Weekendtanker og Monopolproblemer

Jeg har sovet længe, og prøver at komme op i omdrejninger og lave bare en smule. Det går ikke særlig godt. Jeg er træt. I går var jeg i stalden, og jeg synes, jeg får brugt alt for mange kræfter på det lige i tiden. Ikke at jeg laver meget mere end jeg plejer, men fordi der er flere heste i stalden går dagene hen og bliver lange. I princippet kan jeg jo gå, når jeg vil, men det er også som om, at når jeg er der, så vil jeg også gerne have dagen til ende. Men det kommer jeg til at lave om på, for kræfterne slår ikke til.

Der er mange ting, der gør sig gældende, men det korte af det lange er, at jeg bliver nødt til at prøve at fordele tingene. Blandt andet skal jeg jo også være færdig her. Når jeg bruger alle mine kræfter dernede, har jeg ingen tilbage til andre ting, som jeg er nødt til at prioritere. Blandt andet motion og ting her.

Nå, men nu jeg sidder her og ikke kommer igang, så hører jeg Mads & Monopolet. Det er ikke noget, jeg gør ofte egentlig, men nu sad jeg her, og så er det fint og lytte til det samtidig. Der er flere problematikker oppe, og jeg er rystet over, hvor dårlig folks moral og opførsel er, hvorfor jeg heller ikke gider høre det som regel. Jeg bliver simpelthen forarget! Kald mig bare gammel og snerpet, men sådan er det altså. Nå, men nu hører jeg det så, og der er godt nok nogle “interessante” problematikker op og vende. Nogle mere end andre.

Men en af dem, som “faldt mig for brystet”, var den om den fyr, der var faldet over et foto af sin ex-kæreste’s søn, som han synes, ligner ham mistænkeligt meget. Hvis denne her unge fyr, er hans vil han så nu være voksen. Monopolet synes, han skal lade det ligge. Måske skal han, men deres begrundelse holder ikke. For de spørger, hvad han skal have eller få ud af det? Han skal have vished om, hvor han kommer fra. Hvorfor skulle den her søn ligne ham og ikke sin far, som de to andre børn? Jeg bebrejder ikke gutten her for, at være i tvivl om, hvad han skal gøre, men jeg bebrejder moderen, som (måske) har skjult sandheden for sin søn. Det kan jeg ikke vide, om hun har. Det kan også være, at alle ved, at han evt. har en anden far, end de to andre børn, og at de har det fint med det OG at han har valgt ikke at tage kontakt til sin biologiske far. Hvad gutten der ringede ind, skal gøre har jeg det straks sværere med.

Læs resten

Kontroversielt? – Perfect Mothers

Jeg blev opmærksom på Perfect Mothers (2013) via Emiia van Hauens side på Facebook. Hende og sexolog Joan Ørting, giver filmen stjerner og diskuterer emnet (du kan se klippet her 35:21). Jeg kan så afsløre, at de bestemt ikke er enige.

Filmen handler om to mødre, der bor sammen emd deres voksne sønner og på kryds får et forhold til den andens søn. Må man det? Umiddelbart ville det jo nok under normale omstændigheder, give årsag til noget løftede øejenbryn, men her er den ene jo lige så god som den anden. Iøvrigt er det underligt, at filmen, som er fransk produceret, og originalt hedder Adore (2013), bliver oversat til engelsk pludseligt istedet for til dansk.

Personligt husker jeg, at jeg talte med en veninde om det, og hun ville synes det var mærkeligt. Og skulle jeg vælge min veninde eller det, så var det hende, men skal man tvinges udi at vælge, hvis begge er voksne? Nu var det en hypotetisk snak, men det er bestemt da ikke en helt utænkelig tanke – eller hvad synes du? Ikke problemfrit uanset vil jeg tro, men jeg vil glæde mig til at se den senere på DVD.

Det er selvfølgelig svært at udtale sig om filmen, men jeg finder emnet interessant sådan generelt. Så jeg vil meget gerne høre, hvad I synes.

Anmeldelser:

11. oktober 2013 Politiken

9. oktober 2013 B.T.