Chow Mein

Chow Mein
(4 personer)

Dette er en hurtig måde at tilberede Chow Mein. Perfekt sammen med andre kinesiske retter. Du vil aldrig mere savne denne take-away. Meget lækkert.

Jeg vil endda sige, det er endnu bedre, for du ved, hvad der er i denne helt nøjatigt. Smager rigtig godt. Opskriften er fra Gourmet Vegan, og jeg har fået tilladelse til at bringe den på dansk.

Ingredienser:

125g tørre ægfri nudler, tilberedt som pakken anviser
350g færdigblandet og tilberedt stir-fry-mix (denne fra Netto) eller alternativt, en håndfuld bønnespirer, gulerødder og andre grønsager, du synes om. De skal være tyndt skivet. Jeg tilsatte f.eks. lidt friske champignon
3 spsk. rapsolie (opskriften kalder på peanutolie, som er svær at skaffe)
1 stort fed hvidløg, presset
1 tsk. ingefær, hakket
3 forårsløg, hakket

Til saucen:

½ rød chili, fint hakket (valfri)
1 spsk. mørk soyasauce
1 tsk. mørk risvineddike
1 spsk shaoxing vin (kan erstattes af sherry, som jeg gjorde)
5 spsk. lys soya sauce (jeg havde kun mørk, og det gik fint)
1 spsk sukker
120 ml vand

Andre ingredienser:

1 tsk. sesamolie (valgfri)
Hakket forårsløg som pynt/garnering

Fremgangsmåde:

Varm olien i en wok eller en stor pande indtil meget varm. Tilsæt hvidløg og ingefær og rør et par sekunder og tilsæt forårsløg. Fortsæt med at steget i nogle sekunder og tilsæt nudlerne. Note: Jeg tilsatte mine frosne stirfry grønsager først, da de skulle have noget tid til at tø op, og derefter tilsatte jeg nudlerne.

Steg endnu nogle minutter og tilsæt grønsagerne. Steg i 2-3 minutter indtil grønsagerne er varmet igennem.

Tilsæt saucen og rør godt for at blande sammen, hæld sesamolien over (hvis du bruger), bland igen og servér med et drys af forårsløg. Velbekomme – det smager bare godt.

Meat-Free Monday og Majs, kål og tomat stir fry

Jeg delte selv dette indlæg på Facebook i går. Og det endte med, at jeg lavede selv, omend jeg lavede noget om på opskriften, så var det ikke meget. Her kommer hvad jeg gjorde. Den oprindelige opskrift er med friske majs, og det går selvfølgelig rigtig fint an. Det havde jeg så ikke, og brugte Boudelle Gourmet Majs – det gik også fint nok. Jeg tilsatte også noget karry og nogle krydderurter. Det kan du udelade, hvis du hellere vil det, eller tilsætte noget andet, du synes passer. Basillikum ville også være fint f.eks.

Meat-Free Monday og Majs, kål og tomat stir fry

Opskriften er ifølge dem til 6 personer, men så mange tror jeg ikke, den rækker til så lad os skrive 4-6 afhængig af, hvad du bruger den som.

1 tsk. solsikke olie
6 majskolber
3 små løg, hakket
100 gram grønkålblade og stilk (her spidskål, hvor det hele kan bruges), hakket
4 små cherrytomater i halve
1 fed presset hvidløg
1 nip karry
Hakket frisk persille og timian
(gem lidt til drys)
salt og peber

Varm olien i en sautépande på medium varme. Tilsæt karry, (jeg tilsatte hvidløg her), løg og lad stege i 3-5 minutter eller indtil de begynder at blive klare og bløde. Skru ned for varmen til lav varme og rør ofte i 15-20 minutter mere, eller indtil løgene karameliserer. Skær majs af kernerne (hvis du bruger hele).

Tilsæt det hakkede (stilk, hvis du bruger grønkål. Jeg tilsatte min spidskål, for den er rimelig fast. Du kan selv regulerer, hvor fast du vil have din kål, og efter evt. type) og steg i 2-5 minutter eller til de begynder at blive møre. Tilsæt timian, persille og majs og rør og skru op til medium varme. Steg i omkring 3 minutter, eller indtil majsene begynder at mørkne.

Tilsæt kålblade, tomater og hvidløg til panden. Rør og steg i ca. 2 min. mere eller indtil kålbladene er faldet sammen. Smag til med salt og peber. Drys med lidt hakkede krydderurter og spis! Bon Appetit!