Fra ren gru til ekstrem lettelse og glæde

En lille hilsen herfra. Ikke fordi, der er sket så meget igen. Heldigvis holdt min fornemmelse af, at det her jetlagcirkus var ovre stik, og jeg er helt tilbage på dansk tid. Det i sig selv er dejligt, og oveni er ryggen også tilbage til normalen nu. Jeg har godt nok smerter i hofterne sådan lejlighedsvis, men det er ikke noget nyt. Sådan er det helt standard.

Eftersom jeg rent sovemæssigt, nu ikke er helt zoombie, så har jeg straks begyndt mit nytårsfortsæt, som går på en gåtur på ca. 1 time dagligt. Gerne mere efterhånden, men til en start, og så har jeg også andre øvelser, der skal på bordet.

Lige nu er alt den motion jeg tror jeg vil kaste mig over, en krigs-glædes-dans! Og hvorfor så det? Tjah, fordi i går, skulle jeg finde et foto til en ven. Jeg går hen og tænder min computer (her taler vi min stationære), hvor der ligger rigtig mange ting. Mange har jeg flyttet over på ekstern harddisk og til online album, men meget har jeg godt nok ikke. Jeg tænder “dyret” og ingenting sker!!! Gæt hvem der bliver helt bleg? Ja, det gjorde jeg. Til gengæld var jeg også noget uforstående. Normalt har man lidt på fornemmelsen, hvis den er helt galt, omend jeg godt er klar over, at et totalt stop selvfølgelig kan ske pludseligt. Jeg kunne dog ikke helt få det til at passe. Men faktum var, at computeren var død. Gæt hvem der gik i depressionsmode? Ja også mig! Er der noget, der betyder rigtig meget for mig, så er det mine fotos, så jeg var sgu ked af det og håbede bare, at det kunne reddes.

Her i dag, sætter jeg så et stik i en stikdåse, som er løs og “bing” så tænder computeren. Total optur! Og hvordan hulen går det så for sig? Jamen det gør det fordi, jeg bor i en gammel lejlighed, og al strøm er i stor stil forlængerledninger og stikdåser. Den stikdåse, jeg rettede et stik i, er i den anden ende af rummet end computeren, og jeg forbandt ikke de to ting. Men for helvede, jeg er lettet. Jeg tager det som vink med en vognstang om, at nu må jeg se og få styr på de fotos – tro mig, jeg lytter og danser videre!!

Før denne skønne hændelse, var jeg i stalden. Jeg stod op klokken 7, tog tøj på og drog afsted. Sne og is er afløst af mudder og vand. Ingen af delene er særlig sjovt. Man kan sige, mudderet forhindrer ikke, at vi rider, så den vej selvfølgelig bedre, men til gengæld er alt klamt, vådt og møgbeskidt og smurt ind i mudder. Jeg var faktisk flittig i dag og fik ordnet hele 3 heste meget grundigt og pudset en grime som jeg også fik lavet et ekstra hul i.

Efter alt den aktivitet fulgtes jeg med med sød hesteveninde (vi bor stort set ved siden af hinanden). Jeg var godt nok på cykel og hun på gåben, men jeg har jo godt af at gå. Således fik jeg da også gået 5090 skridt (3,8 km) i dag. Husk at gemme dine fotos på drev – enten i cloud, eksterne drev etc. Dagens lektie!!

Foto er Ordrup Krat i lørdags!

Glæde på efterbevilling og dagens gåtur

Normalt er åbenbaringer jo en god ting, men når man føler sig som den berømte “skovl”, når man får en, så er det knap så sjovt. Denne var lige nyttig og jeg kan takke min kvikke og dejlige veninde for, at jeg efter 2 år efter jeg købte min el-pejs, endelig får en funktion, jeg hele tiden har savnet hos den.

I dag kom vi til at tale om de der el-pejse igen, fordi min veninde, har fået en til sit soveværelse også. Og i den forbindelse, kom vi til at tale om, at det altså var underligt, at min ikke bare kunne lyse (brænde) uden varme, for det kan de næsten alle sammen. På fjernbetjeningen, kan man kun tænde og slukke. Men så spørger min veninde, om jeg er sikker på der ingen knapper er og det mente jeg da bestemt. Der er ingen synlige. Så siger hun, at på hendes er der skjulte knapper lige bag et panel over der hvor varmen kommer ud. Også til hvis fjernbetjeningen svigter. Jeg prøver så at tage i mit panel og ganske rigtigt, der er knapper og 2 indstillinger, en med varme og en uden. Således gik det til, at jeg nu er helt vild af begejstring over min ovn, sådan lidt forsinket. Jeg har hele tiden været glad for den med varme i, men om aftenen har det ofte ærgret mig, at jeg ikke kunne tænde den som min veninde kunne bare med flammer, for det er da hyggeligt. Det kan jeg så også nu, og glad er jeg. Men jeg følte mig da lidt dum!

Et af mine Nytårsfortsætter er, at jeg skal ud og gå en god tur hver dag. Gerne mere end det, og helst længere og længere efterhånden, men man skal jo som bekendt starte et sted. Så jeg gik ned i stalden i dag. Det var ellers ikke min mening, at jeg ville derned i dag. Jeg gik over banen, og fik taget lidt fotos også, men ikke af heste. Hvorfor? Der var ingen p.g.a. vejret. Det var pivglat for nu at sige det mildt. Jeg var ved at stå på numsen 4 gange, og til sidst turde jeg dårlig bevæge mig. Det blev ikke bedre af at komme op på vejen efter banen og pull-op-gården. Tværtimod! Den var ren is. Men det lykkedes at komme hen i stalden og på vejen mødte jeg en hesteveninde, der var i bil. Vi blev heldigvis enige om, at jeg godt kunne få et lift hjem. Jeg var ærlig talt noget “lunken” ved at skulle gå hjem igen, efter turen ned.

Dernede var der ikke meget gang i den. Alt stod som ventet næsten stille, ihvertfald på ridefronten, for det var jo håbløst med alt det is og sne. Jeg fik børstet min anden “baby” som er kommet fra ferie, og hygget lidt om ham. Dejligt nok. Han har heller ikke glemt at give kys, mens han var væk. Så det var godt nok. Efter kaffe og en hyggesnak, blev vi ikke meget længe og jeg fik et lift hjem. Der hentede jeg så den bærbare, som havde en fejl. Den ladede ikke. Det så ud til at være opladeren, men nu driller den sgu lidt igen, så det kan være, jeg må afsted igen. Møgirriterende faktisk!

Da jeg kom hjem efter alt det, var jeg faktisk træt, men jeg fik vasket to maskiner tøj, fik selvfølgelig et bad og så har jeg nørklet med fotos her på computeren og set TV og selvfølgelig nydt min ovn.

Ellers går det fremad. Jeg er ikke på Arizonatid mere, og det i sig selv er en stor lettelse. Det var lige ved at give mig kuller. Min ryg har været helt smadret og forleden havde jeg min fantastiske massør her, og det hjalp. Men ondt gør det altså, når han tager fat. Men er det ikke noget med, at det skal være skidt før, det bliver godt? Så passer det ihvertfald her. Stadig ikke helt godt, men dog i den rigtige retning. Jeg har stadig gøremål nok her og behøver heller ikke kede mig i morgen. Det gør jeg som bekendt aldrig. Jeg vil ønske jer en rigtig god weekend fortsat.

Fotos: Er på vej i stalden og viser mine yndlingsrækkehuse, Odrup Torv (det hedder det ikke helt rigtigt, men i folkemunde gør det) Banevej og Hyldegårdsvej, Odrupvej og så et par yndlingshuse). Senere på dagen blev det overskyet og begyndte at regne, så jeg var heldig at få disse med den blå himmel

Endnu en dag med afskeder

Dagen i dag var endnu engang fyldt med afskeder. Nogle mere vigtige end andre. Den ene var, at jeg skulle sige farvel til Susie i stalden. Kun for de mørke måneder, ganske som vanligt. Men jeg bliver aldrig god til det. Især ikke dennegang, for vi har intet nået i år. Men som dem, der har fulgt lidt med ved, har det også været en begivenhedsrig sommer, for nu at udtrykke det mildt. Og så er det jo heller ikke alt, jeg skriver her. Så det har været rigeligt og med store følelsesmæssige udsving.

Så jeg tog først i stalden og vi spiste morgenmad og sludrede lidt og så kørte jeg ned og handlede. Forleden købte jeg en pakke med Earl Grey Te i løs vægt. Først havde jeg købt den på nettet på tilbud, men så viste det sig, at min lokale helsekost havde den. Det blev jeg glad for, for den var rigtig god. Så jeg købte den forleden. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde den og i dag havde jeg stadig ikke fundet den. Jeg skulle alligevel derned og købe nogen andre ting, så jeg susede derind og købte en ny pakke te, for jeg kunne ikke regne ud, hvor den var. Og selvfølgelig lå den ude foran vores cykelkælder, hvor jeg havde tabt den. Så nu har jeg en ekstra pakke. Det er okay, jeg skal nok få den brugt!

Så kom jeg hjem. Inden jeg tog afsted havde jeg hilst på Viktor – “min” stilladsgut, som jeg har sludret hyggeligt med. Han kunne godt spise mere chokoladekage, og jeg lovede ham et stykke, hvis han ikke var gået, når jeg kom retur. Det var han langt fra, og det er på det tidspunkt, at fotos er taget. Den her kran er altså mega-enorm, og så har jeg ikke overdrevet. Prøv at kigge i forhold til bilen på parkeringspladsen ovre til højre og i forhold til husene. Stilladset skal fra den ene side af huset over på den anden. Man er altså lidt nervøs ved, når der hænger sådan en bunke jern og svæver over huset, selvom man ved der er styr på det. Det er hårdt arbejde også med hjælp af kranen. Det skal stables i bunker og surres sammen og fast på lastbilen, der holder og venter. Viktor’s kollega på den ene side af huset og ham på den anden. Der var styr på det og de endte med, at køre med to meget fyldte biler.

Inden de kørte kom han op og hentede et stykke kage til dem og sagde pænt farvel. Stilladserne vil jeg godt undvære, men gutterne – både tømren og Viktor, kommer jeg nu til at savne, for de er et par rigtig søde fyre. Tømren havde jeg fornøjelse af i går, fordi mit nedløbsrør var utæt. Nu burde der ikke være mere, der kan gå “kuk” i. Så kan vi tage “en tur” mere, når de vil renovere de andre altaner. Jeg beder bare til, at de forbliver som de er, med et rækværk, der evt. matcher de altaner på forsiden (ses også på foto). Her kan du se, hvordan de så ud før. Men jeg har intet at skulle have sagt.

Da jeg kom hjem, kunne jeg gå hjem og lave mad. I morgen skal jeg nemlig til en lille komsammen og bliver hentet. Og inden skal jeg lige forbi nogle venner og hente en lille erkendtlighed, de synes, jeg skal have med til USA. Så det bliver en travl dag. Nu må jeg hellere gå i seng og se, om dagen i dag, er en, hvor jeg kan falde i søvn sådan i rimelig tid.

Første fotos med det nye kamera

Lige her for lidt siden, købte jeg det kamera nummer 2, jeg gerne har villet have længe. Mit 40D kunne også godt trænge til en opgradering på et tidspunkt, men det tjener mig nu godt stadig. Grunden til kamera nummer to, er egentlig til brug på banen, hvor jeg ikke kan stå og fifle med at skifte objektiv, men hvis jeg har to kameraer med hver sin funktion, er det en anden sag. Jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle vælge og har tænkt og tænkt, uden at blive klogere. Indtil jeg “faldt over” dette brugt i en gruppe for den slags på Facebook, og tænkte, at det lige var det. Ikke mindst fordi det også kan tage video. Så det gjorde jeg. Ofte er det sådan, at jeg så får “serveret” løsningen, hvis jeg lader den hænge. Det er som et helt nyt.

I dag skulle det så testes. Og da jeg stadig har bilen, skulle jeg så prøve noget nyt. Valget faldt på Mølleåen og Sorgenfri Slotshave. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ramte åen, hvor jeg egentlig ville, men sådan blev det dennegang. Og det kom der egentlig også noget fint ud af synes jeg. Kameraet er jeg allerede vildt begrejstret for, og så vejer det altså væsentlig mindre end det andet. Inden jeg kørte til destinationen, var jeg hos den lokale fotomand i Hellerup og købe filtre og et memorycard til det nye kamera. Manden der synes det er et fint kamera, og hans gæt er, at jeg formentlig kommer til at bruge det mere end 40D. Og faktisk tror jeg, han har ret. Det er mindre, men er et par modeller nyere, og det kan man godt mærke. Som det ses, kvaliteten fejler bestemt intet. Jeg er solgt.

Ellers ikke det vilde, andet end at jeg i går fik købt flybillet til min store rejse til USA. At sige, jeg glæder mig, er en underdrivelse. Jeg kan stadig ikke forstå, det passer.

Morgenen foregik i stalden og selvom jeg var så træt, at jeg dårligt kunne hænge sammen lykkedes det dog og at strigle min gode gamle ven Stinger og hygge med en ny – Screwbox Carlras, udover det sædvanlige gåen til hånde.

I morgen skal jeg have de sidste detaljer på plads til turen, sådan papirmæssigt og så skal jeg nusse rundt her. Jeg er mere død end levende. I morges vågnede jeg f.eks. kl. 4!!! Var vågen til klokken 5.30 og skulle op igen 6.45. Det kom jeg selvsagt ikke, og vågnede 7.30 med alarmen kørende og helt smadret. Der sker lidt for meget og har været sket lidt for meget, men det ender vel med, at det går. Altså hen og ligge ned og slappe helt af…..

Knap 6000 skridt

Dagen i går blev brugt godt og til sidste “ske” stort set. Først var det stalden, hvor jeg havde rigtigt travlt og fik børstet flere firbenede og ovenikøbet nåede en lille tur i skoven med Kickertutten. Ikke så længe igen. Det havde dels sit udspring i, at jeg frøs, og så var Kicker ikke så voldsomt interesseret i at spise, og det var jo ligesom hovedsageligt derfor, vi var der. Så gik vi bare hjem igen og han fik æbler der.

Efter en travl morgen i stalden, kørte jeg hjem og greb kameraet. Det var solskinsvejr og jeg har lovet mig selv, at udnytte de gode dage, til at få taget fotos eller komme på udflugt, hvis jeg på nogen måde kan og har energien. Jeg kan ikke, komme ud hver dag, men jeg vil prøve så godt jeg kan, at få gået nogle gode ture, hver uge i det mindste. Sidste uge bød på en og i går så endnu en. Måske jeg skulle have kørt et nyt sted hen – ja egentlig! Men jeg vidste ikke lige hvor. Det fandt jeg så ud af senere, men det må jeg gøre næste gang. Til gengæld havde jeg en dejlig tur i Dyrehaven og gik en rute, jeg ikke har været i et par år. Og ruten var ikke mindre god dennegang, men jeg havde lige undervurderet, hvor lang turen var, så det blev til halvanden time ialt, og egentlig havde jeg tænkt en time. Og så blev det til lidt under 6000 skridt (Walk Logger App.). Så jeg kunne godt være tilfreds.

Bagefter fik jeg ordnet nogle ærinder. Hentet et tæppe, jeg har haft til vask og reparation, og det var blevet rigtig flot. Og så har jeg øvrigt fået købt mig et supplementskamera, som er på vej. Det er selvfølgelig et Canon, men så kan det også video, og er på mange måder det perfekte supplement til det jeg har. Det er købt brugt selvklart, da jeg ikke har råd til et nyt, men det er også ligemeget. Sålænge det virker, er jeg glad.

Der er sket meget på rigtig kort tid, så jeg hænger lidt i nødbremsen i øjeblikket og selvfølgelig fik jeg ondt i halsen, da jeg kom hjem i går. Så den står på at tage det roligt lige lidt nu her. I dag gik turen så til lægen for at få tjekket hvad og hvordan. Umiddelbart ser det ud til at være noget virushalløj, og så er der jo desværre ikke meget at stille op, udover at vente. Håber, det går over hurtigt. Du kan se flere fotos fra turen her, hvis ikke disse var nok.

Mageløse Monty

Dagen i dag var galopdag. Som jeg har nævnt, er humøret ikke det bedste for tiden, men det er nok ikke så underligt alt taget i betragtning. Normalt, er det det helt store boost at komme på banen, og det var da også som altid rigtig dejligt, ikke mindst på grund af alle de søde mennesker dernede. Derudover havde vi 5 heste til start fra stalden, og så var der ingen vej udenom regn og blæst og bidende kulde. Så det varme tøj kom på, og alligvel frøs vi med anstand. Engang imellem, kan jeg spørge mig selv, hvad hulen vi tænker på. Men det er jo lidenskaben for det hele, der gør det.

Jeg havde på forhånd besluttet at begrænse fotograferingen ganske voldsomt, og under dagen gik jeg ikke mindst “død” på projektet da det begyndte at regne pænt meget. Det er ikke yndling for kameraer. Dertil kommer at lyset også var et problem. Men jeg har da fået lidt, men godt.

Dagens “jeg-taber-lige-underkæben-oplevelse” var Monte Carlos sejr i Skandinavisk Grand Prix. Helt, helt fantastisk og igen var vi rørt i uhørt grad. I dag havde Monty som vi kalder ham, jockey Jan-Erik Neuroth i sadlen. Udover sejren her, havde vi to 2. pladser og en 4. plads. Så alt i alt, en god dag “på kontoret”. Det var Monte Carlo’s 4. sejr i år.

Bagefter fik vi en drink i stalden og så hjem og slappe af her. Mad skulle jeg også have og fik Boller i Karry, men skal huske mig selv på, at en ny skarp kniv ikke er sagen når man er træt. Så nu incl. forbinding på venstre pege.

I morgen står den på indehygge og formentlig fotos – hvis jeg orker – nu må vi se. God weekend til jer.

En sludder og frisk luft

Det var rigtig mandag morgen i dag. Det var mørkt, delvist vådt og man følte sig ikke lige møghamrende oplagt til at skulle op klokken kvart i kvalme. Nå, men med vanlig omhu, kunne jeg da vågne klokken 5, og således behøvede jeg ikke bekymre mig om det.

Så var jeg i stalden lidt i 7,for vi havde heste, der skulle arbejde. Jeg nåede lige at ordne en af de nye heste, inden jockey Oliver Wilson kom og skulle sadle op. Det hjalp jeg så med, og vi fik en sludder. Altid hyggeligt og de kom afsted. Den anden var Kickertutten som også skulle arbejde sammen med denne hest. Så var vi nede og se det og alt gik godt. Så gik dagen ellers slag i slag og jeg nåede da at have flere i hænder og også gå minitur med Kicker, og en af pigerne fra stalden og Monte Carlo.

Til sidst var jeg fuldstændig ødelagt, så træt var jeg. Kunne dårligt stå på benene, men jeg skulle i YouSee, for jeg havde ligesom en telefon (simkort), der ingenting ville. Jeg ventede en rum tid, men jeg fik en superfin behandling og gik derfra med en telefon som nu igen virker. Man er totalt handicappet uden.

Inden jeg forlod stalden havde en pigerne foreslået en gåtur i Bernstorffsparken med den hund, hun passer p.t. Og egentlig en dejlig tanke, men samtidig var jeg SÅ træt, at jeg stort set ikke kunne tænke en klar tanke, men jeg sagde, jeg ville se, hvor lang tid telefonhalløj tog. Jeg overvejede, om jeg skulle springe fra eller til, men endte med, at det ville jeg gerne. Dels fordi vi stort set ikke har fået gjort noget sammen i sommer i forhold til, hvad vi plejer og så tænkte, jeg at jeg også selv var træt af, altid at være træt. Så på trods, tog jeg med. Og det gik, og det gik godt og var en dejlig tur. At jeg så gik ud som et lys, da jeg kom hjem er noget helt andet.

Nu vil jeg hen i min seng igen, og klokken er faktisk halvmange nu, for håndværkerne kommer jo i morgen og vækker mig uanset, så ….

Sig det med blomster

Samme dag, som far gik bort fik jeg også blomster. Dels fik jeg fra min staldfamilie den smukke buket med Dahliaerne og den smukke hvide buket fra en veninde på Falster.

Det er som jeg har sagt før, ganske utroligt så mange søde hilsener og tilkendegivelser jeg har fået. Og jeg siger tak for hver eneste.

Desværre står de dårlige nyheder åbenbart i kø i øjeblikket. I dag erfarede jeg, at en gammel ven, som jeg har kendt, da jeg var helt ung og haft sporadisk kontakt til senere, er gået bort kun 55 år gammel. Det er kort tid siden, jeg ville skrive til ham, og fik det ikke gjort, og nu er han borte. Jeg må indrømmme, jeg er noget chokeret.

Nu må det ligesom godt stoppe. Det har været den ene ting, efter den anden. Til gengæld vil jeg sige, at jeg sætter stor pris på, når folk siger det med blomster, for jeg elsker blomster. Så tusind tak for de smukke blomster. Jeg håber dælme, jeg snart får nogle i en lidt glædeligere anledning.

En tand fattigere og roden til alt ondet

Jeg havde det, som jeg fortalte, faktisk fint i går, mens jeg var på banen. Men allerede, da jeg kom hjem kunne jeg godt mærke, at nu begyndte turen baglæns igen. En aftale jeg havde her til morgen, blev aflyst, for jeg var usikker på, hvordan jeg ville have det i dag.

Lige først synes jeg det gik okay, men det ændrede sig hurtigt. Inden det gik så galt nåede jeg at vaske to køkkenskabe og sætte på plads efter mit håndvaskecirkus. I går aftes, kom jeg til at mærke efter på den tand, hvor jeg synes, der var ballade ved tandkødet. Og hele det set-up med det tandkød forstod jeg heller ikke. Det føltes som om, der var knækket noget af tanden af. Så jeg tænkte at nu måtte jeg altså ringe til tandlægen, så jeg kunne få det tjekket om ikke andet. Så havde jeg da gjort noget.

Jeg render altså ikke tandlægen på døren, og det har mest sin rod i økonomi, men jeg kan godt mærke, at jeg vist skal til at være mere “på” i den sammenhæng. Heldigvis har jeg da haft nogen okay tænder, men nu var den altså gal. I mellemtiden var min gamle tandlæge holdt op og havde overdraget patienter til en anden tandlæge. Jeg havde tænkt, jeg skulle have en ny tandlæge, men nu fik jeg en helt automatisk, og jeg tænkte, jeg lige så godt kunne tjekke ham ud, nu jeg skulle til tandlægen. Som sagt så gjort.

Første gode overraskelse var sekretæren/klinikassistenten. Supersød og venlig og det siger rigtig meget. Jeg har jo før oplevet sekretærer, der var langt fra netop det. Nå, men så kom jeg derned og det var helt i tråd med telefonen. Så søde var de.

Så kom den flotte tandlæge ud og hentede mig i venteværelset. Dem der læser med her, ved jeg har den dejligste læge i miles omkreds. Nu er jeg sørme så heldig, at jeg har en ditto tandlæge – og jeg lyver ikke “Tall, dark and handsome” og så har jeg ikke overdrevet. Udover det, utrolig sød og behagelig og dygtig til det han gør. Den søde klinikassistent var også bare helt fantastisk og udover det også utroligt smuk.

Nå, men jeg kom ind og forklarede, hvordan det her var forløbet. Den her tand har gjort ondt on/of længe. Men nu gik den ikke længere. Han kiggede på den og fotograferede den og dommen var helt klar, den var flækket midt over, så ikke noget at sige til, at jeg havde ondt og været dårlig. Derudover var der betændelse. Han forstod slet ikke, hvordan jeg havde kunnet tygge med den!!

Der er var ingen anden kur mulig end at hive skidtet ud. Og det gjorde han så. Det var ikke bare lige, for det var en rodbehandlet tand, og når de har været rodbehandlet, går de nemt i stykker, og denne var ikke anderledes. Derudover måtte vi lige igennem lidt ekstra bedøvelse, for også der er jeg vanskelig. Min gamle tandlæge har været ude i, at h*n nær aldrig troede, h*n fik mig bedøvet. Så jeg advarede ham. Og jeg måtte have en halv dosis oveni, før vi kunne komme igang. Så var der gang i “hammer og mejsel” og jeg var bange for, at hele kæben røg med. Men nej kun tanden. Så det var noget af en ilddåb at starte ud med, men på trods det, var det meget positivt. De roste mig for min måde at tackle det på, så jeg var åbenbart også en dygtig patient. Win-win! Vi talte også om, at jeg måske ville ønske den re-etableret med et implantat, for det er en vigtig tand, der er røget. Den næstsidste i rækken. Men det kommer an på, hvor meget, jeg føler, jeg mangler den og ikke mindst, hvad det kommer til at koste. Lige nu skal der uagtet gå et pænt stykke tid før det må gøres efter dagens strabadser.

Hvad der så ikke har været win-win, har været smerter etc. bagefter. Jeg har haft ONDT, som i meget, meget ondt, men heldigvis har jeg smertestillende i huset, så jeg kan smertedække mig selv ganske fint. Men så bliver man modsat noget tummelumsk. Så jeg har siddet op i min seng (jeg måtte ikke ligge fordi det stadig bløder) og halvslumre, da det smertestillende endelig virkede.

Da jeg kom hjem ville jeg rigtig gerne se TV for at distrahere mig fra smerterne, men det kunne jeg ikke, for både mit TV-signal og internettet var gået, ligesom det varme vand. Det viste sig efter noget tid, at de kære håndværkere, havde pillet ved ting, de ikke skulle pille ved, så her for tre kvarter siden kom det retur, efter min underbo havde ringet til chefen og brokket sig og han selv troppede op herude. Min underbo var sød og ordne det og ringede til mig, at nu var det i orden.

Så det har været noget af den dag. Spise kan jeg dårligt og må næsten heller ikke – jo i modsat side, men man har heller ikke meget lyst. Det lykkedes mig at få en sandwich ned og en skål suppe.

Nu må det meget gerne gå den rigtige vej. Jeg savner min tid i stalden og ikke mindst selvfølgelig Kickermusen. Det er surt at gå glip af det sidste af den gode tid af sæssonen. Men det spørger flækkede tænder ikke om. Fotoet er fra min dejlige udflugt til Nykøbing Falster nyeligen og er på Falstersiden af Storstrømsbroen.

Against the odds

Jeg kom til løb i dag. Guderne må vide, hvordan det egentlig gik til, for i går var jeg da så dårlig som nogen. Her til morgen var hovedpine væk, og jeg havde det sådan set rimeligt omend jeg var træt. Og dagen gik langt bedre, end jeg havde foreventet. Jeg skruede voldsomt ned på mængden af fotos eller rettere løb. For på trods fik jeg da taget lidt over 600 fotos.

Det der ikke gik godt i dag, var vejret. Hold nu op, det regnede. Men det var intet imod, hvad det begyndte på lige da løbene var overstået. Der stod det klart, at vi skulle være mere end glade for, at vi ikke havde fået de mængder på løbsdagen. Men synd var det, for det lægger uvilkårligt en dæmper på alting, når det bliver sølet ind i regn. Fine arrangementer var stillet på benene, for Oaks er trods alt hoppernes Derby, så alle sejl var sat til. Men når det sådan regner er det altså kun os garvede tosser, der bliver tilbage.

Efter løb var jeg en tur i stalden og hilse på, og ikke mindst lige tjekke med min bedste ven Kicker. Han virkede noget fornærmet over, at jeg har haft svigtet ham, eller også var han bare ikke i humør. Jeg håber sørme han er mere imødekommende, når jeg ser ham næste gang.

Egentlig havde jeg en aftale i morgen, men den droppede jeg, da jeg følte mig på tilbagetog her efter jeg kom hjem. Så blev vi enige om, at jeg nok havde bedst af at blive her, så det gør jeg så. Og jeg har nok at tage fat på. Nu hvor jeg har været syg, er der mange hængepartier, og som altid er der fotos, hvis intet andet. Men vi må se, hvordan status er i morgen. Fotoet er fra i dag fra dagens hovedløb Dansk Oaks, og viser feltet på ind i svinget.