Kommentarer på tidligere indlæg


For noget tid siden lukkede jeg modstræbende for kommentarer på gamle indlæg. Dette selvfølgelig på grund af spam. Nu prøver jeg at åbne igen, og så ser vi. Så skriv af hjertens lyst, også på ældre indlæg.

Drømmehuse i Springforbi

Da jeg var i Springforbi i går, kom jeg forbi nogle af de huse, jeg elsker allermest deroppe. Desværre er de tre af dem slet ikke beboede, men omlagt til erhverv. Rigtig synd og skam for så smukke huse. Det næstsidste er omlagt til galleri. Efter min mening, er disse huse skabt til at blive boet i, og ikke til firmadomiciler. Men det er så bare mig. Det hvide og det røde nederst, er favoritter så langt jeg kan huske tilbage, og de ligger også side og om side. Det ene skønnere end det andet. Desværre nok også rigtig dyre at sidde i. Det nederste kan lejes, men altså som erhverv. Jeg gad godt bo i det :-) – igen forudsat, masser af penge og hjælp til at holde det.

Koldt og blæsende, men forår

Enil og jeg kørte op ad Strandvejen og stoppede ved Springforbi i dag. Det er koldt og blæsende, men solen skinnede, og det var rart nok at gå en tur, omend den ikke blev hverken der, hvor jeg havde planlagt og heller ikke helt så lang. Men vi gik da en tre kvarters penge, og det må være godt nok.

På vejen tilbage var vi lige forbi de firbenede og sige hej, og så hjem. Nu er jeg moden til sofaen, hvor jeg har tænkt mig at blive i dag. Der kommer mere fra Springforbi senere.