Coleslaw med hjemmelavet vegansk mayonaise

Jeg elsker kål faktisk, og derfor er coleslaw en favorit hos mig. Derfor er Coleslaw også bare et hit her i huset. Når jeg endelig får det lavet, spørger jeg altid mig selv, hvorfor jeg ikke gør det lidt oftere, for det smager dejligt, til rigtig mange ting. Frikadeller i ehver form, karbonader, vegetarbøffer etc. Så uden yderligere svinkærinder, så kommer her en opskrift på netop Coleslaw, og det er den, jeg altid bruger og som jeg synes, smager bedst:

Coleslaw med grøn peber og dild

1 lille hvidkålshoved
1 dl kogende vand
Salt
1 stor skrællet og fintrevet gulerod
1 lille grøn peber, meget fintsnittet
1 bundt frisk dild eller evt. 2 spsk tørret
en smule citronsaft
2½-4 dl mayonaise (se nedenfor)

Hæld det kogende vand over den snittede kål. Kom salt ved, og ælt godt for at blødgøre kålen. Tilsæt gulerødder grøn peber, dild og mayonaisen og bland det hele grundigt. Sæt det i køleskabet. Denne coleslaw kan holde sig i køleskabet i flere dage.

Jeg har tidligere lavet en anden bloggers mayonaise, når jeg skulle det, men selvom den var god, var den alligevel ikke helt rigtig i min bog. Så derfor gik jeg på jagt efter, hvad der ville være helt rigtigt for mig og jeg har fundet det nu.

Deborah’s Mayonaise a la Hellmann

3/4 dl soyamælk
1½ dl raspolie
2 1/4 tsk vineddike
3/4 tsk salt
3/4 sukker
1/4 tsk citronsaft
1,5 dl olie

Hæld Soyamælk og alt undtagen olien i en blenderbeholder eller og hæld olien i. Du kan med fordel her bruge en stavblender (jeg har kun prøvet denne metode), og så blender du og holder den, så den ene side er lige over din beholder’s (helst en lidt høj slank blenderbeholder) bund. Når den så tykner, hvilket den gør ret hurtigt kan du blende normalt. Mayo-magic!

Det er SÅ let at lave sin egen mayonaise og tager ikke engang 2 minutter, så at rende ud og købe den i dyre domme, er håbløst åndssvagt. Denne smager også rigtig godt og kan selvfølgelig bruges alle steder, du ville bruge mayonaise. Dette er ikke en stor portion, men eftersom det er så let at lave en ny, er det bedre at lave en frisk. Den kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.

Varm kakao med dadler og kokos

Jeg fandt en opskrift på nettet på varm kakao og lod mig inspirere. Her i dag, havde jeg lyst til noget varmt, der ikke var te og kaffe, men varm kakako. Okay tænker du nok – “hvor svært kan det lige være?” – det er det heller ikke, men forskellen her ligger i ingredienserne, som er lidt anderledes, så bær over med mig og få den skønneste kop varme kakao.

(1 stort – 440 ml glas)

3 dadler
2 tsk. kokokosmælk (hvis din kokosmælk er stivnet – en tsk. af det tykke stivnede og en af “vandet”)
2½ dl soyamælk
½ dl Alpro flødeskum (stiftpisket)

Blend kokosmælk, dadler og soyamælk grundigt. Hæld over i en lille gryde gennem en si, og varm igennem. Imens piskes flødeskummen.

Hæld i et stort glas eller kop og pynt med flødeskum og et drys kakao. Uhm!

Hjemmelavet vegansk Frapuccino

Kender du de der Frapuccino fra Starbucks man kan købe i butikkerne indimellem? Som veganer går den jo ikke, da de er lavet med mælk. Hvad gør en klog, hun finder da på en selv, og den smager mindst lige så godt – prøv selv. I USA, Canada og Australien, findes den faktisk i butikkerne i en vegansk version med soyamælk, nøjatigt som her! Jeg havde faktisk planlagt en varm kaffe, men vejret inspirerede til denne.

Frapuccino
(et stort glas)

1 dl stærk kaffe, afkølet
2½ dl soyamælk
½-1 spsk. rørsukker
her tilsat chokoladesirup, men det kan også være
karamel sauce eller vanilie ekstrakt. Prøv dig frem.

Bland alle ingredienserne og rør til sukkeret er opløst.
Jeg tilsatte isterninger, men ellers sættes på køl.