God Weekend!

Denne her sang spillede de i min radio, da jeg kørte ind på Herlev hospital for at hente far. Det er noget musik lige efter min smag. Jeg kendte den ikke, men Stevie Wonder kan man altid kende, så der var ikke langt til handling og slå den op nu her. Dejlig, dejlig – det håber jeg så også I synes.

Patienten har det godt, og er installeret hjemme. Det var rart at komme hjem, men han skal derud igen på mandag. Jeg må sige, at Herlev godt nok tager prisen i dårlig information (og rengøring) og overordnet er indtrykket bare rodet og kaotisk og det har mere eller mindre været spild af tid, at far har været der. Vi er ikke længere nu, end da han kom og de har indtil nu intet foretaget sig som ikke er blevet gjort! Jo lige i den akutte face gav de blod og alt det, og fik stoppet blødningen, men det kunne de også have klaret på Gentofte. Senere gentager de undersøgelsen som far lige har fået lavet på Gentofte, og så ligger han bare og venter, og venter. Så sender de ham hjem kun for at han skal komme igen på mandag, og så eventuelt videre igen til Riget til en sidste undersøgelse går jeg ud fra. Jeg ved ikke, hvor fejlen ligger, men ingen skal bilde mig ind, det er effektivt – og det er var vel planen med, at vi skal jages rundt fra et specialiceret sygehus til det næste??

Weekenden bliver travl. Der er løb på banen i morgen med heste fra stalden til start. Og søndag går turen til Stockholm, hvor jeg aldrig har været før. Det bliver simpelthen så spændende. Så jeg er ked af det for denne weekend får jeg helt sikkert ikke skrevet ret meget her, hvis noget. Men det er ikke indlæg der mangler. De står i kø! Desværre har døgnet ikke 72 timer. Kan I nu have en god weekend og så “ses” vi lige pludselig.