Endnu en dag med afskeder

Dagen i dag var endnu engang fyldt med afskeder. Nogle mere vigtige end andre. Den ene var, at jeg skulle sige farvel til Susie i stalden. Kun for de mørke måneder, ganske som vanligt. Men jeg bliver aldrig god til det. Især ikke dennegang, for vi har intet nået i år. Men som dem, der har fulgt lidt med ved, har det også været en begivenhedsrig sommer, for nu at udtrykke det mildt. Og så er det jo heller ikke alt, jeg skriver her. Så det har været rigeligt og med store følelsesmæssige udsving.

Så jeg tog først i stalden og vi spiste morgenmad og sludrede lidt og så kørte jeg ned og handlede. Forleden købte jeg en pakke med Earl Grey Te i løs vægt. Først havde jeg købt den på nettet på tilbud, men så viste det sig, at min lokale helsekost havde den. Det blev jeg glad for, for den var rigtig god. Så jeg købte den forleden. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde den og i dag havde jeg stadig ikke fundet den. Jeg skulle alligevel derned og købe nogen andre ting, så jeg susede derind og købte en ny pakke te, for jeg kunne ikke regne ud, hvor den var. Og selvfølgelig lå den ude foran vores cykelkælder, hvor jeg havde tabt den. Så nu har jeg en ekstra pakke. Det er okay, jeg skal nok få den brugt!

Så kom jeg hjem. Inden jeg tog afsted havde jeg hilst på Viktor – “min” stilladsgut, som jeg har sludret hyggeligt med. Han kunne godt spise mere chokoladekage, og jeg lovede ham et stykke, hvis han ikke var gået, når jeg kom retur. Det var han langt fra, og det er på det tidspunkt, at fotos er taget. Den her kran er altså mega-enorm, og så har jeg ikke overdrevet. Prøv at kigge i forhold til bilen på parkeringspladsen ovre til højre og i forhold til husene. Stilladset skal fra den ene side af huset over på den anden. Man er altså lidt nervøs ved, når der hænger sådan en bunke jern og svæver over huset, selvom man ved der er styr på det. Det er hårdt arbejde også med hjælp af kranen. Det skal stables i bunker og surres sammen og fast på lastbilen, der holder og venter. Viktor’s kollega på den ene side af huset og ham på den anden. Der var styr på det og de endte med, at køre med to meget fyldte biler.

Inden de kørte kom han op og hentede et stykke kage til dem og sagde pænt farvel. Stilladserne vil jeg godt undvære, men gutterne – både tømren og Viktor, kommer jeg nu til at savne, for de er et par rigtig søde fyre. Tømren havde jeg fornøjelse af i går, fordi mit nedløbsrør var utæt. Nu burde der ikke være mere, der kan gå “kuk” i. Så kan vi tage “en tur” mere, når de vil renovere de andre altaner. Jeg beder bare til, at de forbliver som de er, med et rækværk, der evt. matcher de altaner på forsiden (ses også på foto). Her kan du se, hvordan de så ud før. Men jeg har intet at skulle have sagt.

Da jeg kom hjem, kunne jeg gå hjem og lave mad. I morgen skal jeg nemlig til en lille komsammen og bliver hentet. Og inden skal jeg lige forbi nogle venner og hente en lille erkendtlighed, de synes, jeg skal have med til USA. Så det bliver en travl dag. Nu må jeg hellere gå i seng og se, om dagen i dag, er en, hvor jeg kan falde i søvn sådan i rimelig tid.

Med og uden

Så blev det tirsdag. Som jeg var inde på for noget siden, så har der været sket mange ting de seneste måneder, og gør stadig. Som ofte før, så reagere min krop på stress med fysiske symptomer. Jeg var til lægen i dag, for i går fik jeg ondt i halsen som jeg ofte gør. Selvfølgelig var det virusbetinget, men jeg var tydeligt ildrød i halsen. Men intet at gøre ved det. Så jeg holder mig i ro.

Inden jeg tog afsted, fik jeg hilst på min flinke stilladsgut, som til gengæld for at kalde mig “en ung dame” inkasserede et stykke kage til sig selv og makkeren. Charmerende, det er han, det må man give ham. Og hvem kan stå for det – jeg kan ikke ihvertfald. Det er helt underligt uden stilladset, men selvfølgelig også rart, at man nu kan bevæge sig i sin lejlighed uden tanke på, om der kommer nogen gående udenfor vinduerne.

Nu vil jeg hen og hvile dmig, for godt har jeg det ikke, og feber har jeg også i svingende grad.

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

Fra et stilladsperspektiv

img_1078opt2_091116_stilladsperspektiv

Ja lidt tosset er man vel. Forleden dag slog det mig, at nu ryger de her stilladser jo ned, og så har jeg ikke længere muligheden for at fotografere verden set fra et stilladssynspunkt. Skulle det nu også være nødvendigt? Tjah, det kan diskuteres, men jeg vil jo gerne udfordre mig selv og prøve noget nyt. Og det her var ihvertfald nyt. Nu er det så kun den øverste del af stilladset, de har fjernet endnu.

Som jeg nævnte forleden skal vi til det her cirkus en gang mere, og jeg gruer allerede. Det skulle så, som det forlyder blive til foråret. Jeg håber dælme ikke, de har tænkt sig, at lade stilladserne stå så længe. Men det giver vist sig selv, for det bliver da nok for dyrt. På den anden side, der er vel også dyrt at skulle have skidtet op igen. Tjah, jeg ved det ikke. Det gør mig ikke så meget at have dem oppe nu. De larmer jo ikke bare ved at stå der, kan man sige. Men jeg er stadig ked af at skulle af med de gamle altaner, som passer så smukt til huset.

Hvorom alting er, så er her lidt fotos fra et stilladssynspunkt, og det var egentlig sjovt nok også at prøve det. Om det er vellykket eller ej, vil jeg lade jer vurderer, men jeg er fint nok tilfreds. Nu vil jeg så gå seng og ønske jer en god søndag, og så håbe at min ryg har det bedre i morgen. For uvist af hvilken grund, har den besluttet at gøre knuder.

Hals, håndværkere og trøsteindkøb

Det er ingen hemmelighed, at vi er ved at få nyt tag og vinduer her, hvor jeg bor. At sige det sviner, forslår ikke. Dertil kommer larmen, som jeg selvsagt hører mere end alle andre, fordi jeg jo er hjemme om dagen. Oveni alt dette skal så lægges, at de ikke altid har været lige gode til en lille ting, som hedder kommunikation. Det betød, at jeg i forgårs kom hjem til en dør, hvor der var en seddel, hvor der stod, de forgæves havde forsøgt at komme ind. Det var så maleren. Det er en entreprenør, der kører det her og koordinere alle håndværkere – eller det skulle han. Sagen er nemlig, at de har fået en nøgle. Så jeg var mildt sagt noget utilfreds med, at det her nu skulle trækkes yderligere ud, for jeg er faktisk godt træt af støv allevegne, og ikke mindst en stue, der ligner et bombenedslag, fordi jeg intet kan få på plads.

Jeg ringede til administrator, og havde igen igår så jeg intet til dem. Men så i dag kom de da endelig. Og selvfølgelig et par supersøde gutter, da de endelig kom. De beklagede meget, og indrømmede at egentlig skulle de have været færdige nu, og der havde været problemer med nøgleboksen. Til gengæld gør de mig så en tjeneste i forhold til deres malen. De kommer igen i morgen tidlig 7.30! Det har jeg selv valgt, så er det overstået, og de kan også komme videre. Taget er vist færdigt nu, for der var en kran i dag på størrelse med et mindre hus og fjerne det øverste af stilladset. Så forhåbentlig nærmer vi os enden. Men der mangler stadig furer udenfor på vinduerne. Men det støver da for hulen heldigvis ikke. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i lang tid efter de er færdige. Alle skabe skal tømmes og gøres hovedrent og alt skal vaskes, for det er overalt det støv. Som om jeg ikke har rigeligt uden, men sådan er det. Suk!

Som jeg lige fik nævnt, så har jeg ondt i halsen og feber. Jeg har været langt dårligere, men på toppen er jeg ikke, så det bliver indehygge de næste mange dage. Heldigvis springer Galopbanen denne weekend over, så jeg får tid til at blive frisk inden sidste løbsdag. Lige nu lyder jeg mest som en søløve. Meget charmerende! Humøret er okay, men kunne være bedre af mange årsager.

Midt i al den elendighed, har jeg fået købt lidt trøsteting. Jeg har længe ønsket mig et kamera til supplement til det, jeg allerede har. Faktisk havde jeg tænkt et IXUS som jeg havde engang, men det gik jeg så lidt væk fra igen, og kiggede i de grupper, jeg er med i på Facebook for brugt udstyr og nu har jeg så købt et Canon 600D, som også kan video. Det har flere af de funktioner mit nuværende kamera har, og burde være et fint supplement. Det er kommet med posten i dag.

Jeg har som det også er nogen bekendt et Troldekuglearmbånd. I erkendelse af, at hvis jeg nogensinde skal have et fyldt armbånd, så skal jeg dælme til at samle kugler, købte jeg i dag to kugler. Og nu er planen så, at jeg ihvertfald køber en om måneden. Lige nu køber jeg så brugte – også på Facebook, for jeg er jo ikke millionær. Men jeg håber, jeg på et tidspunkt, når op på en pæn samling, så jeg kan lave flere forskellige armbånd, som nogen kan. Så vil du give mig en gave…… Jeg skal nok vise både kamera og kugler, når jeg bliver lidt mere frisk. Nu står den på aftensmad i vegansk version i dag. Du skulle tage at prøve opskriften – smager rigtig dejligt.