Godt for noget….


Denne opskrift har jeg bragt før i Gordon’s version, nu har jeg lave min egen lidt slankere version, men ikke dårligere ialt 678 kcal

Hm, nu ligger jeg her og er sløj. Men som oftest må jeg prøve at få noget godt ud af det. Der ikke andet for, med et helbred som mit. Imorges prøvede jeg at sidde lidt op, for at ordne udklip og sætte i mapper. Dét projekt måtte jeg opgive, men lidt fik jeg da gjort. Alt tæller.

Men nu til det, det her indlæg egentlig handler om – mad og kalorier og vægttab. Det har jeg talt om mange gange, og sådan er det. Alle der har prøvet at tabe sig ved, det ikke er bare lige. Og meget ofte, når jeg lige er kommet i en god rytme, bliver jeg enten lagt ned, og sidst var det så fars sygdom. I forvejen har jeg ikke overdrevet mange kræfter, så at skulle finde overskuddet til det også, er svært for mig. Nu er jeg heldigvis en stædig kamel, så det gør også, at jeg i det mindste har tabt lidt og holdt den der, men ingen hemmmelighed, at der skal ryge meget mere.

Nå i erkendelse af, at ting kan udskydes og opsættes i det uendelige og man altid kan finde gode undskyldninger for ikke at gå igang, så tænkte jeg, at denneher sygdomsperiode var god til at komme i sving på. Jeg har hele tiden tænkt, at nu skulle jeg have rydet køleskab og fryser og så…. nej, det er der ingen som helst grund til at vente på. Det skal være nu og helst i går, hvis jeg skal nå mit mål. Målet siger jeg intet om endnu, før jeg har nået noget substantielt. Men ihvertfald, så tæller jeg kalorier. Det betyder, at i princippet kan jeg spise alt, sålænge jeg ikke overskrider et af mig fastsat antal kalorier. De er så sat udfra en ønsket slutvægt en given dato. Jeg har prøvet madlog.dk og det var også fint nok, men det koster penge. Nu har jeg fundet en gratis løsning, der er lige så god madital.dk, som jeg tænker flere kan have glæde af. Og selvfølgelig er der visse ting, jeg ikke skal spise, for så brænder jeg mit kalorieforbrug af på en gang næsten. Så hver ting skal være meget vel overvejet og afvejet helt bogstaveligt. Og det bliver det så nu! Fandme så det må og skal kunne lade sig gøre.

Hvad så med Weightwatchers spørger du nok og alle dine opskrifter derfra. Jamen intet galt med dem, dem kan jeg bare regne om til kalorier og så er vi alligevel kørende. Når jeg er frisk er planen selvfølgelig at sætte ind på motionsfronten så meget, jeg overhovedet kan overkomme. Det er klart nok også blevet til for lidt, det indrømmer jeg gerne.

De to ting her på sitet er eksempler på noget af det, jeg har spist i går og i dag. I reduceret mængde og med omtanke for forbrug af fedt etc, men nøjatig lige så velsmagende som ellers og så er der stadig plads til forbedringer. Vi er i tsk. olier og i nøjatige gram af alting. So be it! Så fremover regner jeg med, at eventuelt at skrive kalorier på mine opskrifter, for de skal regnes ud alligevel. Nu skal jeg lige vænne mig til programmet, men det er smartest, at lave en plan på forhånd for, hvad man vil spise, for ellers bliver man for let overrasket over sit forbrug, hvilket lige er sket for mig nu faktisk i forhold til gårsdagen. Dog er jeg stadig på den gode side “af stregen” så ingen panik, men dog skal der strammes op. Det er ikke helt så let, når jeg nu ligger her, en så snart jeg er oppe igen skal der lægges bedre planer. Lige nu må der så rettes lidt til hist og pist. Men forbrug på pastaretten var som følger:

100 g pasta (tør)
3 tsk. olivenolie
50 g rejer (mindre kan faktisk gøre det – måske 30)
1 tsk. citronsaft
1 forårsløg (25 g)
4 cherrytomater (52 g)
9 g rød peberfrugt
4 g hvidløg (1 fed)

Idag prøvede jeg så noget lidt nyt, som jeg sådan set også afprøvede lidt igår. Sådan en tortilla med fyld, smager faktisk meget godt. Det hele kommer sig af, at jeg er ved at tømme min fryser. Ikke at jeg ikke vil have noget i den, for det vil jeg da, men bare ikke så meget som hidtil. Og nu er jeg jo som sagt skidt, og intet brød har jeg (sådan set lidt med vilje). Men så kom jeg i tanke om de her Tortilla i fryseren, og at tø en op er en smal sag, og varme den lidt enten på en pande eller under grill også. Denne er varmet under grill fordi osten skulle jo smelte. Grill er lidt for kraftig en behandling, for det er meget høj varme. Jeg tror forsigtig opvarming på pande er bedre faktisk. Det gik idag, omend lidt vel mørk i kanten. Det enste, jeg gjorde var at tø op, strø med cheddarost, oregano og på den ene halvdel fordelte jeg to cherrytomater i skiver. På panden lavede jeg et vendt spejlæg, der dog var flydende stadig. Morgenmad/brunch/frokostquisadilla! Meget lækker. Fyldet er der jo ingen ende på, hvis du har “råd” til det i regnskabet. Kun fantasien sætter grænser i virkeligheden og den kan jo også laves med søde sager som syltetøj, peanutbutter, banan, og meget mere…. eller bare helt enkelt ost og skinke.

Til min verion brugte jeg:

36 g tortilla
50 g rød cheddar
2 cherrytomater (21 g)
1 æg

Verdens bedste? – Melissa’s Spaghetti

Som mange andre så elsker jeg pasta. Ikke at det altid er det mest sunde at mæske sig i, men når jeg gør, så nyder jeg det, og jeg prøver at lave sunde versioner ofte. Således synes jeg, så bliver det lidt mere “legalt”. Jeg følger mange blogs og efterhånden udgør madblogs en anseelig del af mængden. Det gør de dels fordi, jeg aldrig bliver træt af at læse om mad og prøve nye opskrifter, og så fordi de almindelige blogs i høj grad forsvinder, og så fordi opdateringsfrekvensen på mange af mine favoritter, er faldet til et meget lille niveau. Trist, men sandt.

En gammel favorit, er The Travelers Lunchbox, en skøn blog som har både rejser og mad på programmet. Begge dele noget, jeg holder meget af – også i forening. Den opskrift, jeg skal give jer her idag er netop derfra. Melissa, der har bloggen, har så været så heldig at være på Sicillien, hvilket jeg ikke har, men det er også på min “to-go-liste”, om jeg så må sige. Uha, der er så mange dejlige steder at se og smage.

Som Melissa skriver, så er det at pille tomater en langsommelig affære, men und dig selv, at gøre arbejdet, for det er det værd, og hvad opskriften befaler. Du kan udenfor tomatsæssonen bruge flåede dåsetomater (3x400g), som du tager indmad fra, og dræner, og det giver ifølge hende et udemærket resultat, men er klart bedst med de friske tomater. Jeg gjorde den fejl, at prøve med cherrytomater først, og de er for små at flå, og stykkerne bliver ikke gode. Tomaterne skal have en god størrelse.

Jeg har nu lavet denne ret flere gange, og er blevet helt “besat” af den. Er med andre ord helt vild med den. Det sjove er, at da jeg læste den først, tænkte jeg at mynte og pasta lød helt forkert, men eftersom jeg jo havde sat mig for at prøve, så gjorde jeg, og det har jeg ikke fortrudt, og det vil du heller ikke – jeg vil gerne høre, hvad du synes. Heldigvis gav Melissa mig tilladelse til at oversætte og bringe her til jer, der ikke kan den engelske version så her goes. Saucen duer ikke kun til pasta, men kan også fint serveres over fisk eller kylling.

Melissa’s Spaghetti with Salsa Trapanese

Kilde: Spaghetti with Salsa Trapanese på Travelers Lunchbox adapted from Giorgio Locatelli’s Made in Sicily

(4-6 personer)

500g saftige, modne tomater af god størrelse
75g blancerede mandler
1-2 fed presset hvidløg
40g (1 large handful) friske mint blade, hakket
50ml oliven olie
salt og friskkværnet peber, efter smag
et nip sukker

500g tørret spaghetti

Skær et overfladisk “X” i bunden af hver tomat, og put dem i en varmebestandig skål. Kog vandet i kedlen og hæld over tomaterne og dæk dem helt. Lad dem være i 10-20 sekunder, eller indtil skindet begynder at bukke op omkring X’et. Hæld vandet fra, og fyld skålen med koldt vand. Når tomaterne er kolde nok til at håndtere, pilles skindet af. Skær dem i halve, og skrab frøene ud og skær kødet i stykker. Drys med salt og lad dræne i en si, mens du ordner de andre ingredienser.

Rist mandlerne i en 175C varm ovn i 8-10 minutter eller indtil gyldne, den hak dem medium-fint.

Bland de hakkede mandler og tomaterne i en stor serveringsskål med hvidløg, mynte og olie og mas tomaterne en smule med bagsiden af en gammel og smag til med salt og peber og en smule sukker. Gem til du har kogt pastaen, eller du kan lave sauce flere timer før, og så koge pastaen lige før spisetid.

Bring det velsaltede vand i kog og kog spaghettien indtil al dente.Hæld vandet fra og dræn godt, og hæld den umiddelbart over i skålen med saucen og bland godt. Tilsæt krydderier hvis behov og servér.

Melissa siger og jeg giver hende ret:

Jeg føler ikke, denne ret behøver ost, men Locatelli foreslår, at hvis du ønsker noget, at du kan rive en ung pecorino og blande i før servering.

Bon appetit :-)