Superfantastisk forårsdag


Snow Flake og Malin (ejer) efter løbet i vindercirklen

Så blev det RIGTIG forår, både vejrmæssigt, men også i det hele taget. Der er først rigtigt taget hul på foråret for en galoptosse som mig (og mange andre), når sæssonen starter. Det gjorde den på Klampenborg Galopbane i dag. Og med et brag af en løbsdag.

Jeg kan dårligt mindes, der har været så mange mennesker nogensinde på en åbningsdag. Der har været på storløbsdage som Derbydag, men dælme ikke ellers. Der var rigtig mange mennesker, og vejret var bare mere sommer end forår. Helt fantastisk.

Hvad gjorde dagen endnu mere fantastisk var, at vores to heste (Snow Flake og Sazerac) gik hen og vandt begge to. Så kan man altså ikke forlange mere. Vi havde ingen uheld heller og i det hele taget synes jeg bare, det var en god dag.

En god veninde kom forbi og var med i stalden og hilse på og så hjem og få noget at spise. Nu skal jeg godt nok slappe af, for jeg er edder-træt siger jeg bare. Imorgen står den på soven længe og så løb fra Jägersro og masser af fotos fra dagen i dag. God weekend til jer.

Den perfekte lørdag


Snow Flake og Nicolaj Stott, vinder Ikeyvet 3-års Maidenserien foran Martin Rodriguez og Clos Beylesse og Borodino (IRE) og Francis Waweru (lige bag Snow Flake og Clos Beylesse ses Jacob Johansen og Grey Goose)

Det har været den perfekte lørdag. Vejret var fantastisk. Ikke for varmt og ikke for solrigt (ad fotos), en masser aktiviteter på banen, masser af mennesker og godt selskab.

Derudover lykkedes det Snow Flake at vinde dennegang (hun blev 2. sidst), og det skader jo aldrig. I går deltog jeg i en lodtrækning om værdibilletter, med spillekupon, 2 øl og entre, og jeg vandt sørme, så jeg fik altså også drikkelse. Jeg ved ikke, hvordan andre oplevede dagen, men jeg synes den var så perfekt som det næsten lader sig gøre. Der kommer mere fra dagen, men nu skal jeg ind og slappe helt af. God weekend!


Snow Flake med Ejerrepræsentanter, jockey Nicolaj Stott og trækker Malin Karlsson efter sejren

Søndagsmorgenarbejde


Malin Karlsson på Snow Flake og Danny Patil på Una Vita


Malin Karlsson på Majestic Eleven og Susie Glennie på Lariyda (FR)

De fleste mennesker sov, da jeg kørte ned på banen her til morgen ved 7-tiden. Der var ikke en bil eller noget, der bare tydede på liv på det tidspunkt. Det er en af mange forkromede forskelle på at bo på landet og her. På landet, er det jo nærmest langt op ad dagen.

Og hvad kan så få mig ud af sengen 6.15 en søndag morgen andet end galops! Nemlig. Vi havde lige “et par stykker” der skulle strække stængerne inden det går løs på onsdag. Der var to mere end vist her, men de fotos blev ikke helt så vellykkede, udover de gik på cushin, som ikke er til at fotografere på.

Når jeg nu stod der så mødte jeg også et par stykker fra andre stalde og de blev også genstand for linsen, men dem må I se senere. For godt nok stod jeg op, og jeg nød det også, men jeg er edderspændt træt nu. Jeg var jo også på farten i går, så nu trænger jeg for at slappe af.

Før jeg gør det, kan jeg så sætte en vask over, løbe en tur med støvsugeren og vande blomster – jeg skulle da nødigt kede mig, helt bortset fra et bad nok også er på sin plads. Men selvom jeg er træt, var det en dejlig morgen og med det triste overskyede vejr rendte jeg ikke i den sædvanlige med solen lige i synet. Det var så også det positive, der var at sige om vejret.

På sidste lot, var det sidste øjeblik, for de var i den grad begyndt at stille op til Klampenborg Classic Motor Meeting, som jeg jo har deltaget i nogle gange. De får desværre ikke så godt vejr som de forrige 2 år.

Uanset hvad du skal, så ønsker jeg god søndag!

Dagens udflugt og om ikke at prøve nye opskrifter, når man er træt

IMG_6547opt2_StaldenogBanen
Iben Hjorth Buskop på Simbad

IMG_6565opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Parisham (FR)

IMG_6569opt2_BanenogStald
Stella Rasmussen på Una Vita

IMG_6590opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Snow Flake

Nu har jeg snart gået mere eller mindre uafbrudt herhjemme i flere måneder. Jeg elsker mit hjem og min lejlighed, og hånden på hjertet – jeg keder mig aldrig! Det er sandheden, men når det er sagt, er det ikke det samme som, at jeg ikke snart længe nu har savnet stalden, vennerne og hestene skrækkeligt.

Svimmelhed og heste går ikke godt i hånd, ligesom intet faktisk gør med det. Man er kvalm og utilpas og så opgiver man inden man kommer igang, for man har det bedst, når man sidder stille. Igår anede jeg en åbning i det her helvede, så satsede på, at hvis det holdt, så ville jeg ud og have lidt luft og se “en hest”. Man kan som hestemenneske blive helt desperat og det er nok noget, man skal have oplevet for at forstå :-) Men alle kan vel relatere til, at man får lidt pip, når man er spærret inde i flere måneder.

Afsted kom jeg, og det var dejligt. Cyklen kom ud af vinterhi – det har den været en gang før, men det er superhårdt for mine plagede lunger, når det fryser. Men jeg overlevede. Nede på banen mødte jeg træneren, og kunne så få et lift tilbage til stalden. Cyklen blev bare i låst tilstand på banen. Inden vi kørte tilbage nåede jeg et par fotos, og det var helt dejligt. Der er vanvittig smukt nede på banen sådan en morgen. Men man skal helst komme tidligt, så man undgår solen for meget, for man får den lige i synet, når den når en vis højde, medmindre det er overskyet eller diset.

Det var så dejligt at hilse på alle, og så mærker man endnu mere, hvor meget man har manglet det. Jeg fik uddelt en god portion gulerødder og fik masser af tilkendegivelser på, at hestene skam ikke har glemt mig, ligesom pigerne selvfølgelig heller ikke har.

Desværre kom Stella til skade idag, da hun faldt af Vita. Hun landede uheldigt på sin fod, så hun har 2 brud i den. Det var en noget dum ting, men det var et helt hændeligt uheld, som meget let kan ske for hvem som helst. Men bortset fra det, gik det rigtig fint.

Egentlig havde jeg en plan om imorgen, men selv under normale omstændigheder, er to dage i rap for meget, så jeg “står over” i morgen og så tager jeg torsdag i stedet, hvis helbredet da vil. Der kommer også en veninde, som jeg gerne vil hilse på, og som jeg ikke har set i evigheder heller, så det kan passe fint.

Her til aften, havde jeg en plan om aftensmad og det involverede to nye opskrifter. En var Luna’s Labre Linse Lunser og en anden var Plat du Jour’s Hvidkålssalat. Så langt så godt.

Den ikke gode del her, kan ingen af ovensiddende blogskrivere bebrejdes og ingen kan faktisk. Mit hoved fungerer efter lidt specielle forhold og termer. Især når jeg er træt. Det var jeg selvsagt, da jeg kom hjem fra min tur i stalden. Det glemte jeg selvfølgelig at tage højde for. Men dette illustrere meget godt, hvor distræt og “hovedet under armen”, jeg kan blive, når der sker for meget. Det lykkedes mig, at selvom jeg omhyggeligt havde skrevet ned, at glemme 2 ingredienser i dellerne – soyasauce og løgpulver – to ret så væsentlige smagsgivere. Så ikke så underligt, at jeg synes dellerne manglede noget. “Flot”!&%¤ Nå, men for det ikke skal være løgn, kunne jeg da heller ikke sætte fingeren på, hvad kunne mangle i salaten – til trods for, at titlen angiver MYNTE, hvad tror du så, det lykkedes mig at glemme??? Yep – mynte! Jamen for hulen da!

Til trods for disse mangler, er jeg sikker på, at dellerne med disse udeladte ingredisener er endnu lækrere, for det er lige det de mangler ligesom salaten bestemt også skal prøves MED mynten! :-) Nu vil jeg gå ind og hvile mig. Det må være fortjent.

IMG_6600opt2_Deller
De lækre linsedeller