Opladningsgrønt


Det er ikke det bedste her. Jeg har helt sikkert reddet mig en gang et eller andet. Flere af pigerne istalden har været syge og noget har jeg taget til mig, og måske også noget andet. Så meget står fast her til morgen, hvor jeg ikke har det en dyt bedre – måske snarere tværtom.

I disse mørke tider, er det let at glemme, hvor smuk en forårsdag kan være, når træerne er lige ved at være færdigudsprunget. Så er det godt, man kan kigge i arkiverne og få et “skud” grønt, til at lade op på. Denne dag var himlen så blå, at det skar i øjnene og den grønne farve nærmest fluoriserende på ¨min tur i Søndermarken. Det kan ikke fjerne dårligdommen, men det kan da hjælpe lidt, at det bliver så grønt igen.

Ugestart med forårsfokus

Der skal noget til at hive en op sådan en mandag morgen. Den er ikke grå i dag. Solen er her, og det hjælper meget! Så det bliver en smuk, men kold dag. Her til morgen er det lige knap 2 graders varme!! Desværre starter jeg dagen med hovedpine, men jeg gider ikke fokusere på det. Det kan ikke betale sig. Der er trods alt meget at være taknemmelig for.

En dejlig fest i weeekenden med skønne venner. Dog blev jeg ikke sent, sent, for syg har jeg jo lige været, og ved, jeg skal passe på, jeg ikke “presser citronen”. Men det var rigtig hygggeligt. Imorgen skal jeg til den årlige Julebanko på galopbanen og onsdag kommer en veninde til frokost. Så det blier en travl uge.

Derudover har jeg bilen, hvilket betyder, der skal ordnes ting, der ikke ellers lader sig gøre så let. Jeg vil gerne nå så meget som muligt, men er også klar over, at jeg skal passe på ikke at stresse. Nu skal jeg lige sluge den sidste kaffe og så skal jeg ned og handle lidt ind til onsdag. Dyb indånding og en ting ad gangen! Vi får se, hvor meget, jeg når.

Tænkte at i denne kulde var det godt at huske på et af forårs/tidlige sommerminder fra Søndermarken en meget varm og solbeskinnet dag. Det er let at glemme den slags dage, når det hele bliver nøgent og koldt. God uge til jer.

Grønnere end grønt

Dagen var “øremarket” til træning, og det var mere eller mindre det. Hvad jeg nåede derudover var og er bonus. Nu kan jeg se på klokken, at det ikke bliver så farlig meget mere, men det er okay. Det jeg ikke når i dag, når jeg så nu når vejret igen bliver skidt og koldt – det skulle det nemlig blive om få dage.

Jeg sov godt i nat. Det er i sig selv en god start på dagen, og for mig meget værd. Jeg vågnede ved 8-tiden og så gjorde jeg klar til at tage af sted med en vitaminbombe (mere om den senere), og en rugbrødsmad. Så var jeg klar og den to-hjulede er jo også, så jeg begav mig afsted. Fantastisk vejr og en himmel så blå, at den næsten virkede kunstig. Det var den heldigvis ikke.

Træningen gik rigtig fint, og jeg var meget tilfreds med min indsats. Du husker nok, at jeg stort set er beyndt forfra. Jeg træende i 1½ time, og så tog jeg cyklen til Svanemøllen St. Inden jeg tog afsted, havde jeg nemlig tjekket, hvordan jeg lettest kom til Søndermarken. Og hvorfor ville jeg så se den? Tjah, det ville jeg fordi jeg har set nogle udsendelser om Historiske Haver i Norden. Der var Søndermarken den første, hvor man følger renoveringen af haven. Så var det jo lidt sjovt at se i virkeligheden. Jeg har været i Frederiksberg Have, men aldrig i Søndermarken og da det tidsmæssigt var overkommeligt, så tog jeg derud efter træning. Parken er ikke så voldsomt stor igen, så det var relativt hurtigt overset, men nu har jeg været der og flot var der bestemt i dag. Og når jeg nu gerne ville fotografere bøgen nyudsprunget var det et fint valg. Der var nu også mange andre ting, der strålede i dag derude, men det må du kigge på, når fotos kommer det sædvanlige sted.

Nu skal jeg slappe lidt af, og hvis jeg er heldig får jeg lige betalt lidt regninger senere. Det bliver vist det i dag. Fotos? Tjah, i morgen må det jo så blive.