Mandagstema: Sort & hvidt

Mandagstemaet er Sort & Hvidt. Og som så ofte før, faldt noget mig ind med det samme og det var dette foto, af min nu desværre afdøde hankat “Tutten”. Fotoet er taget med mit analoge spejlrefleks. Jeg ved ikke nøjagtig hvilket år det er fra, men jeg ved, det er fra før 1997.

Jeg gik på et fotokursus, og dette var den første opgave vi fik, og jeg fik meget ros for det, og det er spot on, som jeg husker min lækre mis på 8 kilo. Han var iøvrigt rød og det har gjort, at jeg smelter, når jeg ser en rød kat. Han var meget speciel og kunne kun lide sin mor, så stor var min sorg, da han forsvandt i en alder af 11 år. Fotoet illustrerer, hvor dejlig han var og er netop sort/hvidt. Og det er ikke noget, jeg elles har gjort det i ret meget, men lige dette er jeg vild med, og det hænger også på væggen.