Så lad være at spørge!


Kender du det, du har en sludder med nogen på Facebook eller MSN, og de spørger dig om noget rimeligt personligt/følesomt, som du så svarer på så kortfattet som muligt, men dog tydeliggør du, at emnet er følesomt. Hvorefter modtageren i den anden ende overhovedet ikke svarer, men siger, at de iøvrigt var på nettet for noget andet og vil løbe nu!!!! Det er altså dels en flad fornemmelse og meget meget ubehageligt, når man lige har fortalt noget, som for en er meget følsomt.

Så hvis du ikke gider høre svaret, eller vise den respekt svaret kræver – så lad venligst være at spørge! Men jeg skal da ihvertfald også lade være at fortælle noget, som så er følsomt åbenbart, for folk vil åbenbart ikke høre selvom de spørger. Underlig måde at være på i mine øjne. Jeg er af natur meget åben og tillidsfuld og går ud fra, at folk spørger i god mening. Men næste gang vil jeg da så sige, at det har jeg ikke lyst til at svare på, for så føler jeg mig ikke “kørt over” bagefter!

På pension

Mit gamle analoge spejlrefleks Canon EOS 500, er gået på pension jo. Det gjorde det jo, ret hurtigt, da jeg købte det digitale IXUS. Godt nok er det godt, men intet måler sig med et spejlrefleks. Der mangler altså noget i dybde og skarphed og alt muligt, i de fotos, jeg tager med IXUS’et, omend jeg synes, jeg får meget ud af det, så er det altså ikke nok, til fotografering af hestene. Jeg sidder ofte i stor frustration, over fotos som ville være helt fantastiske, men som bliver halvdårlige hvis ikke ubrugelige p.g.a. kameraets begrænsninger.

Så beslutningen om et spejlrefleks er taget og jeg skulle helst have det inden næste galopsæsson. Det er ikke helt så dyrt som frygtet, men det kommer selvfølgelig også an på, hvilken løsning, der vælges. Men et er sikkert, der skal vælges med stor omhu, og jeg skal være sikker på, at få kapacitet nok, samtidig med, at jeg helst ikke skal have noget, der er tungere end strengt nødvendigt. Ikke at kameraerne i sig selv er voldsomt tunge, det er objektiverne der vejer “en krig”.

Jeg har to rigtig gode objektiver et 35-80 mm og et 80-200 og spørgsmålet er, om jeg kan bruge dem på det nye og hvilke modeller jeg kan det på. Jeg ved, at jeg kan på nogen, men om de er store nok ved jeg ikke. Nu har jeg skrevet og spurgt min gode ven, som har stor forstand på alt det her, og som var med til at jeg i sin tid faktisk købte ovensiddende kamera, efter at jeg havde lånt hans, og var helt “solgt”. Jeg har taget et utal af fotos med det, og det fejler intet andet end at det ikke er digitalt. Nu må vi se, men det er lidt sjovt, for forleden spurgte min far sådan henkastet ganske som Anita’s gjorde på et tidspunkt, hvad og hvordan og priser. Og for at svare, må jeg jo vide, hvad jeg vil have…. Uha! Så jeg er også blevet voldsomt sulten efter et nyt kamera – det har jeg nu været længe, men det bliver kun mere og mere – det anede mig nok, det ville gå sådan. Men det er også godt at have noget at se frem til. Anita’s venten er ovre – hun har fået sit.

Sidder du med gode ideer, tips el. lignende så sig frem.


Gentofte sø med is og sne på – kamera Canon EOS 500