Solstråler og en enkelt pandekage

Det har været en god dag. Ikke mindst, fordi jeg har fundet ud af, at når anklen kommer i sving, så kan jeg godt gå på den. Ikke at den ikke kan svigte mig lige pludselig, men jeg kan dog gå, hvilket er mere, end jeg kunne til en start. Det var i sig selv nok, men jeg havde også besluttet, at jeg ville ned og have Kickerkys i dag. Så går det hele meget bedre, når man har set hans lille fjæs og ikke mindst, fået kys. Jeg slog vejen forbi Fakta, hvor de har nogle poser med danske æbler. De er et hit, skal jeg hilse og sige, både hos Kicker og de andre, der fik. Så solstråler i form af det gode selskab dernede og faktisk har den rigtige sol også vist sig i dag.

Jeg var sørme også lidt praktisk i dag. Dels børstede jeg Kicker, fik smidt et par dækkener på hist og pist og ikke mindst, fik jeg hilst på og nusset og børstet min store baby Good One, som er kommet ind igen. Det er så lidt siden, men nu har jeg jo lige holdt en lille “kunstpause”. Skal vi ikke bare sige det sådan, at han bestemt ikke er skrumpet, mens han har været væk. Man glemmer, hvor store de er, og lad mig sige det sådan, han er meget stor. Men han nød at blive nusset om.

Et par ture på banen blev det også til, inden jeg måtte suse afsted igen. Jeg skulle over til lægen for en blodprøve. Jeg hverken tror eller håber, den viser noget, men så er den taget. Medmindre der skulle være noget galt, regner jeg med, at vi taler om det, når jeg skal derop den 25. Det er jo lige straks.

Det var Pandekagedag i tirsdags. Noget jeg først fik taget mig sammen til at gøre noget ved sent på aftenen. Jeg tror, jeg har nævnt det før. Pandekager og jeg, er ikke specielt gode venner. Om vi kan blive det, ved jeg ikke, men det lykkedes mig at lave én velllykket pandekage og to meget lidt velllykkede. De to spiste jeg tirsdag, og den velllykkede tænkte jeg, at jeg kunne spise som “snack” en anden dag. Det var så i dag, og den skulle sørme da foreviges – den første pandekage i et stykke! Jeg må bare øve mig, til jeg finder formlen. Godt jeg kan være noget så stædig. Den er helt vegansk, og opskriften findes her. Den blev serveret med agavesirup, Tofutti Creme Fraiche, og friske blåbær.

Udover at fortære en pandekage, har jeg lavet aftensmaden klar lige til at stege og lune. Slet ikke så ringe endda, som de siger hjemme i Jylland.

Passende på Valentinesdag

Den her sang fik jeg lyst til at poste for noget siden, men tænkte så, at jeg ville gemme den til i dag, for der passer den godt. Ikke at jeg som sådan selv har “en rigtig” Valentine, men jeg har da en god ide om, hvordan han skulle være. Når man når en vis alder, har man jo være “rundt i manegen” et par gange, så man har da lært lidt. Hvis jeg kunne ønske mig helt frit, så var der bestemt “nogen” fra “gemmerne”, der godt måtte materialisere sig, men man kan ikke leve i fortiden. Men lad mig så sige, at jeg desværre kun har mødt en af lige den slags, jeg tænker på. Man har da lov at håbe, at der findes flere. Men dagens sang er så dedikeret til ham, og til ham der måske engang dukker op.

Når nu jeg ikke spiser kærestefrokoster eller iøvrigt på anden måde hygger mig med en sød veninde eller andre, for slet ikke at tale om, at jeg skulle have været ned og få Kickerkys i dag – hvad laver jeg så? Tjah, det skal jeg sige jer – så lidt som vel muligt. Den der udmattelse, jeg har talt om før, har ramt mig i svær grad og jeg er ikke til pænt brug overhovedet helt bortset fra, den sk… ankel, jeg nævnte forleden, stadig laver ballade.

Jeg håber dælme, at den snart holder op og den ikke giver sig til at give mig permanente og vedvarende smerter også i hvile. Ved konsultation af Google, kan jeg se, at mine muligheder for hjælp, er yderst begrænsede og stort set ikke eksisterende (noget jeg tidligere også har talt med den søde læge om). Det eneste, man kan er enten udskiftning af ankelled (så skal det bliver meget værre, udover skidtet ikke er særligt holdbart) eller insprøjtning af binyrebarkhormon. Eller jeg skal sætte mig ned og konstatere, at jeg ikke kan gå!!! Tal lige om Pest eller kolera! Således vil jeg ønske dig en dejlig Valentinesaften, med hvad end du putter i den og fortsat god weekend.

Gamle skader og følgerne af dem

Allerede i går, da jeg var i stalden og hilse på Kicker og co. var der problemer. Heldigvis går der længe, længe imellem, at jeg oplever det her. Hvad taler hun om? Jeg taler om, at jeg for snart mange år siden forstuvede min ene ankel ganske, ganske alvorligt og var på krykker og meget andet i længere tid. Det har medført, at den er ganske angrebet af slidgigt og indimellem (Gudskelov kun indimellem) gør djævelsk ondt. Så ondt, at jeg slet ikke kan støtte på den. Det er skærende jag ind i den, når det sker og helt umuligt at støtte på den. Det skete også et par gange i stalden i går, og jeg var lidt nervøs for, at det skulle ske, mens jeg tog racerponyen ind. Det gjorde det heldigvis ikke, for han var glad og tilpas og synes lige han ville sprælle lidt på vejen ind.

Til gengæld er det så fortsat i dag og jeg kan slet ikke gå, og når jeg endelig kan liste lidt, så bliver det meget forsigtigt. Jeg var på Apoteket i går og købe Ibruprofen, og dem spiser jeg troeligt, i håb om, at det hjælper på situationen. Det plejer det, men jeg ved aldrig, hvor længe det varer. Selv Kickerkys hjalp ikke på det. Nu håber jeg bare, det snart er overstået, og at det var længe, inden den giver lyd fra sig igen.

Til gengæld har jeg fået vasket og vasket op, og ryddet en masse op. Lige nu sidder jeg er og er godt irriteret, for medmindre den ligger i min postkasse, så er den pakke, jeg skulle have modtaget i dag ikke kommet. Det er jo bare typisk, nu jeg er blevet hjemme af den årsag. Nu erdet så “så heldigt”, at jeg alligevel ikke kan bevæge mig, men det vidste de jo ikke. Hm, vi får se, bare den kommer, så skal jeg ikke sige en lyd.

Stormy weather


Cambridge september 2014 – Høstanemoner

Jeg har været lidt stille. Mest fordi, der ikke har været det vilde at fortælle sådan set, men også fordi, jeg prioritere at få lavet nogen helt praktiske ting her i lejligheden, for nu vil jeg kunne sætte en masse hakker på min to-do-liste, der ellers med at være alt, alt for lang. Jeg har også masser online ting, intet om det, men jeg skal jo starte et sted.

Der skal også være tid og kræfter til hestene og ikke mindst de gode mennesker dernede og i dag ville jeg så en tur derned. Vejret var nu ikke det, der indbød til det overhovedet. Det var gråt og megakoldt i morges og allerede der, blæste det godt. Det gør en cykeltur noget af en kamp, men jeg kom da frem.

Der var glæde fra hestene over æbler og pigerne var glade for muffins, så alt den vej rundt, var som det skulle være. Det stormede vildt, da jeg endelig kunne vende næsten hjemefter. Mindst lige så træls som turen ned. Dejligt at komme hjem til et varmt bad, og noget frokost. Træt var jeg, og lagde mig, og sov til klokken 18.30! Så er der ikke meget dag tilbage. Jeg fik fundet lidt aftensmad, og nu sidder jeg her. Morgendagen er hygge-indedag med lidt kulinariske planer udi en omgang muffins mere og et forsøg, jeg skal gøre. Mere om det senere. Nu vil jeg ind og slappe af, for helt ærlig, så er jeg dælme stadig træt. Rigtig god weekend til jer!

Næsten druknet


Marianne med en favorithest af mine – Smokey Storm (GB) den 11. oktober 2014

Dagen startede i stalden og det regnede ikke ti len begyndelse. Det begyndte det dog hurtigt på, men i starten ikke noget særligt. Men efter første hold var ude, og andet næsten lige var taget afsted, begyndte det så at regne mere og mere og til sidst væltede det ned. Ikke nok med, at det regnede, det stormede samtidig. I dag var der ikke det, der kunne ligne misundelse over pigernes rideture.

De fleste ved, at heste og stormvejr sjældent er en god kombi, og slet ikke fuldblodsheste og stormvejr! Nå, men hjem kom tøserne og de var stivfrosne. Jeg havde i mellemtiden hygget med racerponyen og en af de andre heste, så jeg frøs endnu ikke, og kunne gå dem til hånde, så godt jeg kunne – det havde jeg så selvfølgelig gjort løbende, som jeg plejer.

Den forsvundne pakke, som var Julegaver, dukkede op forleden, som fortalt og i den anledning havde jeg lidt, der skulle sendes videre. Det betød en tur på posthuset. Jeg havde allerede bestemt, at jeg lige så godt kunne få det overstået, for så skal jeg ikke ud i morgen.

Det blev en beslutning, jeg godt nok var ved at fortryde, mere end en gang, men nu var jeg på vej. Det væltede ned i nogle uhørte mængder og stormede gjorde det også. Jeg fik så meget vand ind i øjnene, at jeg ikke kunne se, hvor jeg kørte, helt borset fra, at jeg ingen luft havde, fordi det sådan blæste. Så jeg gik det meste af vejen. Normalt vil jeg sige, at en gåtur er sund for mig, og det mener jeg sådan set også, men i dag endte det med at være en heltemodig indsats, at gå den tur. Nå, men frem kom jeg og fik sendt pakkerne. Så var det toget hjem og så et hurtigt smut i Irma, og så var jeg også hende, der var færdig.

Det tog mig noget, der ligner ½ time under den varme bruser at “tø op”, så kold var jeg, og så kan jeg godt mærke i den gamle krop, at den er mast ovenpå sådan en tur. Vi får se, i morgen kan jeg garanteret ikke bevæge mig. I dag var tanken om den lille bil ikke langt væk, og jeg er mere fristet end længe. I næste uge tror jeg, at jeg skal over og kigge – det sker der ihvertfald intet ved.

Fotoet er en god hesteveninde med en yndlingshest fra samlingen fra sidste år, der stadig har meget liggende, der ikke er blevet sorteret – surprise!!!

Stille Juledage

Det har været en meget stille Jul. Ingen fest og farver her overhovedet. Det gør ikke noget! Der har ikke været hverken lyst eller energi til det. Jeg underholder mig godt alene, og det har jeg altid gjort og eftersom jeg slet, slet ikke er i Julehumør passer det mig fint. Derudover har jeg været sløj og haft en snert af noget i halsen. Det er så bedre, men stadig sløj.

Juleaften havde jeg i år (sidste år var jeg for dårlig) også fornøjelsen af at fodre hestene. Det holder jeg rigtig meget af. Ligesom vores lille staldkat Face også skulle have mad. Far var med, han synes det er superhyggeligt og det er det altså også. Det blev klaret, og han satte mig af hjemme og susede videre.


Nøddestegen, som blev supergod

Meningen er, at jeg skal have min far en af dagene, men jeg vil under ingen omstændigheder risikere, at jeg smitter ham med noget. Han kæmper for at komme over en lungebetændelse, og har bestemt ikke brug for “ekstras”. Han er i dag taget til Julefrokost, og jeg har været her.

Fotos er fra Juleaftensdag øverst, hvor det overhovedet ikke lignede Jul, den dejlige nøddesteg, jeg fik Juleaften, hvor solnedgangen var superflot, og så fra i går, hvor der pludselig var sne og kolde temperaturer.

Nu får vi se, hvad dagene mellem Jul og Nytår bringer. Jeg har da nogle veninder, jeg gerne vil se, hvis muligt, og lejlighed byder sig og der er jo også altid stalden. Men lige nu prøver jeg at få det bedre og tager en dag ad gangen og hygger sådan set fint med det. Jeg håber, I alle der følger med herinde, også har haft en dejlig og glædelig Jul.

Pizza og tøsehygge i stor stil

Dagen i går var langsom bortset fra turen til lægen. Mit infektionstal er stadig forhøjet, men er laaangsomt på vej den rigtige retning. Egentlig er jeg jo ikke så overrasket, for jeg har levet et helt liv med mit underlige helbred. Men min læge er jo ny udi mig, og mine underligheder, så han undrer sig nok over som tingene sker, og ikke sker. Nu vil de så sende en prøve ind, for at være sikker på, at jeg ikke har en underlig bakterie i systemet, der gør, at jeg ikke bliver frisk. Jeg er kun glad for, at de gør tingene grundigt, men det skulle da ikke undre mig, der intet er, og jeg “bare” er langsom. Men vi får se. Helt frisk er jeg ikke endnu, omend heller ikke rigtig syg, hvis du kender det?

Nå, men så var det lige i Irma efter et par ting, og så hjem på sofaen, hvor jeg lå og småsov til jeg skulle gøres i stand og afsted. Jeg tog toget, og gik det sidste stykke. Dennegang vidste jeg heldigvis, hvor jeg skulle hen. Sidst, jeg skulle samme sted, roede jeg rundt, og kunne ikke finde det. Resten af aftenen gik med øredøvende snakken, drikken vin (mest vand og sodavand her), spisen chips, pizza, kage og is. Det var superhyggeligt.

Da det endelig blev tid til at tage hjem, var jeg mere end “mør” og yderst taknemmelig for at få et lift hjem. Indrømmer gerne, at jeg i det hele taget ikke er vild med at rode rundt om aftenen, og slet ikke op til en weekend. Folk kan være lidt for spændende, og jeg mødte allerede nogen på vej ud. Det var synd for de få, der ikke havde mulighed for at være der, for det var i sandhed en hyggeaften. Det er det nu altid med tøserne fra stalden.

Nu står den på en meget stille lørdag. Jeg er helt smadret, ganske som forventet, omend jeg ikke drak meget, men så meget snak slider på hovedet.

Jeg tænker, at I måske ville blive sultne af al den snak om pizza, så her er et par opskrifter på lækre pizzaer, måske et projekt til aftenens eller morgensdagens aftensmad – Rigtig god weekend.

Indisk inspireret pizza

Pære-, spinat & roqfortpizza

Hugh’s pizza med rødbede og løg

Deborah’s mix and match pizza

Og skulle opskrifterne på pizza ikke være nok til at tilfredsstille din indre fast-food-djævel, kan du kigge her.

Lidt for spændende


Sir Edward der var utrolig snaksagelig ude på folden i dag

Jeg havde en tanke om, at jeg ville ned og sige hej i stalden her i dag, stille og roligt. I morgen kan jeg ikke, for der skal jeg jo – igen – til lægen. Mest for at få lidt luft, men også fordi en af vores heste, skulle arbejde. Det ville jeg jo gerne se og samtidig kunne jeg så teste formen. Som tænkt, så gjort.

Trist, gråt og kedeligt og ikke mindst vådt var det til morgen. Rigtig efterårstrist, hvilket bestemt giver næring til de der tanker om bil.

Det var skønt at se racerponyen, som slikkede mig i hele hovedet (forestil dig slik i bedste hunde-tegneserie-stil), som tak for Polo, og var tydeligt glad for at se mig, og jeg var bestemt helt vildt glad for at se ham. Der var mere hygge med pigerne og de andre heste, og så havde vi et par småting, der lige var lidt mere spændende end godt var. Skal vi ikke nøjes med at sige, at jeg fik spænding nok for et stykke tid, og er glad for, at jeg ikke blev sparket.

Hesten på fotoet, er faktisk nabostaldens. Sir Edward hedder han, og han var mere end snaksagelig i dag og utroligt sød. Vi hyggede længe,og samtidig tog jeg lidt fotos af ham. Som det ses, er han også fotogen.

Nu står den så på lægen i morgen og møde med staldtøserne om aftenen. Det skal nok ikke blive for sent, for mit vedkommende, men lad os nu se. Jeg har god tid til at hvile ud, og jeg bliver formentlig hentet, og ellers tager jeg toget. Jeg er spændt på, hvad lægen siger. Helt frisk er jeg ikke, og jeg har en fornemmelse af, at det tal stadig er for højt, men lad os se.

En søndag i Sverige

Tjah, ikke svært at gætte, at når jeg bevæger mig over sundet, så er der gerne i hesteøjemed. Således var dette en af de sidste løbsdage på året, og stalden havde to heste til start. Jeg har ikke rigtig været på farten her i sommer, og en tur over broen var lige til at klare, hvis der var plads til mig. Det var der heldigvis.

Alt var pakket og klart, og hestene skulle bare læsses, og de var superflinke og gik lige op begge to. En stor lettelse, for det er langt fra sjovt, når hestene ikke har lyst til køretur. Vel derovre, kunne vi bestemt heller ikke klage, en flot 2. plads og en 6. plads, som også gav lidt penge. Det eneste, der kunne klages over, var temperaturen! Det var koldt – meget koldt, så min plan om at tage dynefrakke på, skulle jeg have holdt fast i. Eftersom det de seneste gange, har været for varmt, tænkte jeg, at det var det garanteret. Jeg tog fejl, det var p….koldt. Men mødte mange jeg kender, og fik også sludret med en sød dame, der har været i sporten i mange år, mens jeg fik varmen i cafeteriaet. Spændende og rigtig hyggeligt, når folk gerne deler deres historie. Jeg fik som altid taget fotos, og dem, som er blevet til noget, er blevet gode, men vores heste startede så sent på dagen, at jeg mistænkte, at det ville være for mørkt for mig, der ikke har en “rigtig” flash (endnu en ting til ønskelisten), og jeg fik ret.

Desværre må jeg der eller tidligere have reddet mig et eller andet, for sidst på dagen derovre fik jeg rigtig ondt i maven og følte mig ikke på toppen og det vedblev at være sådan og da jeg endelig landede her orkede jeg intet, udover at smide mig på sofaen. Intet har jeg lavet siden andet end at ligge der og lige lunte ud og prøve at spise en smule. Det er ikke sådan, at jeg ligger i hede omfavnelser med toilettet heldigvis, men jeg har blæsende hovedpine, en snert af feber og altså ondt i maven. Er det noget, der er til gang måske? Håber det snart går over, jeg har alt for meget, jeg skal, til det her – synes ellers lige jeg har taget min tørn, men det må “nogen” vist have glemt.


Notnowhoney (GB)/Per-Anders Gråberg og Loyal (DEN)/Oliver Wilson kæmper om 2. og 3. pladsen i Fars Löpning, og kommer ind i nævnte rækkefølge efter Spirit of Life (SWE)/Rafael De Oliveira

Fredagsforhindringer

Det har så lige taget mig hele aftenen at få uploadet og postet dette indlæg. Det er jo langt fra produktivt, kan I nok forstå. Af samme grund skriver jeg heller ikke ret meget indtil problemet er løst.

Tog i stalden til morgen, og havde faktisk rigeligt at se til. Vi havde flere dejlige besøg og den obligatoriske gåtur blev også gennemført. Der er stadig farver derude, men det er på sidsten.

Vel hjemme faldt jeg i søvn, fik et bad og lidt at spise og nu hygger jeg bare til jeg snart går i seng. Imorgen skulle jeg gerne have ryddet mere op, og gjort rent. Vi får se, men jeg kan jo ikke blive ved at udskyde. Hviles skal der, for jeg skal have energi til søndagens tur til det svenske.

Kan I nu have en god weekend!