Arizona 18. december

h

Søndag var dagen, hvor jeg skulle mødes med min søter. Dagen før hvor det skulle have været, havde hun det ikke så godt, så vi udsatte. Trods alt er jeg her jo længe endnu, så ingen hastværk. De kom og hentede mig sidst på dagen, og vi kørte ud til O.H.S.O Brewery Arcadia. Der var sådan en lidt huleagtig indretning, som nok skal reflektere, at det er et sted, der baserer sig på øl, og den mad, der er god til den. Jeg fik en veggieburger, som var rigtig god, men som desværre, godt kunne have været varmere. Min søsters mand og datter fik også sådan en og min søster fiske-tacos, som hun dog ikke spiste. Hun har desværre ikke megen appetit for tiden. Det betød, at min svoger fik rigeligt at spise.

Det var første gang overhovedet, at jeg var sammen med min søster og hendes familie, og jeg synes, det gik rigtig godt. Det var meget naturligt og hyggeligt. Sjovt var det, at min søter og jeg er så ens, som tilfældet er. På et tidspunkt, var min svoger lige ved at flippe helt ud, fordi, vi vendte vores Menuer helt synkront. Og iøvrigt er vores mimik, bevægelser etc. helt vildt ens, ligesom vi rent fysisk ligner hinanden. Den største forskel ligenu, er i vægt. Jeg har for mange kilo, og min søster har for lidt. Det ideelle ville være, om jeg kunne give hende, dem jeg har for meget, men sådan virker det jo desværre ikke.

Vi spiste og hyggede os og så kørte vi ned og så på Julelys i byen. De er meget kreative i deres Juleudsmykning. Det er lidt underligt, at skulle fejre Jul i sådan et varmt klima. Men det kunne jeg nu sagtens vænne mig til.

Til sidst var jeg og min søster godt trætte og vi vendte næseen retur. De satte mig af, og jeg gik i seng efter en vellykket aften.

Arizona 16., og 17. december

Det er dag 2. i Arizona, og jeg ligger her på min seng og skriver en hilsen om, hvad der sker her. Som nogen allerede har hørt, så landeede jeg jo i går. Men lad mig starte med begyndelsen. Jeg havde sovet dårligt i en lang periode inden, jeg skulle afsted. Det af mange årsage, men resultatet var ihvertfald, at jeg ugen op til, at jeg skulle afsted var mere død end levende. Jeg kunne dårligt slæbe mig afsted, eller tænke en klar tanke. Tågehjerne, når det er værst. Således gruede jeg for, hvordan det mon skulle gå, når jeg skulle afsted på sådan en lang tur,når jeg dårligt kunne holde mig vågen, og at pakke var en monsteropgave.

Det med at pakke lykkedes over forventning, da jeg først kom igang, og kom mig over skrækken for, at jeg skulle have overvægt. Det havde jeg ikke, og jeg fik målt alle tasker, der skulle med i fyet, og de var også under tilladte mål. Således var alt på plads. Jeg fik overdraget nøgler til min lejlighedspasser og således var jeg så klar til at tage afsted. Om jeg var spændt? Ja det var jeg ihvertfald, samtidig var det også stadig så uvirkeeligt, at jeg næsten troede, det var en drøm endnu. Men nu var det altså så tæt på, at jeg måtte forholde mig til det. Så afsted til Lunfthanven, og det er jo altså nemt.Toget til Nørreport og så Metroen. Og det hele til tiden. Det var jo rart

Da jeg kom til lufthaven, var der ingen tjekind skranke oppe endnu, men det varede ikke længe. Der var monsterkø, og det skyltes at deres bagagebånd var gået i stykker. Noget af et mareridt. I køen fik jeg en sludder med et sødt par fra Sydsjælland. Det var kun ham, der skulle afsted, dog ikke til Arizona, men Memphis og besøge familie også. Så fik de gang i baggagebåndet, og det kunne mærkes. Alt gik helt som det skulle og så kom vi i sikkerhedskontrollen. Og der var en, der i den grad tog røven på mig. Men han var nu sød. Han spurgte om mit navn ikke var Deborah, og det måtte jeg jo sige ja til , og så mente han, at det var mig, han havde mødt mig i byen forleden. Det kunne jeg jo så roligt fortælle ham, at det var ihvertfald ikke mig. Nu ved jeg jo, at der ikke er ret mange meit navn, oghvor kendte hanså mit fra? Joh ser I, for ikke ret længe siden købte jeg en halskæde med mit navn på – need I say more? Han morede sig, og helt ærligt, det gjorde jeg også. Jeg foreslog så, vi måske skulle prøve det, og det var han frisk på, jeg kunne bare levere mit nummer nede for enden. Det gjorde jeg så ikke, meen sød – det var han! Så læser hann med og mente det alvorligt, så kan han jo skrive til mig. Dejligt når folk har humor og jeg ikke blev tjekket i hoved o.s.v. som jeg plejer. Det havde jeg så tilgode til Heathrow, hvor jeg skulle smideskoene. Men der var jo intet. Men også det tog evigheder.

Oveni var flyet forsinket i ca. en halv time,mendet mente de vi ville indhente. Når man skal flyve i 10 timer betyder en halv time nu heller ikke alverden. Men som det gik, så indhentede vi næsten det hele og var kun forsinket ca. et kvarter. Det var en flot flytur, Vi fløj højt over skyerne og solnedgangen over skyerne, var fantastisk.Der var flere lag af skyer, der var senere is og sne og Heathrow, havde fået enten for meget fart på, eller også havde de trukket en lidt for kort landingsbane, for jeg skal love for, der blev bremset. Det var lige før, man var glad for sit sikkerhedsbælte,så man ikke fløj ned i den anden ende. Men vi landede sikekrt og fint begge steder. Der var 2 timer imellem flyene, så det skal jo så lægges til rejsetiden. De to timer i Heathrow gik nu hurtigt, og nu var vi jo så også forsinkede og igen gik der jo evigheder med sikkerhedskontro. Jeg var allerede der spændt på, hvad der mon ventede i USA. Men først skulle der flyes i 10 timer. Mellemlandingen i Heathrow, var noget, jeg havde været nervøs for, men det gik som en leg. jeg var fra København tjekket ind helt til Key Harbour, Phoenix, Arizona, så jeg skulle intet gøre, og kufferten levede sit eget liv, til jeg nåede dertil. Som den søde pige i skranken sagde, så behøvede jeg slet ikke tænke, og det må man godt lade være med, når man skal holde ferie. Og da jeg nåede frem, var der lilla skilte hele vejen for os, der var i transit og der stod mænd og damer i lilla jakker, som kunne fortælle, hvilken terminal, vi skulle til før vi kunne nå at kigge på tavlen. Se dët er service! Så man skulle være ekstremt klodset og ubehjælpelig, hvis det skulle gå galt, og det gjorde det så heller ikke. Som alle nok ved, er Heathrow megastor, så det var bus i 12 minutter til Terminal 3.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg tænkte på, men jeg havde ikke regnet med andet end et måltid mad om bord.Ikke helt realistisk, at vi vkulle klare os på så lidt så længe. Mentilmit forsvar skal siges, at jeg jo kun få gange før, har fløjet så langt. Men det viste sig, at der var hele 3 serveringer undervejs, to regulære måltider og så en snackboks.Og alt smagte rigtig godt. det eneste, jeg ikke smagte var kellogs musli bar af en slags. Den fik min sidemand. En sød ung mand, der skulle til Californien, ad snørkelde omveje, så han fik en meget længere tur end jeg. Skalvi ikke bare sige, at jeg ikke var misundelig!! Han var iøvrigt iklædt en festlig Juleskjorte, han havde købt online. Gad vide, om danske mænd også kan finde på det. Min oplevelse er, at folk r bange for at skille sig ud og ikke mindst for farver. Men her var så begge dele.

Nu jeg skulle sidde der og alligvel ikke kunne sove,kunne jeg lige så godt få det bedste ud af det, så jeg så film. Og der var lige to på min To-see-liste. Den ene “Me before you” havde jeg store forventninger til, fordi jeg har læst bogen, der fik mig opløst tårer. Det gjorde filmen så ikke, måske også, fordi jeg nu vidste, hvad der skete. Den kan vi tage mere om en anden gang, for det fortjener den og bogen. Den anden var Meryl Streep- film,som jeg også gerne ville se Florence Foster Jenkins (2016), som jeg intet vidste om, men havde set klip fra hist og pist. Den fortjener også senere omtale, så det får den så.

Endelig nåede vi USA og Phoenix, efter en fantastisk flot indflyvning. Og så var der sikkerhedestjek. Hold nu magle,det tog tid. Det var ikke så underligt, for man får taget fingeraftryk af begge hænder de fire fingre (undtaget tommelfinger altså) på og så tommeltotten på begge oså, ligesom man bliver fotograferet. Så ejg skal love for, at det bliver gjort grundigt.
Min nervøsitet gik nu på, om jeg ville få vrøvl med min emdicin, jeg havde med.Jeg havde gjort, alt, som foreskrevet fra Ambasaden, og det var også helt fint, og ingen problemer i det.

Så stod min bror, hans kone og deres ældste datter og ventede på mig. Og hold nu op, det var skønt, at se dem. Det havde jeg nu også regnet med, men det var faktisk bedre den ventet. Det føltes så naturligt og har gjort lige siden. Vi har altid været i familie, sådan føles det og vi klinger bare SÅ godt. Min brors kone, kunne snildt være min veinde, og det er hun ved at blive allerede. Hun er lige så sød og dejlig som han er, og det var også det indtryk, jeg havde. Jeg har indtil nu kun mødt den ældste datter og efternøleren på 10, og de er bare dejlige også. Jeg mangler datteren i midten.

Vi kørte ud for at få noget at drikke og spise i går. D.V.S. det var mest de andre, der spiste, for jeg var stopmæt. Jeg fik en dejlig drink og et stort glas limonade og lidt pommes frites. Jeg kan altid spise pommes frites,men jeg kunne dårligt i går.Og hold op, hvor var jeg træt. Alligevel kunne jeg jo selvfølgeli gikkesov og vågnede klokken 5 og var vågen til kl. 8!! Og så Havde jeg mega hovedpine. Jeg forsøgte at sove lidt mere, men det blev ikke rigtig, men hovedpinen blev bedre ved hjælp af piller og et bad hjalp også. Min bror mente, jeg ville få det bedre, når jeg fik noget at spise, og det fik han ret i. Og det gode selskab var jo ren lise for alting. En ting er, at man får familie serveret på et sølvfad, men at føle, at man får det, er noget ganske andet, men det kan jeg altså roligt sige, at jeg i den grad føler, at jeg har fået. Helt oprigtigt er jeg vild med min bror og hans dejlige familie, og de virker rigtig glade for mig, så det kan ikke være bedre. Og jeg føler mig superheldig. Og så har jeg endnu ikke mødt min søster.

Da vi havde spiste morgenmad/brunch, kørte vi i shoppingcentret, hvor jeg skulle have en ny omformerdims, fordi den jeg havde ikke duede. Den er rund og stikket til computeren og forlængerledningen, jeg på opfordring fra Rene FrederiksenR Roadtrip USA”> havde medbragt, var for store til at komme i, og så var jeg lige vidt i forhold til computeren og nu var den altså slæbt med, og skulle selvfølgelig bruges. Så vi var i en kæmpe elektronikforretning (a la Elgiganten), og der fandt vi en omformerdims, der duede. Super. One down, one to go, for det var et simkort, som vi også via Renës side også fandt i AT&T og fik god og kompetent hjælp og charme oveni af italienske Vinny! Så var jeg all set. Så skulle vi videre og købe gaver for yngstemand, der skulle til hele 2 fødselsdage i går. Han var allerede til en, mens vi gik der og så skulle han hentes og videre til en mere. På vej retur blev jeg sat af her, og fik endelig kontakt til min søster, der endte med gerne at ville udsætte til i morgen, og det gør vi så.

Min bror og svingerinde, som jo bare supeersøde og omsorgsfulde, kunne godt se, at jeg var træt, så de foreslog at komme med mad til mig, som jeg kunne lune i mikroovnen og så kunne jeg få hvilet ud. God ide, så min bror kom med mad til mig. Jeg spist lidt, men var ærligt talt for træt til at spise meget, så nu vil jeg prøve at sove.

Dog vil jeg lige skrive et par ting, der er meget anderledes her, end derhjemme:

  • Vejret – som er meget mildt og i går ca. 10-12 grader, så ikke så varmt som da jeg ankom
  • Bilerne – Den ene dejlige bil efter den anden. Ikke engang, hvad man ville kalde luksus – de er bare meget meget større og der er modeller her, jeg aldrig har hør om
  • Beplantningen – Er som, hvad jeg ville have i min dagligstue, meget af det ihvertfald. Kaktus og palmer. Og så selvfølgelig gevækster, jeg aldrig har set. Helt klart et andet klima
  • H

  • Trafik – det kører nok noget nær lige så råddent som derhjemme. Det tror jeg på, men derudover er der ihvertfald mindst en regel der er andderledes: Man må køre over for rødt, hvis man holder i en højresvingsbane, og der er klar bane. Og så er der intet krav om foreste nummerplade her i Arizona, selvsagt, er der ingen, der har en – jeg har ihvertfald ikke set endnu.
  • Fotos fra oven: Heathrow ved gaten
    Solnedgangen fanget fra flyet, mens vi holdt i kø for at lette
    Solnedgangen over skyerne
    Vi forlader London
    Udsigt fra hotelværelset
    Hotellet udefra
    .do-
    Palmer og fine buske udenfor shoppingcentret

    Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

    I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

    Klik for at læse mere:
    Læs resten

    Sluseholmen tur/retur


    Midt på Kgs. Nytorv sad en maler. Af åbenlyse grunde, ved jeg ikke, hvem han er


    Det Kongelige Teater, hvor jeg aldrig har været – gad vide, om jeg kommer det…


    DONG er ikke til at komme udenom


    Jeg elsker dette smukke pakhus, men hold op, det er vandalisme med den “3” reklame


    En endnu tom grund, og en af de nye beboelseejendomme bagved – køn er den ikke, som meget af det, der er så moderne


    Det giver noget særligt med alt det vand rundt omkring alting, det kan man ikke komme udenom


    Udsigten fra 5. sal hos min søster – slet ikke dumt


    Havnebussen kommer lige forbi, vist hver ½ time – vi ville have været med en tur, men rendte tør for tid – det gør vi en anden gang


    Bella Sky gør sig godt som baggrund for hvad som helst næsten


    På vej hjem – igen fra bilen

    Som altid, har jeg svært ved at begrænse mig – sorry! Synes, der var mange gode fotos, og alle af noget så forskelligt. Fotos er fra fars og min tur ud til min søster på Sluseholmen. Der er masser af ejerboliger, men ved eftersyn d.d. kan jeg konstaterer, at ventetiden på lejeboliger derude ikke er voldsom – endnu! Skynd dig at blive skrevet op, hvis du har den slags lyster, for det bliver nok ikke ved, at være sådan.

    Også en gentagelse. Det er for mig stadig mirakuløst at kunne tage fotos, uden at skulle tænke i pris pr. tryk og film, der løber tør og alt det gejl. Tænk jeg kan fotofrafere til jeg segner og så bare slette. Det gør jeg jo som bekendt også, og jeg beklager, I må lide under de år, hvor jeg næsten ikke fik fotograferet, fordi jeg simpelthen ikke synes, jeg havde råd, medmindre, det var særlige lejligheder. Nu er går jeg så lettere amok, og det bider mig (ihvertfald i hestesammenhæng) voldsomt bagi (for nu at bruge et lidt pænere udtryk), og jeg bliver nødt til at slå bremserne voldsomt i, for der skal ryddes op. Jeg tog heller ikke mange sidste løbsdag (hvis ca. 400 kan kaldes lidt, og det kan det desværre i forhold til vanliget dobbelt op).

    Anyway, jeg er også forbavset over, hvor gode fotos, man kan tage i farten, det vil for mig sige fra bilen – selvsagt som passager, eller fra toget, hvor samme jo gør sig gældende. En del af fotos ovenfor er således taget fra bilen og er blevet – synes jeg selv, rigtig gode.

    Fotograferingen til en side, så var hele formålet med turen jo, at min søster i anledning af mors fødselsdag, havde invitret til frokost. Vi fik den dejligste tomatsuppe med linser, ristede champignon og ditto brødterninger i og gammeldags æblekage (som jeg glemte at fotografere). Det smagte virkelig godt. Nevørne var der også, noget der med deres mange aktiviteter ikke var givet, men det var super at se dem, og vi sludrede og spiste og havde en dejlig eftermiddag. Det må vi gøre snart igen. Vi brød op, og far smed mig hjem og så var det videre til aftenløb på Galopbanen – pyh!! Jeg lider så under al den aktivitet nu, men sådan er det altså, det kunne ligesom ikke være anderledes. To be continued….

    Sorterings- og oprydningssøndag

    Søndag blev en dag med oprydning og sortering. Først oprydning her i stor stil, så her så nogenlunde pænt ud. Så lave mad til senere, hvor både min søster og min far skulle komme og spise, og så hen til min far. Først skulle jeg finde noget kage, og det blev “kage med omveje”. Jeg havde jo glemt alt om Marathon, så jeg blev sendt godt rundt i systemet. Er der ingen bager tætter på dig end Østerbro. Jo, men jeg skulle i Aldi og valgte, dum som jeg var at køre til Østerbro og forene den kage, jeg ville have, med et smut i Aldi derinde. Dårlig ide!

    Jeg fik ikke dén kage, jeg kørte efter, eller fandt den bager, jeg ville have været i, men fik til gengæld en anden, der godt nok kostede den berømte spids af en jetjager, men til gengæld også smagte, så vi og alle engle sang i kor, så god var den (Lagkagehuset – Gulerodskage). Slankende var den ikke, men det er kager jo sjældent og nu var det første gang i meget lang tid, at min søster far og jeg var sammen.

    Det var bare rigtig hyggeligt og vi fik sorteret en masse ting for far og bagefter kørte vi her hjem og spiste Champignon Stroganoff. En superenkel ret, der smager rigtig godt. Skal nok komme med opskriften en dag, men i dag glemte jeg at tage fotos, og så skal jeg nok snart have igen, for det er let og superlækkert.

    Nu har det været en lang dag, og jeg er MAST. Vejret ikke ligefrem indbyder til stalden, men nu må vi se, ellers bliver det tirdag.Jeg skal også have et pusterum, ellers går det ikke, det ved jeg jo….Håber I har haft en god wweekend og ønsker jer en god uge. Både syrenerne og fotos her og her, er gode eksempler på, at man sagtens kan tage gode fotos på en gråvejrsdag.

    Baconomviklet kyllingebryst med tilbehør

    img_3251opt.jpg
    Store kyllingbryst omvikles med bacon og kommes i ovnen ca. ½ time ved 200 grader, hvis varmluft evt. mindre og knap så varmt

    img_3252opt.jpg
    Der serveredes “den berømte” kartoffelsalat til, som ses ovenfor, samt almindelig salat (kan være hvad du foretrækker), jeg glemte simpelthen at fotografere den undtagen nedenfor

    img_3254opt.jpg
    Færdig – Baconomviklet kyllingebryst, med kartoffelsalat og grøn salat

    Vi drak en lææækker rødvin til, som søster kom med! Det er en hende og svoger meget ofte serverer, og som jeg er helt vild med. Den hedder Villalta – Vendemmia, Ripasso – Valpolicella – 2005 og er Italliensk. Så vidt jeg her forstået fås den ihvertfald i Kvickly/Brugsen. Hvis ikke du har prøvet, vil jeg varmt anbefale.

    Kyllingebryst’erne var købt i Netto, og de har p.t. nogen Majskyllinge brystfilletter og det er dem. En pakke med 4 for 50 kr. Meget lækre.

    Vi havde en dejlig aften og fik snakket en masse, og set gamle fotoalbums igennem også. Noget far ikke er så god til at få gjort, men som han hyggede sig gevaldigt med at få gjort igår – det gjorde vi nu allesammen.

    Solnedgang efter en vellykket aften

    Aftenen var god, maden rigelig og god efter alle “ih” og “oh” udsagnene, og min søster var helt vild med kagen – en hjemmelavet mazerinkage, som hun fik et stort stykke med hjem af. Jeg er træt og mæt. Har styrtet rundt siden imorges uden ophold. Alt tager mere tid end jeg lige regner med, så jeg orker ikke at skulle skrive madindlæggene nu. Vil langt hellere bruge dagen imorgen på at hygge med det og så gå ind og slappe af nu. Det håber jeg er tilgivet og ønsker jer en god aften – det der er tilbage. Solnedgangen var også perfekt, som det ses.