Morgenrøde


Morgenstund havde ikke “guld i mund” for mig i dag, men morgenrøde var der! Jeg havde det ikke godt i går. Tilskriver det meste varmen, men ved det ikke. Jeg gik tidligt i seng, og vågnede så klokken 02.00 ca. og kunne selvfølgelig ikke falde i søvn igen. Sådan gik indtil klokken 5.30!!! Så faldt jeg i søvn igen deromkring.

I den mellemliggende periode så jeg dog koncert, så tiden blev brugt i det fineste selskab – det var NRK, der sendte koncert med George Michael fra London. Jeg så kun sidste 3/4 time af den, men du kan se den her
Han er bare fantastisk. Nu vil jeg tage mig sammen og køre ud i verden og mødes med en favoritperson af min, det kan humøret kun blive bedre af, akkurat som George :-)

Himmelsk #71

Smuk vintersol over Øresund 5. februar. Du kan se flere himmelske fotos her.

Himmelsk #69


Fra min gåtur i går ved Charlottenlund Fort – Solopgang – mit ugentlige himmelske foto. Flere af slagsen her

A la Sydfrankrig

Det er ikke Sydfrankrig, det er fra Strandvejen forleden morgen. Lyset var så flot op på husene, som rent faktisk ligger på Strandvejen. Fotos er taget fra Kystvejen, for nu at gøre forvirringen total :-) Men Kystvejen er sådan set bygget udenpå, som en ekstra ringvej om man så må sige, omend den kun lige dækker Strandvejen.

Der sker ikke det vilde her, jeg prøver stadig at få bugt med virus, som desværre også gør mig svimmel, som det har været tilfældet de seneste mange gange, der har været virus i spil.

Til gengæld har jeg nyt udsyn på verden. Jeg har fået pudset vinduer! Det er dejligt. Nu vil jeg få lidt aftensmad og slukke “dyret”. God aften til jer.

Himmelsk

Jeg tror ikke, jeg har været med i Himmelsk før – måske en enkelt gang. Anyway, nu fik jeg lyst, for jeg havde lige et foto, der passer. Det er taget i går morges på Klampenborg Galopbane, lidt senere på morgenen efter, jeg havde studeret solopgang her. Og viser himlen lige før den lukkede helt med skyer.

Strandvejsstemning

Dagen i går, startede med at gribe bilen tidligt. Kursen var sat for stalden, hvor jeg havde en aftale med en hest eller to! Jeg var ikke frisk, men tænkte som så, at jeg trods alt havde bilen og således kunne tage tidligt hjem, på let vis. Og nu havde jeg lovet at være der, og så holder jeg.

Før alt det, gjorde jeg dog mig selv den tjeneste, at suse forbi vandet. Overskriften hedder jo Strandvejsstemning, men det er lidt forkert, for faktisk hedder vejen lige der Kystvejen. Noget folk faktisk ikke ved. Den gamle Strandvej er den rigtige Strandvejen på det stykke. Men anyway, så synes jeg, at nu jeg havde muligheden, så ville jeg lige forbi og se solen vågne. Det er ikke så ofte, jeg kommer den vej, da jeg jo på det ukristelige tidspunkt som regel er på vej mod stalden som ligger modsat. Tillige er jeg så enten på cykel eller med tog/bus, og så er der ikke tid eller overskud til svinkærinder. Det var der så i kraft af bilen igår, og det gode IXUS må holde for, at tøjle de værste fotoabstinenser. Og til det her formål gør det faktisk opgaven udemærket synes jeg. Men skal huske at værdsætte, det fine lige udenfor ens egen dør.

Efter de firbenede var passet og alt var forløbet godt, satte jeg kursen hjemover. En lur blev det til inden jeg gjorde kar til reception og afsked med Kim. Ikke at jeg var en dyt frisk, men det skulle jeg altså. Bagefter var der løb, som jeg ikke havde overskud til at blive og se, men jeg blev og så de to første, og så hjem til computeren.

Dagen i dag – som rigtig mange har været søde og bemærke, så er det min fødselsdag i dag. Meningen var, først stald og siden frokost med min far og til aften skulle jeg have haft to veninder her. Alt er grundet halsonde og sløjhed aflyst. Til gengæld kan jeg varme mig ved de mange (allerede) skønne, dejlige hilsener fra nær og fjern på både mail, sms og Facebook.

Senere vil jeg hygge mig ved computeren igen, for der er Svensk Derby i dag. Og så vil jeg selvfølgelig prøve at få lidt god mad, nu det er min fødselsdag, og et enkelt glas vin også måske. Dagen er ikke startet helt så godt vejrmæssigt som i går, men faktisk ser det ud til solen kommer nu. Jeg prøver at få det bedste ud af dagen, og det går også okay synes jeg. Tak til alle jer der foreløbig har været med til at gøre dagen dejlig!!

Sunrise

Det er ikke ofte, jeg fotograferer solopgange. Det har sin helt naturlige forklaring i, at de ikke kan ses fra lejligheden og jeg kun er oppe så tidligt, når jeg skal i stalden. Altså må en sådan fotograferes på vej til stalden og heldigvis, er der en fin location lige før stalden, der egner sig. Således blev denne smukke solopgang fanget igår.

Reflektioner – idag for et år siden

Da jeg stod nede på banen, var det nærliggende at sende Lone en tanke. Idag var det nemlig nøjagtig et år siden, vi måtte sige farvel til hende.

I samme tankerække, også naturligt at tænke over, at vi skal nyde det, mens vi er her, og prøve at få alt det bedste ud af livet, hver eneste dag. Det har vi en stor del at gøre med selv, selvom livet kan være en barsk affære nogengange. Det er for kort til splid og kiv, og misforstår man hinanden eller af vanvare går skævt af hinanden, så har man bedst af at få talt om tingene og komme videre og forhåbentlig undgå det samme igen.

At solopgangen var netop så smuk idag, må være til ære for hende! Hun har ingen blomst fået sådan i virkeligheden, men hun får en smuk rose her istedet.

Motivation til opstigning

Nu er jeg udpræget A-menneske, så jeg har som regel ingen problemer med at komme op. Her på det sidste synes jeg nu godt nok det har været svært. Sikkert p.g.a. mørket. Men solopgangen imorges over galopbanen, var det hele værd, som det ses. “Mosekonen brygger” dernede, for det er jo en mose og det giver en helt utrolig stemning der om morgenen. Til trods for, at jeg måtte stå der temmelig længe og vente og blev noget kold (det er koldt nu kl. ca. 6.30 om morgenen), så nød jeg synet!

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse

Morgenvarsel

Jeg håber morgenens flotte solopgang, er et varsel om vejret og weekenden iøvrigt. Det startede smukt med en sød staldveninde, der gav et lift. Tak skal du have, det var en stor hjælp!!!