Nu med 32″/80 cm’s FladskærmsTV



Mit nye fladskærms-TV – hvis du vil se alle de tekniske fortræffeligheder, så tryk på fotoet

Jeg havde set det her TV og tænkt, at det var helt perfekt til at hænge i mit soveværelse. Jeg har det problem, at jeg elsker at ligge og hvile mig og se fjernsyn under dynen, men min nakke bryder sig ikke ret meget om de der sofasessions. Det der sker er nemlig, at jeg jo så falder i søvn, og så har vi balladen. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig et TV i mit soveværelse.

Lige nu ser min økonomi rigtig fornuftig ud på trods af ferie og alting, så pengesiden var okay. Nu var der bare lige det ved det, at jeg i hele det “tumult” sådan på det følelsesmæssigt plan omkring yndlingshestens bortgang, havde rodet rundt i datoerne. Dermed ment, at tilbudet hos ALDI, var ondag og ikke i dag.

Jeg kom modsat, hvad jeg havde troet i stalden i dag, og det var godt, for der var god brug for ekstra hænder, og det er nok den bedste medicin. At være blandt ligesindede, der forstår en og som støtter og opmuntrer. Jeg har sagt det ofte – jeg har de bedste venner! Og det gik også fint alt taget i betragtning. Jeg hjalp til hvor det var påkrævet og så daffede jeg afsted til for at se, om jeg eventuelt kunne være heldig at få et TV.

Jeg kom til ALDI i Lundtofte, som umiddelbart er den nærmeste, og spurgte om de havde flere af de fjernsyn. De havde lige et! Så glad var jeg. “Nogen” har måske synes, jeg trængte til lidt medgang ovenpå et par dage, hvor jeg godt nok har været mere end almindelig ked af det.

Nu står den på gøremål af mange slags herhjemme. Jeg glæder mig til at få sat hak på to-do-listen, som ser nogenlunde sådan her ud:

Tilslut nyt modem og webbaseret telefoni

Få styr på scanner/printer

Støvsuge

Vaske gulv

Skrive indlæg Berlin

Uploade fotos fra Berlin

Pakke Fladsskærms TV ud og gerne tilslutte (hvis jeg kan)

Vaske

Opdaterer min Telmoresaldo

Se løb fra Århus (Jydsk Derbydag) (gør jeg i skrivende stund)

På Galopbanen og se gamle biler (i morgen)

Forberede aftensmad (lørdag)

Så der er rigeligt at tage sig til. Og det er nok også udemærket. Min øjne tåler bestemt heller ikke flere tårer, for de er i forvejen plaget af græspollenallergi i øjeblikket. Noget så skrækkeligt endda. Det minder mig om, at jeg også skal have aftalt en tid hos allergispecialisten. Jeg fik henvisning for snart længe siden, men så blev far syg….need I say more! Rigtig god weekend til jer.

En sorgens dag

Efter 18 dejlige, dejlige år, er vi nået til vejs ende lille søde Garbo og jeg. Det har været klart, siden jeg kom hjem, at vi var for nedadgående. Hun spiser kun det allermest nødvendige, og det ville i den sammenhæng kun være et spørgsmål om tid, før hun begynder at tabe sig drastisk.

Allerede inden jeg tog på ferie, var jeg i tvivl, om jeg skulle sige farvel, inden jeg tog afsted. Men der spiste hun stadig almindeligt. Det der gjorde udslaget var, at hårene på svulsten var faldet af, og selvfølgelig er den også vokset meget. Den er ikke køn, men værre er det, at nu er der gået hul på den og det bløder også. Og jeg var helt klar på, at nåede vi dertil, så var det slut. Så imorgen skal jeg sige farvel til min lille ven, og det er næsten ikke til at bære. Men for hendes skyld skal jeg. Jeg får hende urnekremeret og så kan jeg beslutte, hvad jeg så gør senere. Så der bliver lige stille her lidt.

Jeg ved, jeg gør det bedste for hende, men hold da op, hvor er jeg ked af det.

Hvil i fred

Som jeg har nævnt før, var far og jeg til bisættelse idag. Det var ikke tæt på, men dog min kusine og fætters far. Både afdøde og min fætter og kusine var til mors bisættelse, og af respekt for dem, og som selskab for min gamle far, tog jeg med. En trist, omend også stadig en anledning til at se familien, jeg ikke har set meget, de år jeg boede på Lolland-Falster.

Afdøde var ikke medlem af folkekirken, hvorfor cermonien, blev holdt i kapellet. Der var iøvrigt rigtig smukt rundt om og indenfor var også fint. Min fætter holdt talen, hvilket han gjorde rigtig, rigtig fint, hvilket han helt berettiget høstede rigtig mange “roser” for bagefter. Jeg var meget imponeret over dels talen, men også at han kunne. Det var godt vedkommende fik fred. Han var meget, meget syg, men det er jo aldrig sjovt at miste en far, mand, farfar, ven, morfar etc., når man gerne ville have beholdt “lidt” længere…Hans barnebarn mente, at han nu var kæreste med alle englene oppe i himmelen, og det var da en fin og rar tanke, og en ide vi alle “købte”.

Læs resten