Lørdagsudsigter

Det var ikke min mening, at jeg ville i stalden til morgen, men sådan endte det. Jeg troede ellers i går aftes, at jeg måske var i fare for at blive syg igen. Heldigvis var det falsk alarm, og vi havde heste, der skulle arbejde i dag. Og det ville jeg jo gerne se. Det er en ting, noget andet er, at det jo så griber om sig, når jeg endelig kommer derned. Og det blev til store vaskedag i dag. Som jeg siger Deborah’s horsewash. For sådan føltes det ganske grangiveligt. En del ture på banen blev det også til, og jeg fik taget lidt fotos også. Blandt andet det af Stinger og Rafael nedenfor. Så det var en hestedag, som den skal være. Måske knap så travl ville være godt, men vi nåede da at få morgenmad i dag.

Til gengæld skal jeg lære af mine erfaringer (det er jeg ikke altid lige så skarp til). Jeg er normalt aldrig i stalden to dage lige efter hinanden. Det er simpelthen for meget. Det viste sig også idag, da jeg kom hjem at det netop var alt for meget. Alle skeer var brugt og jeg fik et bad og en mellemmad og så gik jeg ellers ud som et lys og sov til 18.30!

Det danske sprog er en sjov en nogengange, og udsigter kan være flere ting. Ovenfor er udsigten i morges her. Jeg elsker min udsigt her, både den ene og den anden vej. Udsigter er også for fremtiden.

I den nærmeste fremtid lige for er det mandag, hvor den står på speciallægebesøg. Jeg skal have resultat af røntgenfotos. Det er jeg noget spændt på. I går var det min yngste nieces 25 års fødselsdag. Jeg var ked af, at jeg ikke kunne være med til at fejre hende, men jeg sendt en gave over Atlanten, som hun heldigvis blev meget glad for. I morgen fylder min mindste søster 50 år. Hende skal jeg være med til at fejre ikke lige i dag eller i morgen, men på et tidspunkt. Altid godt at have noget at se frem til, og da især en fødselsdagsfest.

Om præcis en uge, er det galopsæssonstart. Det er jo hvert år en stor ting her i huset. Der har allerede været løb på Jägersro, Malmö, og er der også på onsdag, hvor stalden har en hest til start. Og lørdag starter det så på Klampenborg.

Den vigtige patientkommunikation

Jeg kan godt blive gal. Og gal, var lige hvad jeg blev, da far ringede for at fortælle, hvordan det gik på hospitalet. Han havde en anden læge i dag. En der kunne gøre sig forståelig! Sidst havde han en udenlandsk læge, der åbenbart var svært forståelig, og derfor havde min far åbenbart misforstået hende. Som følge deraf, har han gået og været rigtig ked af det og møghamrende bekymret. Det er altså ikke iorden. Hans nyrertal har væet langt nede, men er nu i acceptabelt niveau, og der er ikke blæst til storalarm overhovedet.

Jeg kan ikke fostå, at de på hospitalerne ikke kan forstå, hvor let det er at skabe utryghed og nervøsitet hos folk, hvis man får sagt det forkerte eller udtrykt sig dårligt. Man er da selvsagt oversensitiv, når man har en kronisk sygdom, som kan betyde, at man bliver væsentlig begrænset i sit sociale liv, ligesom det kan forkorrte ens liv. Ligesom ældre mennesker, der som min far er meget autoritetstro er ekstra sårbare. Men det er sådan set sagen HELT uvedkommende, hvad man fejler og om man er gammel eller ung. Man har krav på at blive behandlet med respekt og omsorg.

Jeg har desværre haft utroligt megen kontakt med hospitalsvæsenet, og tak til dem, der forstår det. Men når det er sagt, så skal der samtidig gøres opmærksom på, at der dælme også er nogen, der bare INTET fatter og som tror de er små konger og dronninger. Det er heller ikke respekt eller menneskeligt i orden, at man bliver indlagt, og så bliver udsat for 6 forskellige læger (i mit tilfælde endda overlæger) på 4 dage!!! Det skal så lige siges, at ingen fandt ud af, hvad jeg fejlede. Det fik så være, men hver eneste gang, skulle jeg forklare fra “år nul” – det er bare ikke i orden. At det OGSÅ hjælper på ens tryghed og helbred at have den samme person – dermed ment læge, burde også være logik for enhver. Det lader til at stoltheden over ens job som læge, og pligten og omsorgen for patienterne kan lligge på et meget lille sted.

Tænkt det skal være så svært at lytte til patienterne og behandle dem menneskeligt og med respekt. Det skulle ikke være nok at være lægeligt god. Der skulle være et fag der hed Patientkommunikation, og det skulle man have en minimumskarakter i, ligesom psykologi også skulle være obligatorisk. Det er så bare min ringe mening efter mange års erfaring med systemet.

Ligger eller lægger

Det er noget, der kan være svært at finde ud af. Jeg personligt har ikke problemer med hans/sin, som mange, men ligger og lægger.

Så nu blev det næste problem, der lige skulle tackles. Så turen var omkring et par sites, hvor det kan læses. Jeg fandt et link hos Korrekturgruppen.

og Catarina var sød og bidrage med et, som næsten er bedre her.

Således skulle der være en chance for, at vi også kan få den på plads nu 🙂 Hvad man dog ikke kan finde på det net også sådan rigtig nyttige ting.

Iøvrigt er der en regel, jeg husker fra min tid, med en skøn dansklærer, der også var vores klasselærer – har du svært ved gjort eller gjordt?

Den der staver d i gjort, han skal have sin ende smurt

Så den er let at huske 🙂

Jeg har nu lavet en linkkategori om sprog/grammatik, og har du et godt et, du synes, der skal med, så lad mig det vide. Og selvfølgelig er nævnte også med der.