Håbet er lysegrønt

Der er stadig sygdom, pudsen næse og soven til den store guldmedalje her i huset. Ikke noget nyt under solen der endnu. Det ser ikke ud til at lette endnu, men med mig er det jo gerne sådan, at jeg ca. er syg dobbelt så længe som alle andre.

Der sker ikke det vilde, men lidt sker der dog. Jeg finder energi til lidt på computeren, og her til morgen fik jeg befriet mine chiliplanter fra spirekassen og sået en omgang mere. Så må vi se, hvad det ender med. Jeg fik også lige klipppet lidt vissent af de vækster, der har overlevet vinteren på altanen. Der er bestemt forår i luften, hvis man spørger planterne. Tulipantræet herude, har store fine knopper, og hvert år er det et mirakel, når det springer ud, som med alle vækster, der beriger os.

Jeg har svunget støvsugerne en anelse, for jeg var ærlig talt ved at om ikke, gå til i skidt, så var det ihvertfald kriminelt. Det er det sådan set stadig, så jeg vil lige tage mig sammen og tage det sidste stykke, så et bad, og ind og slappe af igen. Måske jeg også lige finder lidt Påskepynt frem – den har jeg heldigvis hentet fra kælderen inden, jeg blev syg.

Men chili’erne er lysegrønne, som håbet om snarlig bedring. Dejlige veninder talte jeg med i går og en tilbød endda at handle for mig. Men jeg har mad til weekenden og efter der må jeg så handle online, hvis jeg stadig er lige sløj. Men jeg værdsætter tanke helt enormt, det var meget sødt. Tak – du ved, hvem du er.