For 10 minutter siden…


Godnat og sov rigtig godt derude!

Hverdagens glæder

En fantastisk solnedgang her til aften. En stor glæde, at den lige stod rigtigt for, at jeg kunne fange med kameraet. Som jeg har været inde på før, så er det ikke så ofte mere, det lykkes.

I morgen endnu en gratis glæde – stalden, så jeg skal nu benytte mig af en anden gratis glæde – min seng og at sove. Som jeg lige har talt med en god ven om, vi skal finde de gode ting hver dag. Solnedgangen her var en af dem. Sov godt!

Fra slut til start

Dagen sluttede sådan her i går. Rigtig smukt. Faktisk fik jeg taget et ret så super foto af den med mobilen, som ellers ikke tager super fotos, medmindre lyset er ret så godt. Men solnedgang ville den gerne (du kan se resultatet nede i Instagramboksen i sidebaren). Da jeg havde gjort det styrtede jeg ind efter kameraet, for at prøve, hvordan det ville blive og det blev også okay som det ses ovenfor. Det er ikke helt så godt at fotografere solnedgange her efter træerne er vokset. Tilgængæld giver de læ for nysgerrige blikke og den del af udsynet der ikke er så pænt – man kan ikke få det hele.

Dagen skal bruges på Galopbanen som nævnt i går. Jeg ville ønske det ikke var så varmt. Jeg har allerede en snert af hovedpine og er træt som 10 alderdomshjem. Suk! Nå, jeg må hellere lade op – prøver om en iskaffe kan hjælpe og så et bad. Det er min favoritløbsdag på hele året, så det er ikke en option at blive hjemme. Havde det været en helt almindelig løbsdag uden de store løb, havde jeg nok overvejet den løsning. God søndag til jer.

Ned i en sæk og op i en bæk

I går så solnedgangen sådan her ud. Man siger, når solen går ned i en sæk, så står den op i en bæk. Det passede. Jeg vågnede til tunge skyer, mørke og det p…… ned for at sige det mildt. Nu er det klaret op, og det ser ud til, at der kan afholdes løb i tørvejr i dag. Det ville da klart være at foretrække.

Om jeg kommer afsted ved jeg ikke helt. Lige nu ser det ikke super lovende ud, men jeg prøver at samle kræfter og energi til det. Må ihvertfald holde mig i ro og potentielt slet ikke medbringe kameraet, hvis jeg skal afsted, så meget står fast. Ihvertfald god fridag til jer.

Hedeflip

I morges så det ellers ud som om, vi slap for det her hedeflip. Det kan jeg så melde, at det gør vi ikke. Der pustes og stønnes af varme. Det bliver slemt til løb i morgen, men det er så en relativt kort dag, så det går nok.

Lørdagen er gået med oprydning, opvask og sidst, men ikke mindst galop på min computer. Vi havde hest til start i Aalborg, og Imaginenowar gik sørme hen og vandt. Vi havde faktisk mere end en, og de andre to gjorde det også fint. Kollegaerne på Enghavelyst fulendte dagen med en sejr til en god ven af mig Hovsa.

Jeg fik lavet mig en dejlig økologisk hakkebøf bernaise, som smagte dejligt med ovenristede kartofler og selvfølgelig bløde løg til.

Desværre har helbredet det ikke særlig godt. Hovedpine hele dagen og jeg snotter også stadig. Håber, en god nats søvn kan hjælpe på det. Det kan for hulen da ikke blive ved. Nå, men planen er stadig løb i morgen, så må vi se. Jeg kan jo hvile mig bagefter som det passer sig.

Ovensiddende foto er himlen herude igår aftes, som var så flot, at jeg måtte prøve at fotografere den og det gik lige. Indlæg har jeg masser af i hovedet, men samme hoved gør, at jeg ikke er så produktiv. Det kommer som det bedst kan. God weekend til jer.

Godnathilsen

Hvordan går det så? Tjah, helbredet driller lige nu. Min skulder er gået amok igen, og gør hulens ondt, jeg har et knæ, der også gør ondt, og så er jeg bare sådan generelt sløj. Det sædvanlige feber-cirkus, der kommer og går. Er dårlig uden at være meget syg, men for sløj til at være helt frisk. Med andre ord – same old, same old. Det må bare gå sin gang, og jeg tager det helt koldt, for der er ikke andet at gøre. Jeg håber dog at blive frisk til onsdag, hvor jeg har en aftale fra om tidlig morgen. Tøsehygge, det er altid godt for sjælen – og dermed alt det andet.

I dag er det dog gået lidt bedre, og feber har jeg ikke haft. Jeg har fået vasket op, vandet blomster og siddet her og fået ordnet fotos og skrevet om turen til Berlin. Nu er jeg mere end træt, så jeg vil gå i seng. Så får vi se, hvor vi lander i morgen. Sov godt!

God weekend – med plads til forbedring!

Jeg har haft lidt for travlt. Det betyder også, at jeg har ligget brak det meste af dagen på sofaen. Et smut (har bilen) i stalden har jeg været, men det var ikke nogen stor omgang og bare hyggeligt. Men træt er jeg – stadig og hele tiden. Det er noget nær ved at drive mig fra koncepteret! Det er stort set ligemeget hvad jeg gør, for at afhjælpe det, det ændre ikke en tøddel på, at jeg det meste af tiden, kan sidde ret op og ned og sove. Jeg har så galt taget mig selv i at sidde her og falde i søvn, og det er jeg i skrivende stund også lige ved.

Humøret er ikke det bedste i dag af samme grund oveni at min skulder har drillet mig på det voldsomste også. Planerne om, hvad jeg skulle have lavet er mange, – også fotos, men som det er, har jeg intet fået lavet udover, hvad jeg lige har fortalt.

Faktisk har jeg selv en formodning om, hvad mit meget underlige helbred (til dels) skyldes. En formodning jeg først lige har fået, men som ikke gør den forkromede forskel, andet end, der så er nogen ting, jeg ikke skal gøre, som jeg gør nu, som jeg forstår det. Det var også i blogland, jeg fandt ud af dette. Jeg har ingen sikkerhed for, at det er sandt, men alt taler for det mener jeg. Jeg vil da nævne for min læge, men det gør ikke det vilde, for nogen kur er der som sådan ikke. Vi må se, jeg kæmper ihvertfald en kamp lige p.t. for overhovedet at gøre noget som helst udover bare at ligge på sofaen.

Hvorfor har din læge så ikke fundet ud af det, kan du spørge? Tjah, hvorfor var det i sin tid mig selv, der skulle finde frem til den diagnose, der gør at jeg er på pension? Fordi alt ikke er så let, og også denne diagnose, er svær at stille og patienter bliver ofte fejldiagnostiseret. Heldigvis har jeg haft søde læger, der har været åbne og lyttende i forhold til mig og mine forslag og indtil nu, har jeg haft ret. Dog bliver jeg jo ikke mere rask af, at få endnu en diagnose, så….. vi må se.

Egentlig var meningen, at jeg intet skulle imorgen, men jeg kom til at sige, at jeg måske kom forbi stalden. Den beslutning tror jeg, at jeg er nødt til at lave om igen. Jeg skal have hvilet ud – eller prøvet på det, inden “det store slag skal slås” søndag, hvor der er Dansk Derby.

Uanset, hvad du skal, så håber jeg din weekend bliver god. Min har plads til forbedring på flere planer. Men jeg glæder mig da til Derbydag, som jeg beder til, i det mindste bliver tør.

Dagens slutning

Dagen endte med, hvad næsten kan beskrives som “en grand finale”. Himlen changerede i flotte farver, men mest dramatisk var skyerne. Og det elsker jeg.

Dagen blev mod forventning faktisk okay, selvom jeg stadig er frygteligt ked af det og kæmper for at holde gråden på afstand og har øjne, der er hævede og sviende efter de seneste dages megen tuderi. I dag har jeg undgået det sådan da, men det er jo lige under overfladen. Det bedste er at holde sig beskæftiget, så det har jeg gjort.

Ikke mindst fik jeg købt mit fladskærms TV, og nu skal jeg så bare have det installeret. Før jeg tog til Berlin, fik jeg tilsendt et nyt modem og ledninger, så jeg kunne tislutte mit webbaserede telefoni, som koster mig den nette sum af 20 kr. pr. måned. Jeg nåede det ikke før jeg tog afsted, men nu er det gjort. Så skal det gamle modem bare returneres. Så er det på plads.

Nu er jeg træt – meget træt og vil hvile mig. I morgen er atter en dag med projekter.

Skovshoved Havn


Natacha, er en velvoksen skude, og på dækket kan der godt stå en Mercedes, eller hvad der ellers passer i plads ihvertfald. Nu var der ikke lige ræling der, uvist hvorfor, for det giver jo også potentiale for mand over bord, men stor, det er den. Så synes du den ser gigantisk ud i forhold til alle de andre, så er det fordi, at det er den


Hvis ikke min yndlingsbil og en af de lækreste biler overhovedet skulle holde foran den Kongelige YachtKlub, så ved jeg altså ikke. Det var så ikke den eneste af slagsen jeg mødte. En Jaguar mere og en Bentley var jeg også heldig at støde på. Sidstnævnte er der altså ikke mange af, selv herude


Denne båd, eller yacht vil jeg hellere kalde den, hedder Misouri, og er en velvoksen sag. Dog ikke så stor som “Natacha, vist først. Sammenlign med båden bagved, som er en ikke ret stor godt nok men almindelig sejlbåd


Vi (Emil og jeg), havde selvfølgelig poserne med, og brugte også. Det er Misouri til venstre


Jeg har aldrig set de her lyserøde bundpæle før, men dekorative for en fotograf, det er de ihvertfald


Solnedgangen over Skovshoved By var fantastisk

Det var en dejlig, dejlig aften ganske som bestilt igår, hvor jeg ikke fik snøvlet mig sammen til at tage kameraet med. Det gjorde jeg så i dag, og Emil skal jo ud, så der er ingen vej udenom. Ud skal jeg, nu da jeg ikke har hjælp til at få luftet ham. Det går også, og den friske luft har nok godt af mig, tror jeg. Jeg kan jo gå sålænge jeg kan, og gider og sålænge lille hund får gjort det han skal.

Så vi tog en runde mere på havnen. Og sådan en aften som i dag, der er der altså heller ikke mange steder, der er skønnere. Der var også forår i luften. Mange var nede for at sætte både i vandet, og en kajaroer mødte vi også igen, ganske som i går. I sejlklubben var de ved at dække de sidste borde til gæsterne, og der var andre, der havde fået samme ide som jeg. Blandt andet en mand også med kamera om halsen, der kom med både smil og en hyggelig bemærkning, ad tidligere indlæg.

Således godt luftet, kunne vi køre hjem, efter en tur i vaskehal med bilen, hvor vi iøvrigt også mødte en flink mand. Det er ikke blevet til de store kulinariske udfoldelser i dag. Frysepizza, med selvvalgt ekstra toppings i form af lidt tomater, rød cheddar, oregano, løg- og hvidløgspulver og en sjat olivenolie. Men godt smagte det nu. Man kan gøre meget for sådan en med få midler. Frokosten var resten af mørbradgryde, som jeg fik forleden. Og så købte jeg et kup i dag. 6 flasker Grand Reserva Rødvin (Superbest) til 175 kr. Og jeg indrømmer, jeg får mig et enkelt glas nu for at prøvesmage – den er god. Så hvis du har lyst og penge til det, så hent dig dine. Rigtig god weekend til jer, og pssst – skulle du have lyst til flere fotos, ligger de lige her.

Weekendslut

Således sluttede den bedste weekend længe, med bravour. Far bliver stærkere og stærkere nu for hver dag, og vi er bare glade.