Kattens til varme


Som det ses ovenfor, så har Garbo haft det varmt idag, og træt blev hun. Selvom hun havde det varmt lagde hun sig lige i solen. Det fandt hun så også ud af, at det ikke var så smart, og flyttede sig. Hun skulle jo som vanligt alligevel flygte fra mig og kamera. Jeg skal prøve igen at få hende, når hun gaber, nu jeg har det superhurtige kamera. For som det ses, så kan man fange det.

Jeg har stort set været lige så sløv. Bare siddet i den store stol og hygget med computeren og TV. Skulle egentlig ud, men det har været for varmt udover, at jeg stadig har ondt allevegne fra den lange Derbydag. Dertil kommer, at jeg gerne vil i stalden imorgen, og så skal jeg jo bruge lidt energi.

Derudover, er der blevet vandet blomster på altanerne. Der går noget til, når det er så varmt. I maskinhuset er der opdateret og tilføjet lidt hist og pist, så det er slet ikke dumt. Men derudover er jeg stadig teknisk udfordret åbenbart, for bilen ter sig jo stadig (nu kører jeg så ikke i den) og min printer kan jeg stadig heller ikke få til noget som helst. Er noget træt af det. Men lidt firbenet selskab imorgen hjælper da lidt på det. Jeg har også brug for at lade op. Torsdag hedder den tandlæge igen og fredag lægen!!! Suk! Nogen der vil bytte helbred? Nej det tænkte jeg heller ikke! Sov godt, når I når så langt. Her skal det ikke vare for længe.