Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

Midt uges tilfredshed


Mandagsgalop, som vi snart skal til at se igen mere regelmæssigt. Dette er taget for om en måned præcis sidste år. På foto er det jockeys Oliver Wilson inderst på Flora (FR) og Jacob Johansen på Miss Tiffany og begge heste er fra Træner Bent Olsen

Jeg har kun grund til at være tilfreds her midt i ugen. I går lykkedes det endelig at få bestilt den el-pejs, jeg har ønsket mig Guderne må vide, hvor lang tid. Det var også først i 4. forsøg, det lykkedes, men stædighed betaler sig. Jeg skal spare jer for alle fortrædelighederne, og nu glæder jeg mig bare sådan til den kommer.

Idag har jeg sovet længe. Far kom forbi og jeg kørte på indkøb. På vejen var jeg lige forbi stalden. Det var dejligt at se pigerne og hilse på Kicker, som selvfølgelig fik æble, gulerødder og Polo, og så videre.

Jeg har begyndt på mit projekt ophænginng af fotos, og det fortsætter i morgen, hvor jeg gerne skulle blive færdig med det og få ting i kælderen. Det går ikke så stærkt, som hverken jeg eller andre kunne ønske, men det går den rigtige vej. Derudover har jeg fået dejlige snakke med søde veninder på telefonen, som er en rar ting at have, når ingen har det kæmpe overskud og/eller mulighed for at ses. Men jeg er træt nu og vil hygge mig med de resterende afsnit af SOA fra weekendens marathon.

Update 5. februar 2015 – Så fik jeg som altid god hjælp, og der er nu navne på hestene.

Lørdag med regn, regn og mere regn


Et styks forkælet racerpony


Gråt, vådt og trist i dag – Klampenborg Galopbane


Den store baby Good One

Som det ses, var det ikke det mest inspirerende vejr i dag. Det regnede uafbrudt al den tid, jeg var i stalden og det blev det så iøvrigt ved med, og gør stadig i skrivende stund.

Det afholder os ikke fra at nyde det i stalden, men jeg må sige, at sådan en gang mudderbad, altså ikke lige er sagen. Men som sagt før Kickerkys kan gøre dagen meget lysere også sådan en dag. Som det ses var han på folden i morges og man kan næsten se på ham, hvor forkælet han er. “Nogen” mente, at jeg måtte have rigeligt af fotos af ham, og det har jeg da også, men en solstråle som ham, kan man ikke have for mange fotos af, sådan er det!

Det blev til flere ture på banen i dag, men som foto også viser, så var det også en noget trist affære, men som ofte er man godt underholdt dernede. Der skal nok være nogen, der sørger for “liv i kludene” enten på den ene eller den anden måde – således også i dag. Der skete heldigvis ikke noget, og så kan man godt ånde lettet op. Når det ikke var underholdning på banen, så kunne hestene, der kom på fold sørge for, at vi havde lidt opvisning, de er nemlig glade og friske heldigvis.

I dag havde jeg både fornøjelse af Kicker, Good One og Bologne og det var rigtig hyggeligt. Ikke meget, jeg nåede at sludre med pigerne, for de havde travlt i dag, men så kom der besøg og så var der masser af sludren, udover at træneren jo også altid er hyggelig at være på banen med. Det blev faktisk sent i dag. Jeg kom til at kigge på klokken og den var henad 13 før jeg kom derfra, så ikke noget at sige til, at jeg var (er) træt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt aftensmad og ønske jer en dejlig weekend.

Solstråler og en enkelt pandekage

Det har været en god dag. Ikke mindst, fordi jeg har fundet ud af, at når anklen kommer i sving, så kan jeg godt gå på den. Ikke at den ikke kan svigte mig lige pludselig, men jeg kan dog gå, hvilket er mere, end jeg kunne til en start. Det var i sig selv nok, men jeg havde også besluttet, at jeg ville ned og have Kickerkys i dag. Så går det hele meget bedre, når man har set hans lille fjæs og ikke mindst, fået kys. Jeg slog vejen forbi Fakta, hvor de har nogle poser med danske æbler. De er et hit, skal jeg hilse og sige, både hos Kicker og de andre, der fik. Så solstråler i form af det gode selskab dernede og faktisk har den rigtige sol også vist sig i dag.

Jeg var sørme også lidt praktisk i dag. Dels børstede jeg Kicker, fik smidt et par dækkener på hist og pist og ikke mindst, fik jeg hilst på og nusset og børstet min store baby Good One, som er kommet ind igen. Det er så lidt siden, men nu har jeg jo lige holdt en lille “kunstpause”. Skal vi ikke bare sige det sådan, at han bestemt ikke er skrumpet, mens han har været væk. Man glemmer, hvor store de er, og lad mig sige det sådan, han er meget stor. Men han nød at blive nusset om.

Et par ture på banen blev det også til, inden jeg måtte suse afsted igen. Jeg skulle over til lægen for en blodprøve. Jeg hverken tror eller håber, den viser noget, men så er den taget. Medmindre der skulle være noget galt, regner jeg med, at vi taler om det, når jeg skal derop den 25. Det er jo lige straks.

Det var Pandekagedag i tirsdags. Noget jeg først fik taget mig sammen til at gøre noget ved sent på aftenen. Jeg tror, jeg har nævnt det før. Pandekager og jeg, er ikke specielt gode venner. Om vi kan blive det, ved jeg ikke, men det lykkedes mig at lave én velllykket pandekage og to meget lidt velllykkede. De to spiste jeg tirsdag, og den velllykkede tænkte jeg, at jeg kunne spise som “snack” en anden dag. Det var så i dag, og den skulle sørme da foreviges – den første pandekage i et stykke! Jeg må bare øve mig, til jeg finder formlen. Godt jeg kan være noget så stædig. Den er helt vegansk, og opskriften findes her. Den blev serveret med agavesirup, Tofutti Creme Fraiche, og friske blåbær.

Udover at fortære en pandekage, har jeg lavet aftensmaden klar lige til at stege og lune. Slet ikke så ringe endda, som de siger hjemme i Jylland.

Passende på Valentinesdag

Den her sang fik jeg lyst til at poste for noget siden, men tænkte så, at jeg ville gemme den til i dag, for der passer den godt. Ikke at jeg som sådan selv har “en rigtig” Valentine, men jeg har da en god ide om, hvordan han skulle være. Når man når en vis alder, har man jo være “rundt i manegen” et par gange, så man har da lært lidt. Hvis jeg kunne ønske mig helt frit, så var der bestemt “nogen” fra “gemmerne”, der godt måtte materialisere sig, men man kan ikke leve i fortiden. Men lad mig så sige, at jeg desværre kun har mødt en af lige den slags, jeg tænker på. Man har da lov at håbe, at der findes flere. Men dagens sang er så dedikeret til ham, og til ham der måske engang dukker op.

Når nu jeg ikke spiser kærestefrokoster eller iøvrigt på anden måde hygger mig med en sød veninde eller andre, for slet ikke at tale om, at jeg skulle have været ned og få Kickerkys i dag – hvad laver jeg så? Tjah, det skal jeg sige jer – så lidt som vel muligt. Den der udmattelse, jeg har talt om før, har ramt mig i svær grad og jeg er ikke til pænt brug overhovedet helt bortset fra, den sk… ankel, jeg nævnte forleden, stadig laver ballade.

Jeg håber dælme, at den snart holder op og den ikke giver sig til at give mig permanente og vedvarende smerter også i hvile. Ved konsultation af Google, kan jeg se, at mine muligheder for hjælp, er yderst begrænsede og stort set ikke eksisterende (noget jeg tidligere også har talt med den søde læge om). Det eneste, man kan er enten udskiftning af ankelled (så skal det bliver meget værre, udover skidtet ikke er særligt holdbart) eller insprøjtning af binyrebarkhormon. Eller jeg skal sætte mig ned og konstatere, at jeg ikke kan gå!!! Tal lige om Pest eller kolera! Således vil jeg ønske dig en dejlig Valentinesaften, med hvad end du putter i den og fortsat god weekend.

Gamle skader og følgerne af dem

Allerede i går, da jeg var i stalden og hilse på Kicker og co. var der problemer. Heldigvis går der længe, længe imellem, at jeg oplever det her. Hvad taler hun om? Jeg taler om, at jeg for snart mange år siden forstuvede min ene ankel ganske, ganske alvorligt og var på krykker og meget andet i længere tid. Det har medført, at den er ganske angrebet af slidgigt og indimellem (Gudskelov kun indimellem) gør djævelsk ondt. Så ondt, at jeg slet ikke kan støtte på den. Det er skærende jag ind i den, når det sker og helt umuligt at støtte på den. Det skete også et par gange i stalden i går, og jeg var lidt nervøs for, at det skulle ske, mens jeg tog racerponyen ind. Det gjorde det heldigvis ikke, for han var glad og tilpas og synes lige han ville sprælle lidt på vejen ind.

Til gengæld er det så fortsat i dag og jeg kan slet ikke gå, og når jeg endelig kan liste lidt, så bliver det meget forsigtigt. Jeg var på Apoteket i går og købe Ibruprofen, og dem spiser jeg troeligt, i håb om, at det hjælper på situationen. Det plejer det, men jeg ved aldrig, hvor længe det varer. Selv Kickerkys hjalp ikke på det. Nu håber jeg bare, det snart er overstået, og at det var længe, inden den giver lyd fra sig igen.

Til gengæld har jeg fået vasket og vasket op, og ryddet en masse op. Lige nu sidder jeg er og er godt irriteret, for medmindre den ligger i min postkasse, så er den pakke, jeg skulle have modtaget i dag ikke kommet. Det er jo bare typisk, nu jeg er blevet hjemme af den årsag. Nu erdet så “så heldigt”, at jeg alligevel ikke kan bevæge mig, men det vidste de jo ikke. Hm, vi får se, bare den kommer, så skal jeg ikke sige en lyd.

Stormy weather


Cambridge september 2014 – Høstanemoner

Jeg har været lidt stille. Mest fordi, der ikke har været det vilde at fortælle sådan set, men også fordi, jeg prioritere at få lavet nogen helt praktiske ting her i lejligheden, for nu vil jeg kunne sætte en masse hakker på min to-do-liste, der ellers med at være alt, alt for lang. Jeg har også masser online ting, intet om det, men jeg skal jo starte et sted.

Der skal også være tid og kræfter til hestene og ikke mindst de gode mennesker dernede og i dag ville jeg så en tur derned. Vejret var nu ikke det, der indbød til det overhovedet. Det var gråt og megakoldt i morges og allerede der, blæste det godt. Det gør en cykeltur noget af en kamp, men jeg kom da frem.

Der var glæde fra hestene over æbler og pigerne var glade for muffins, så alt den vej rundt, var som det skulle være. Det stormede vildt, da jeg endelig kunne vende næsten hjemefter. Mindst lige så træls som turen ned. Dejligt at komme hjem til et varmt bad, og noget frokost. Træt var jeg, og lagde mig, og sov til klokken 18.30! Så er der ikke meget dag tilbage. Jeg fik fundet lidt aftensmad, og nu sidder jeg her. Morgendagen er hygge-indedag med lidt kulinariske planer udi en omgang muffins mere og et forsøg, jeg skal gøre. Mere om det senere. Nu vil jeg ind og slappe af, for helt ærlig, så er jeg dælme stadig træt. Rigtig god weekend til jer!

Næsten druknet


Marianne med en favorithest af mine – Smokey Storm (GB) den 11. oktober 2014

Dagen startede i stalden og det regnede ikke ti len begyndelse. Det begyndte det dog hurtigt på, men i starten ikke noget særligt. Men efter første hold var ude, og andet næsten lige var taget afsted, begyndte det så at regne mere og mere og til sidst væltede det ned. Ikke nok med, at det regnede, det stormede samtidig. I dag var der ikke det, der kunne ligne misundelse over pigernes rideture.

De fleste ved, at heste og stormvejr sjældent er en god kombi, og slet ikke fuldblodsheste og stormvejr! Nå, men hjem kom tøserne og de var stivfrosne. Jeg havde i mellemtiden hygget med racerponyen og en af de andre heste, så jeg frøs endnu ikke, og kunne gå dem til hånde, så godt jeg kunne – det havde jeg så selvfølgelig gjort løbende, som jeg plejer.

Den forsvundne pakke, som var Julegaver, dukkede op forleden, som fortalt og i den anledning havde jeg lidt, der skulle sendes videre. Det betød en tur på posthuset. Jeg havde allerede bestemt, at jeg lige så godt kunne få det overstået, for så skal jeg ikke ud i morgen.

Det blev en beslutning, jeg godt nok var ved at fortryde, mere end en gang, men nu var jeg på vej. Det væltede ned i nogle uhørte mængder og stormede gjorde det også. Jeg fik så meget vand ind i øjnene, at jeg ikke kunne se, hvor jeg kørte, helt borset fra, at jeg ingen luft havde, fordi det sådan blæste. Så jeg gik det meste af vejen. Normalt vil jeg sige, at en gåtur er sund for mig, og det mener jeg sådan set også, men i dag endte det med at være en heltemodig indsats, at gå den tur. Nå, men frem kom jeg og fik sendt pakkerne. Så var det toget hjem og så et hurtigt smut i Irma, og så var jeg også hende, der var færdig.

Det tog mig noget, der ligner ½ time under den varme bruser at “tø op”, så kold var jeg, og så kan jeg godt mærke i den gamle krop, at den er mast ovenpå sådan en tur. Vi får se, i morgen kan jeg garanteret ikke bevæge mig. I dag var tanken om den lille bil ikke langt væk, og jeg er mere fristet end længe. I næste uge tror jeg, at jeg skal over og kigge – det sker der ihvertfald intet ved.

Fotoet er en god hesteveninde med en yndlingshest fra samlingen fra sidste år, der stadig har meget liggende, der ikke er blevet sorteret – surprise!!!

Stille Juledage

Det har været en meget stille Jul. Ingen fest og farver her overhovedet. Det gør ikke noget! Der har ikke været hverken lyst eller energi til det. Jeg underholder mig godt alene, og det har jeg altid gjort og eftersom jeg slet, slet ikke er i Julehumør passer det mig fint. Derudover har jeg været sløj og haft en snert af noget i halsen. Det er så bedre, men stadig sløj.

Juleaften havde jeg i år (sidste år var jeg for dårlig) også fornøjelsen af at fodre hestene. Det holder jeg rigtig meget af. Ligesom vores lille staldkat Face også skulle have mad. Far var med, han synes det er superhyggeligt og det er det altså også. Det blev klaret, og han satte mig af hjemme og susede videre.


Nøddestegen, som blev supergod

Meningen er, at jeg skal have min far en af dagene, men jeg vil under ingen omstændigheder risikere, at jeg smitter ham med noget. Han kæmper for at komme over en lungebetændelse, og har bestemt ikke brug for “ekstras”. Han er i dag taget til Julefrokost, og jeg har været her.

Fotos er fra Juleaftensdag øverst, hvor det overhovedet ikke lignede Jul, den dejlige nøddesteg, jeg fik Juleaften, hvor solnedgangen var superflot, og så fra i går, hvor der pludselig var sne og kolde temperaturer.

Nu får vi se, hvad dagene mellem Jul og Nytår bringer. Jeg har da nogle veninder, jeg gerne vil se, hvis muligt, og lejlighed byder sig og der er jo også altid stalden. Men lige nu prøver jeg at få det bedre og tager en dag ad gangen og hygger sådan set fint med det. Jeg håber, I alle der følger med herinde, også har haft en dejlig og glædelig Jul.

Pizza og tøsehygge i stor stil

Dagen i går var langsom bortset fra turen til lægen. Mit infektionstal er stadig forhøjet, men er laaangsomt på vej den rigtige retning. Egentlig er jeg jo ikke så overrasket, for jeg har levet et helt liv med mit underlige helbred. Men min læge er jo ny udi mig, og mine underligheder, så han undrer sig nok over som tingene sker, og ikke sker. Nu vil de så sende en prøve ind, for at være sikker på, at jeg ikke har en underlig bakterie i systemet, der gør, at jeg ikke bliver frisk. Jeg er kun glad for, at de gør tingene grundigt, men det skulle da ikke undre mig, der intet er, og jeg “bare” er langsom. Men vi får se. Helt frisk er jeg ikke endnu, omend heller ikke rigtig syg, hvis du kender det?

Nå, men så var det lige i Irma efter et par ting, og så hjem på sofaen, hvor jeg lå og småsov til jeg skulle gøres i stand og afsted. Jeg tog toget, og gik det sidste stykke. Dennegang vidste jeg heldigvis, hvor jeg skulle hen. Sidst, jeg skulle samme sted, roede jeg rundt, og kunne ikke finde det. Resten af aftenen gik med øredøvende snakken, drikken vin (mest vand og sodavand her), spisen chips, pizza, kage og is. Det var superhyggeligt.

Da det endelig blev tid til at tage hjem, var jeg mere end “mør” og yderst taknemmelig for at få et lift hjem. Indrømmer gerne, at jeg i det hele taget ikke er vild med at rode rundt om aftenen, og slet ikke op til en weekend. Folk kan være lidt for spændende, og jeg mødte allerede nogen på vej ud. Det var synd for de få, der ikke havde mulighed for at være der, for det var i sandhed en hyggeaften. Det er det nu altid med tøserne fra stalden.

Nu står den på en meget stille lørdag. Jeg er helt smadret, ganske som forventet, omend jeg ikke drak meget, men så meget snak slider på hovedet.

Jeg tænker, at I måske ville blive sultne af al den snak om pizza, så her er et par opskrifter på lækre pizzaer, måske et projekt til aftenens eller morgensdagens aftensmad – Rigtig god weekend.

Indisk inspireret pizza

Pære-, spinat & roqfortpizza

Hugh’s pizza med rødbede og løg

Deborah’s mix and match pizza

Og skulle opskrifterne på pizza ikke være nok til at tilfredsstille din indre fast-food-djævel, kan du kigge her.