Nu uden sting

Det har været en skøn dag, hvor jeg har lavet lige, hvad jeg har haft lyst til, når jeg har haft det. Værdien af det, kan ikke overdrives i min situation. Jeg kan næsten mærke stenen, der løfter sig fra mine skuldre, så snart jeg ikke har presset ved at skulle noget. Der skal desværre ikke ret meget til, før jeg stresser.

Så hvad har jeg så lavet? Jeg har hygget mig med at få nogle indlæg færdige herovre og så har jeg været til lægen og få taget sting ud af kinden. Det var lægen selv, der gjorde, og jeg har uhørt tillid til ham og hans evner, helt bortset fra han bare er superbehageligt selskab. Hvis ikke det var fordi, jeg render nok til lægen, så skulle jeg vist til at være syg lidt oftere, bare for at møde lægen *host*. Det kunne jeg så aldrig finde på, men når nu man har behov rimeligt ofte, er det jo bare skønt, at man finder behag i lægen også. Det må da siges, at være at få det bedste ud af noget skidt. For at arret skal blive ved at være superfint (det er det), så skal jeg gå med plaster i 3 mdr. og det gør jeg så. Ingen grund til at få et grimt ar midt på kinden.

Sådan er dagen gået så fint, og nu vil jeg gå ud og koge lidt pasta, og så spise den pastasauce, jeg fik til overs i går. Og så vil jeg iøvrigt slappe af.

Som en sidebemærkning vil jeg også her lige sige tak til alle, der har spurgt til far, mens han var indlagt. Han har det godt, men er meget træt ovenpå hele denne omgang, men det er vist naturligt nok. Jeg har bragt alle hilsener og gode ønsker videre, og vi sætter stor pris på. Tusind tak allesammen.

Fingertjek

img_0801opt.jpg

img_0799opt.jpg

Jeg gik jo og spekulerede lidt over den finger, så det endte med, at jeg tog over til den flinke Dr. Jan idag, for at få styr på, hvordan sagerne stod. De står fint. Fingeren er, som sådan nogen fingre kan forventes at være, og jeg skal ikke bruge den til noget voldsomt, og det er helt normalt (hvad jeg også kom frem til), at den gør ondt. Den er jo ligesom blevet sprættet op. Vi aftalte, at jeg kommer over til ham og får taget trådene, som jeg egentlig helst ville og så ringer jeg, og aflyser den anden tid.

Jeg fik også styr på tiden hos gynækologen (hold op et rend), og det var så den 5. juni, som er Grundlovsdag, hvor alle andre holder fri? Nå, men det må jeg jo så. Guderne skal vide, jeg har ventet længe nok – men lidt surt for der er Galop den dag!

Nu er der vist sket nok sådan lige, så nu vil jeg gå ud og finde lidt at spise og hvile hovedet som er ved at falde af nu!