasse til alle mine kugler, så de ligger bedre og jeg har overblik over dem. Så rigtig dejligt. Det er iøvrigt et sted med rigtig mange gode ting, til en rimelig penge.

Udsalgsbytterier

Jeg stod relativt sent op. Det er ved at blive en vane, nu hvor jeg ikke har været i stalden her på det seneste. Godt det samme, for søvn er godt, når man kæmper med en feber. Oh jo, det gør jeg sørme stadig, også i en grad, så jeg i skrivende stund hundefryser så meget, at jeg simpelthen ikke aner, hvordan jeg skal få varmen igen. Løsningen må være et varmt bad, så snart, jeg er færdig med at skrive dette.

Jeg begav mig ud i verden og havde de sædvanlige kvaler i forhold til togene. Iøvrigt kan jeg oplyse, at den snerydning, jeg må have drømt mig til forleden, bestemt ikke omfatter perronen, men en ganske smal stil fra den ene del af trappen hen til stationsbygningen og ikke et skridt videre På selve perronen ligger der stadig sne, der nu er blevet til is, og der er meget glat. Men jeg tænker, man ikke kan få det hele – elevatoren duer i dag Dette konstaterede jeg ved hjemkomst.

I Julegave fik jeg en rigtig dejlig brødrister, som var på ønskesedlen. Dog skete der det, at jeg lige inden Jul smadrede min ellers så trofaste mælkeskummer. Katastrofe!! 🙂 Jeg overvejede på det tidspunkt, at bytte ud med mælkeskummeren, også fordi jeg faktisk har en brødrister, der duer, og fordi jeg mistænkte, at søster og svoger ville kaste sig over den. Det gjorde de, men heldigvis var det ikke værre end jeg kunne bytte. Først var det meningen, at jeg bare ville bytte den til en alternativ farve – aluminium. Men ved eftertanke, blev det altså mælkeskummeren. Er den ikke flot? Og så kostede den nøjagtigt det samme som brødristeren. Det gik hurtigt, at få dagens mission overstået oppe på 3. sal i Magasin, til trods for, at jeg så meget langt fra var den eneste, der havde ærinde derude.

På vejen til Magasin, kom jeg forbi Matas, hvor der var en kurv med alverdens ting blandt andet den fine taske som kostede den rørende sum af 75,- kr. Det kunne jeg altså ikke stå for, og slet ikke når der kun var den. Skyndte mig ind og købte den, inden jeg susede videre mod Magasin.

Der er jo også udsalg. Hold op, der var mange mennesker. Jeg snusede lidt rundt og jeg kunne sikkert have fundet mange gode ting, men det var først på vej ud i smykkeafdelingen, jeg “faldt i” – eller hvad vi nu skal kalde det. Der lå de skinnende og indbydende. Ringene. I mange forskellige udformninger og farver, men alle smukke. Men jeg var ikke i tvivl, og den passede mig lige på en prik – og så til halv pris 250,- kr. Det kunne jeg ikke stå for. Den er fra Dyrberg & Kern, som jeg har købt flere ting hos. Skulle du komme forbi Magasin Lyngby, så var der masser af ringe tilbage, og der skulle nok være en, der passer dig og din smag. Et højst ufornuftigt køb, jeg nok ikke skulle have gjort, men …. det bliver sgu så kedeligt hvis ikke man gør den slags engang imellem.

Jeg skulle også forbi Bahne, og kigge efter en ting, jeg gerne ville have med hjem. Men den var udsolgt. Men de får igen, så det går nok. Så gik turen mod stationen og oppe ved den ligger der en Netto. Jeg havde jo set Madame, havde erhvervet nogle flotte krus. Men pist borte var de krus. Nå jeg tænkte, jeg kunne prøve at kigge i den Netto ved Hellerup Station. Jeg skulle skifte tog der alligevel. Heller ingen krus, men til gengæld fik jeg en saftpresser. Jeg ved godt, at man anbefaler, mange og meget dyre løsninger. Det står der altså ikke på min pengepung, så nu får den her chancen og den er sikkert rigtig god, kunne jeg forestille mig. Den passer ind i planerne om den sunde stil her i det nye år.Så alt i alt en udbytterig dag. Håber du har haft en dejlig lørdag. Er der andre, der har været på udsalg?

Jul på Strøget

Jeg er sur nu. Jeg havde skrevet et helt – og meget langt indlæg, og nu er al min skriv væk!! ARGHH! Så forfra igen. Normalt bliver jeg ikke voldsomt ophidset, for jeg skriver normalt ikke så langt. Men det er SÅ irriterende, når man lige synes, man har skrevet et godt indlæg. WordPress gemmer jo også normalt, så jeg ved ikke, lige hvad der er sket. Anyway forfra.

Jeg skulle mødes med min veninde, og vi skulle på en lille Juletur til byen. Vi har mødtes gennem den smukkeste røde hest og ham kan vi bruge meget tid på, at tale om – vores livs hest. Vi havde aftalt at mødes ved Metroen på Kongens Nytorv, men inden stod jeg af på Nørreport St., for jeg ville gerne gå lidt, når jeg nu skulle ud og spise. Der var masser af steming på vejen, og på vej ned til Strøget fik jeg købt en lille Julegave.

På Strøget var der masser af fristelser og ting, man sagtens kunne ønske sig lige fra smykker og balkjoler til de skønne støvler og meget mere. Jeg falder let i staver og der var meget at kigge på. Det er længe siden, jeg har gået turen, så jeg fejlbedømte hvor langt nede af Strøget jeg var, så jeg måtte have det lange ben frem. Jeg nåede det til tiden. Jeg er en af de er “gammeldags” (?) mennesker, der gerne vil komme til tiden, enten når jeg er inviteret ud eller har en aftale.

Vi startede i Magasin, hvor der også var fristelser nok. Især var der masser af fantastisk Julepynt. Men jeg skulle ikke have noget. Jeg har ikke engang plads til det jeg allerede har. Det var vores meninge, at vi ville have spist i Magasin, men deres udbud var godt nok ikke særligt spændende. Veninden foreslog Italiano i Fiolstræde, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

Godt mætte tog vi op ad Strøget igen og indsnusede Julestemning for alle pengene. Vi smuttede en tur i Rådhusarkadden og kiggede lidt der og sidst men ikke mindst, var lysene ved Tivoli helt fantastiske som det ses. Så sagde vi pænt farvel og jeg luskede over til Vesterport og tog mit tog hjem. Dog først efter at have ladet et køre, for mellem klokken 15-17 må man ikke køre på sit togkort, når man er pensionist og klokken var knap 17. Men en dejlig dag havde det været, men skønt også at komme hjem og træt var jeg.

Troldekugler

chain_long.jpg

Det er ikke så farlig længe siden, jeg opdagede de her kugler. Men jeg er vild med dem! Det er lige mig. Jeg har ikke sådan et endnu, men jeg kan da nå det endnu. Det er så kommet frem, at jeg her i blogland absolut ikke er alene om, at kunne lide. Anita har (havde tidligere en blog, der hed Moccapigen) og jeg ved, jeg har læst om en mere, af mine relativt faste bloggere, der også har. Men jeg kan i skrivende stund ikke huske hvem. Du kan klikke på foto, for at komme ind på sitet, hvor du også kan købe kugler og alt til faget hørende!