Også forbistret nysgerrig!


IMG_4614opt2_Berlin
Sidste glimt af Berlin, da jeg tog derfra 27. maj

Nu vi er ved arkiver, så kom jeg også til at tænke på min Berlintur, som jeg heller ikke er færdig med at skrive om. Suk! Men dejlig er den stadig at tænke på, og jeg varmer mig ved den, og de skønne sommeraftener, jeg havde dernede.

Da jeg så det her foto, kom jeg til at tænke på, at jeg i den grad, giver Mette ret. Det er altså lidt dejligt, at vide hvem der sidder derude bag skærmen, og læser med. Ganske som hende, har jeg langt, langt flere læsere, end der nogensinde smider en hilsen her.

Så jeg kan kun sige som hun:

Vær ikke generet eller tro, din kommentar sikkert ikke tæller, eller det du siger ikke er vigtigt. Alle hilsener er vigtige og hyggelige, uanset hvor lidt eller hvor meget, du har at sige. Så måske, du kunne “make my day” (Som en god gammel helt siger), og smide en hilsen, så jeg også kan få en ide om, hvem der egentlig læser med her?

Hov – jamen dejligt :)

På min runde i maskinhuset, faldt mit blik på et stykke information, og jeg er 2. hurtigst voksende blog på WordPress.com. Selvom jeg skriver for min egen fornøjelses skyld, er det da ingen hemmelighed, at man bliver glad, når andre også har glæde af det. Så det var da et lille lyspunkt. For jo, jeg er stadig sløj og har stadig feber.